God trivsel på Danmarks største arbejdsplads
Ny trivselsundersøgelse viser, at Københavns Kommunes cirka 40.000 adspurgte medarbejdere generelt trives i deres job – der kan tilmed konstateres en lille stigning i trivslen. Scoren for den generelle trivsel og motivation er 5,6 på en skala fra 1-7, hvor 7 er den mest positive vurdering. Dermed er trivslen steget lidt siden 2017, hvor trivsels-scoren var 5,5.
Tillid til ledelsen og meningsfulde arbejdsopgaver
I forhold til kommunens trivselsundersøgelse fra 2017 er der fremgang eller uændrede gode scorer på alle områder. Særligt tre temaer er værd at fremhæve.
- Medarbejderne oplever fortsat meningsfulde arbejdsopgaver og en høj grad af tilfredshed med kvaliteten af det arbejde, de udfører. Her ligger scoren på 5,7, hvilket er en svag stigning på 0,1.
- Samme stigning ses i tilfredsheden med samarbejdet om fælles opgaver, som i år ligger på 5,5.
- Endelig har medarbejderne en høj tillid til ledelsen – her er scoren 5,6, hvilket er en stigning på 0,2 i forhold til undersøgelsen fra 2017.
Herudover er de tre temaer indflydelse på forandringer, fysisk arbejdsmiljø og sundhedsfremme steget marginalt, men tilfredsheden ligger her generelt lidt lavere sammenlignet med de andre temaer.
”Jeg er rigtig glad for at få bekræftet, at vores medarbejdere er tilfredse med deres arbejdsplads. Der er en lille stigning i trivslen, og der er en stigende tilfredshed med ledelsen. Det har vi alle sammen lod og del i, for trivsel skaber vi i fællesskab. Men når det er sagt, er det klart, at der altid er noget, vi skal arbejde med i de enkelte forvaltninger, og det er jo netop det, som trivselsundersøgelsen kaster lys over”, siger administrerende direktør i Økonomiforvaltningen, Peter Stensgaard Mørch, hvor arbejdet med trivselsundersøgelsen er forankret.
Britt Petersen, formand for Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, er enig:
”Tendenserne er positive, trivslen går generelt frem. Hvis vi eksempelvis sammenholder med andre indikatorer, så har der også været et faldende sygefravær over tid. Det bekræfter, at det generelle billede er positivt”, siger Britt Petersen.
Fysisk vold og krænkende adfærd
Der er dog også væsentlige opmærksomhedspunkter i undersøgelsen. For i lighed med resten af landet oplever København i disse år en negativ udvikling i antallet af lærere og pædagoger, der bliver udsat for vold i deres arbejde med børn i kommunens skoler og institutioner.
Denne tendens kan aflæses tydeligt i trivselsundersøgelsen. Andelen af medarbejdere der angiver, at de har været udsat for fysisk vold, er steget med 5,5 procentpoint til cirka 14 procent. Den fysiske vold er steget i alle forvaltninger, mest markant er stigningen i kommunens største forvaltning Børne og Ungdomsforvaltningen, hvor halvdelen af alle kommunens medarbejdere arbejder. Her er antallet af voldsepisoder steget med 8,3 procentpoint.
Direktøren i Økonomiforvaltningen tager den krænkende adfærd meget alvorligt og pointerer, at der fortsat skal gøres en ekstra indsats for at komme vold og trusler til livs.
”Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at krænkende adfærd og særligt fysisk vold er steget. Vi har nultolerance overfor den type af adfærd i Københavns Kommune, og de enkelte forvaltninger vil sætte målrettet ind netop der, hvor der er behov. Det skal være sikkert og trygt at gå på arbejde i Københavns Kommune”, understreger Peter Stensgaard Mørch.
Britt Petersen stemmer i:
”Trods den generelt stigende trivsel er der nultolerancespørgsmål, der skiller sig lidt ud, fx ’fysisk vold’ som scorer højt. Det er vigtigt, at vi dykker ned her og undersøger; er det en reel stigning eller skyldes det, at der er øget fokus på området? Det er oplagt at styrke arbejdet med systematisk at implementere arbejdsfællesskaber, både for at holde det generelt høje niveau på trivslen og for at få de områder, hvor der er udfordringer med.”
Forebyggelse af krænkende adfærd er et vigtigt fokusområde i Københavns Kommune. De senere år er der iværksat en række tiltag for at forebygge konfliktsituationer og styrke sikkerheden for kommunens medarbejdere. Opfølgning vil ske lokalt, og der vil blive fulgt op i de enkelte forvaltninger.
Yderligere oplysninger
Peter Stensgaard Mørch, adm. direktør i Økonomiforvaltningen via koncernkommunikationschef Amanda Justesen på telefon 2947 8526 eller mail DE1E@kk.dk eller
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
Snydt af chefen: 203 ansatte fik for lidt i løn3.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
203 ansatte hos leverandører til Københavns Kommune kan se frem til en historisk høj efterbetaling. De er nemlig i 2024 blevet snydt for løn. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping. Rapporten konkluderer, at der blev snydt med løn i tre ud af fire kontroller, som kommunen udførte.
Københavns Kommune og regeringen indgår historisk aftale om byudvikling og infrastruktur28.3.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med aftalen vil parterne anlægge en ny M5-metrolinje og etablere første etape af en Østlig Ringvej, der skal dirigere trafikken uden om det centrale København. Aftalen løser kapacitetsudfordringerne for det eksisterende metronet og muliggør, at store områder i Københavns Østhavn kan byudvikles.
Budgetpartier ruster København til fremtiden25.3.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Partierne bag budgetaftalen i Københavns Kommune har landet en aftale om Overførselssagen 2024-2025, der tager ansvar for kernevelfærden og ruster København til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum