Anholdelser sender tydeligt signal
22.3.2019 08:07:50 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Politiets afdeling for Særlig Efterforskning Øst kunne torsdag offentliggøre, at man havde anholdt i alt 13 personer for organiseret indbrud og tyveri i Storkøbenhavn. Kriminalitet, som bl.a. er gået ud over danske håndværksvirksomheder.
Aktionen glæder brancheorganisationen TEKNIQ, der det seneste år i flere omgange har efterlyst en styrket indsats mod netop denne type kriminalitet.
”Det er meget positivt, at man på denne måde sender et klart signal fra politiets side om, at tyvene ikke skal føle sig for sikre, og at det har konsekvenser, når de vælger at stjæle fra bl.a. håndværkernes varebiler,” siger Tina Voldby, der er underdirektør hos TEKNIQ, som repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.
Hun understreger, at der er brug for flere aktioner som gårsdagens, hvis man for alvor skal bremse de senere års bølge af indbrud i ikke mindst varebiler og fra byggepladser.
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der stadig bliver begået mange tyverier fra last- og varebiler. I 2018 blev der således anmeldt 6.943 af denne type sager.
”Man skal huske på, at vi kom fra et rekordhøjt antal anmeldelser i 2017. Og selvom der er sket en mindre fald i 2018, er tallet stadig det næsthøjeste siden 2011. Det til trods for, at eksempelvis mange installatører har gjort en stor indsats for at forebygge indbruddene ved for eksempel at installere alarmer og panserglas i bilerne eller mærke værktøjet. Samtidig ser vi, at tyvene tager grovere midler i brug for at komme ind i bilerne. Så der er stadig et stykke vej, før vi er i mål. Men torsdagens anholdelser er helt sikkert et stort og vigtigt første skridt,” siger Tina Voldby.
Tallene fra Rigshospitalet viser desuden, at der i 2018 blev rejst i alt 382 sigtelser for tyverier fra last- og varebiler. Det er en beskeden stigning i forhold til året før men stadig markant færre end i 2016 (476).
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, træffes på tlf.: 20 12 82 83
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer 2.700 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 46.650 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Udlandet er vilde med danske maskiner6.10.2026 08:16:12 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum