Flagermus får flere muligheder for at finde føde i Sydthy

Vand er vigtigt for mange fugle, padder og insektarter, der både bruger vandet til at formere sig, finde føde og søge beskyttelse mod rovdyr. De nye muligheder for at finde føde er for eksempel til gavn for flagermus, som der er mange af omkring Hvidbjerg Plantage.
- Flere arter af flagermus jager insekter over vandoverfladen på søer og vandløb. Under jagtflugten flyver vandflagermus meget tæt på vandoverfladen, og flere flagermus kan indimellem jage i samme område. Ved at skabe mere våd natur kommer der flere insekter. Det giver flagermusene flere muligheder for at finde føde, siger skovrider Ditte Svendsen, Naturstyrelsen Thy.
I løbet af den næste uges tid genetablerer Naturstyrelsen de naturlige vandstandsforhold nær Bodbjerg Sande og Lillehav. Det giver nye våde naturområder på knap 60 hektar fordelt på de to områder.
Det betyder mere konkret, at knap fem kilometer tidligere opgravede grøfter dækkes med den tidligere opgravede jord fra grøfternes kanter. Hermed føres vandet ikke væk fra området, men samles i nye vådområder. De nye naturlige vådområder bliver et mekka for dyrelivet.
Observationer viser, at der bor mange forskellige arter af flagermus netop omkring Hvidbjerg Plantage. Der er observeret damflagermus, troldflagermus, sydflagermus, brunflagermus, syd/brun/skimmelflagermus, vandflagermus og langøret flagermus. Foruden flagermus gavner den våde natur også områdets krondyr, oddere og vadefugle.
Projektet Sårbar Vestkystnatur eller LIFE REDCOHA, gennemføres med støtte fra EU's LIFE-program og skal hjælpe den trængte kystnatur langs Jyllands vestkyst. Læs mere om alle elementerne i LIFE-projektet.
Yderligere kontakt:
Nanna Søndergaard Pedersen, biolog Naturstyrelsen, tlf.:7254 3967/2222 1672, mail: naspe@nst.dk
Nøgleord
Billeder

Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Unik naturalliance: Offentlige og private parter skal skabe Danmarks største sammenhængende naturareal i Nordvestjylland2.6.2025 13:35:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturen i Thy og Han Herred skal have de bedst mulige vilkår til gavn for dyr, planter, mennesker samt klimaet og miljøet. Derfor går Danmarks største naturfonde sammen med Naturstyrelsen, Thisted og Jammerbugt Kommuner samt Nationalpark Thy for at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde indenfor et område på 150.000 hektar.
Presseinvitation: Offentlige og private parter skal skabe stor og sammenhængende natur i Nordvestjylland i en unik naturalliance28.5.2025 11:21:53 CEST | Presseinvitation
Den 2. juni lanceres et stærkt og nyskabende samarbejde mellem fonde, kommuner, en nationalpark og staten, der i fællesskab vil skabe Danmarks største sammenhængende naturområde
Støtte til fornyelse af Opalsø-området på Bornholm16.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 8 millioner kroner vil det blive en bedre oplevelse at besøge en af Bornholms største turistattraktioner: Opalsøen.
Danmarks største klima-lavbundsprojekt på vej i Ribe: 2.700 hektar landbrugsjord kan blive våd natur9.12.2024 09:42:02 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal området øst for Ribe danne rammen om et storstilet projekt, der har enorme miljø-, natur- og klimagevinster. I dag besøger minister for grøn trepart området.
Presseinvitation: Farligt træ i Dyrehaven sprænges væk med dynamit19.9.2024 15:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag den 24. september sprænger Naturstyrelsen trækronen væk på en af de gamle bøge nær Ulvedalen af sikkerhedsmæssige årsager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum