Pulje til iværksætterevents åbnet
Regeringen ønsker at støtte større iværksætterevents, som kan være med til at udbrede iværksætterkulturen, styrke miljøet og sætte Danmark på verdenskortet som en førende iværksætternation.
Regeringen har derfor afsat en pulje på 20 mio. kroner, der er øremærket større iværksætterarrangementer. Puljen skal markedsføre Danmark internationalt som en stærk iværksætternation og understøtte og udvikle den danske iværksætterkultur.
- Arrangementer er en vigtig del af iværksætterkulturen
Erhvervsminister Rasmus Jarlov udtaler om den nye pulje:
"Danmark har brug for en stærk iværksætterkultur, hvis vi skal have flere nye virksomheder, der kan vokse sig store og bidrage til dansk vækst og beskæftigelse. Store iværksætterarrangementer er en vigtig del af en stærk iværksætterkultur. De er med til at skabe netværk i miljøet, styrke og inspirere andre iværksættere og tiltrække kapital, kompetencer og talenter. Derfor glæder det mig, at vi med puljen til iværksætterevents kan være med til at booste større arrangementer i Danmark."
- Der er afsat i alt 20 mio. kroner over de næste fire år.
- Virksomheder, organisationer og foreninger kan ansøge puljen. Der stilles krav om, at støtteintensiteten ikke må overstige 50 procent af projektets samlede budget.
- Ansøgningsfristen er 30. april 2019 kl. 12:00.
- Der gennemføres som udgangspunkt én årlig ansøgningsrunde i perioden 2019-2022.
- Læs mere om iværksætterpuljen og ansøg her
Kontakt: Presserådgiver i Erhvervsministeriet Ulrik Scheibye, 91 33 70 17, ulrsch@em.dk.
Kontakter
Ulrik ScheibyePresserådgiver
Tlf:91337017ulrsch@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum