Slip hunden løs i nye hundeskove – og husk snoren på stranden
29.3.2019 09:32:35 CET | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse

Fra på mandag den 1. april og frem til september skal man altid huske snoren, hvis hunden skal luftes på stranden. Savner de firbenede venner en løbetur uden snor, er der godt nyt.
Naturstyrelsen har gennem det seneste år åbnet op for fire nye hundeskove i Trekantsområdet, Sønderjylland og på Sjælland.
- I hele landet oplever vi stor efterspørgsel på arealer, hvor hunde må løbe frit rundt uden snor. Derfor har vi det seneste år åbnet lågen for fire nye indhegnede områder, hvor hundeluftere kan få oplevelser i naturen i selskab med store og små snuder. I hundeskovene må hundene løbe frit rundt, så længe ejeren har fuldt herredømme over hunden og altså hurtigt kan kalde den til sig, siger kontorchef Mads Jensen.
Ved Skibby på Hornsherred blev der i april 2018 plantet nye træer og buske, som i dag udgør Nordmandsskoven, hvor en hektar slettenatur er indhegnet som hundeskov.
I Gjødding Skov øst for Billund blev en 5,5 hektar stor hundeskov åbnet i december 2018 og i januar 2019 kunne hunde få frit løb ved den tidligere Flyvestation Værløse, hvor en åben naturslette på en hektar nu er indhegnet til at hundene kan få fuld fart på turen.
Endeligt har hunde ved Torp Plantagesyd for Aabenraa i Sønderjylland fået hele 10 hektar indhegnet skov, hvor over 50 hunde og deres ejere i februar 2019 boltrede sig på arealerne i forbindelse med en åbningsfest.
Ud over de nye hundeskove er tre eksisterende hundeskove blevet opgraderet og forbedret, så de blandt andet er nemmere at komme til og fra.
Hundeskoven i Nybæk Plantage syd for Løkken er blevet flyttet fra et tidligere kulturhegn i plantagen på 2,5 hektar til et nyt kulturhegn i det tilgrænsende skovrejsningsområde på cirka 3,5 hektar. Flytningen er foretaget for at gøre adgangen til hundeskoven nemmere for brugerne fra p-pladsen ved Løkken Golfklub. Derudover har hundeskovene ved Søby Brunkulslejer syd for Herning og Nørlund Plantage syd for Ikast fået skiftet hegn, hegnspæle og låger, som trængte til udskiftning på grund af slitage.
Mens man på strandene godt må undvære snoren i vinterhalvåret, skal man af hensyn til dyrevildt og andre besøgende have hunden i snor året rundt i den øvrige natur.
Regler for brug af hundeskoven
I Naturstyrelsens hundeskove må du lade din hund løbe frit – under forudsætning af, at du har "fuldt herredømme" over hunden. Fuldt herredømme" betyder, at hundeføreren kan standse hunden, hvis den for eksempel angriber andre dyr og mennesker. Det betyder helt bogstaveligt, at hunden skal have tæt kontakt til føreren og ikke må genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, for eksempel ved at true eller løbe efter dem. Hunde som ikke prompte kommer på kald skal derfor føres i snor eller holdes ved fod. Det er som udgangspunkt hundeføreren, som har ansvaret for at undgå konflikter.
Læs mere "Med hund i naturen"
Yderligere oplysninger:
Nordmandsskoven Skibby: Jens Nielsen, jsn@nst.dk eller 7254 3314/2121 9702
Gjødding Skov: Rasmus Christiansen, rasmc@nst.dk eller 2072 8573
Flyvestation Værløse: Stephan Springborg, SSP@nst.dk eller 7254 3318/2121 9709
Torp Plantage: Esben Wendland, eswen@nst.dk eller 7254 3569/2558 8640
Nybæk Plantage: Helene Overby, hoy@nst.dk eller 7254 3983/2161 8305
Søby Brunkulslejer og Nørlund Plantage: Torben Bøgeskov, TOB@nst.dk eller 7254 3398/2013 7890
Nøgleord
Billeder

Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Favrskov har udsigt til tre nye skove og rent drikkevand26.3.2026 08:44:22 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Favrskov Kommune, Klimaskovfonden og to lokale vandværker er blevet enige om at rejse tre nye skove på i alt 640 hektar ved Hadsten og Thorsø. Udover at give beboerne i området ny natur i baghaven skal skovene også være med til at beskytte grundvandet, så der fortsat vil være rent drikkevand i hanerne.
Stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
47 kommuner og organisationer har allerede budt ind – og endnu flere er på vej, når det landsdækkende net af vandreruter lanceres senere på året.
Naturstyrelsen inviterer til Skovens Dag flere steder i landet19.3.2026 09:01:56 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej, og 21. marts på Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden danskerne ud i vores nye skove. Det foregår i ti skove rundt omkring i landet, og de, der møder op, kan blandt andet deltage i guidede ture, spille naturbingo, hjælpe naturen i skoven på vej og hygge omkring bålet med varm kakao og bålpandekager.
Urørt skov: Dyk ned i planerne for 40 nye skove, hvor naturen bliver vildere16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen er nu klar med forvaltningsplaner for 40 statsskove, hvor naturen fremover skal være urørt. Det vil gavne en række vilde dyr, planter og svampe, der blandt andet vil nyde godt af en vådere og mere lysåben skovbund og flere gamle træer. Det vil også betyde vildere naturoplevelser for både store og små.
Nyt stort projekt skal over ti år styrke danskernes forhold til vild natur6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum lancerer nu projektet Vores Vilde Natur. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond til over de næste fem år at styrke kendskabet til den vilde danske natur og give befolkningen mulighed for at engagere sig og bidrage til at skabe mere biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
