De stærkeste kræftpatienter bliver oftere henvist til forsøgsbehandling
Patienter, der har lav indkomst, en kort uddannelse eller bor alene, har ifølge den nye undersøgelse kun omkring halvt så stor sandsynlighed for at blive henvist landets største specialiserede enhed for eksperimentel behandling, Rigshospitalets Fase 1 Enhed, som deres medpatienter med højere løn, længere uddannelse eller status af samboende.
Det er et vigtigt fund, forklarer læge og ph.d. Katrine Toubro Gad fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, der har stået i spidsen for undersøgelsen:
- Resultaterne er endnu et eksempel på, at der er forskel i adgang til vores sundhedsvæsen. Her er det et eksempel på, at i takt med at behandlingerne bliver mere og mere komplekse, vokser risikoen for, at der er ulighed i, hvem der kan indgå i de nye tiltag, siger hun.
- Hvis vi vil forhindre det, kræver det, at vi er opmærksomme på, at disse forskelle eksisterer og overveje om vi via tilbud om særlig hjælp og støtte til nogle patienter kan brede tilbuddet ud til flere patienter end nu, siger Katrine Toubro Gad.
Mange faktorer for sårbarhed
I den nye undersøgelse har Katrine Toubro Gad og hendes kolleger set på data fra alle kræftpatienter, der er henvist til Fase 1 Enheden på Rigshospitalet. Fase 1 er betegnelsen for tidlige eksperimentelle forsøg, hvor man afprøver medicin, der endnu ikke er godkendt, for at undersøge den optimale dosis, og om midlerne har bivirkninger.
Fase 1 Enheden på Rigshospitalet modtager patienter fra hele landet til fase 1 forsøg, og forskerne har set på data fra alle de kræftpatienter, der er blevet henvist, siden afdelingen åbnede i 2005 og frem til 2016. Det blev til i alt godt 1.200 patienter, som er sammenlignet med en kontrolgruppe.
For hver af dem har forskerne set på en række sociale forhold: Længden af uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet – om patienterne eksempelvis var i arbejde – om de var samboende og om de havde hjemmeboende børn.
- En lang uddannelse kan eksempelvis betyde, at man har nemmere ved at orientere sig i sundhedsvæsenet, kan stille spørgsmål til den behandling, man får, og selv sætte sig ind i mulighederne for andre og nye behandlinger. En god indkomst er en fordel, hvis der bliver ekstra omkostninger ved at modtage behandling langt fra ens hjem. Om man har familie kan være afgørende for, om man eksempelvis har en til at køre sig til behandling eller stå for det praktiske derhjemme, mens man er i behandling, siger Katrine Toubro Gad.
For alle faktorerne var mønsteret det samme: Patienter, som havde en lav indkomst, havde mindre sandsynlighed for at blive henvist til Fase 1 Enheden end patienter med høj indkomst, enlige havde mindre sandsynlighed end samboende – og så videre. Det eneste, der ikke havde betydning, var, om patienterne havde hjemmeboende børn.
Derudover viste undersøgelsen også, at afstanden til Fase 1 Enheden har betydning for, hvem der henvises. Sandsynligheden for, at patienter uden for Sjælland blev henvist, var således kun cirka en tredjedel af, hvad den var for patienter i hovedstadsområdet. Det kan til dels skyldes, at der har været andre eksperimentelle tilbud lokalt.
Når først patienterne er henvist til Fase 1 Enheden, ser forskerne ikke nogen forskel i den sociale og geografiske baggrund blandt dem, der bliver inkluderet i et forsøg og dem, der ikke bliver inkluderet.
Fremskridt ulige fordelt
Fordi eksperimentel behandling er forsøgsbehandling, er der ingen garanti for, at den vil gavne patienterne. Men muligheden er der:
– Siden 2014 har man i Fase 1 Enheden, for alle de patienter, hvor det er muligt, taget en biopsi af deres kræftknude, som man har brugt til en genetisk analyse. Dernæst ser man på, om der findes forsøgsmedicin, som er rettet mod netop nogle af de genetiske forandringer, patientens kræftknude udtrykker, siger Katrine Toubro Gad og fortsætter:
- Det øger sandsynligheden for, at medicinen virker, men de nye og mere komplekse muligheder ser altså ikke ud til at være et tilbud til den brede gruppe af kræftpatienter, siger hun.
Kræftens Bekæmpelse har fokus på social ulighed blandt andet gennem det netop afholdte møde i Kræftpolitisk Forum, hvor foreningen sammen med De Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) satte fokus på social ulighed i kræft. Her blev offentliggjort hvidbogen: Ulighed i kræft i Danmark - hvor er der ulighed?
-----------------------------------------------------------
Resultaterne er offentliggjort her: Gad KT. et al.: Socioeconomic differences in referral to Phase 1 cancer clinical trials: A Danish matched cancer case-control study. J Clin Oncol. 2019 Mar 12
Navigator – få støtte af en bisidder
Hvis du har særligt behov for støtte i kræftforløbet er Kræftens Bekæmpelses Navigatortilbud måske noget for dig. En navigator kan være bisidder og tovholder i forløbet og give opbakning og støtte undervejs.
Forskerne samarbejder
De nye resultater er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet. Studiet er finansieret af Knæk Cancer, Helsefonden og A.P. Møller Fonden.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Toubro Gad, Rigshospitalet, tlf. 2074 6210, e-mail: kgad@cancer.dk
Mette Weber, kommunikationsrådgiver, tlf 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse roser regeringsforslag: Stort fremskridt at begrænse salget af tobak og nikotin7.5.2025 10:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere andre europæiske lande har indført begrænsninger på salget.
Her er den ny hovedbestyrelse i Kræftens Bekæmpelse4.5.2025 17:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye medlemmer træder ind i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Blandt dem er to læger, to sygeplejerske og en tidligere politiker.
Annette Rasmussen, Næstved, valgt til Kræftens bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:07:40 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske, cand.cur. og leder ved REHPA er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som medlem af foreningens hovedbestyrelse.
Birgitte Lerche Lauridsen, Havdrup, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske med diplom i ledelse og mangeårig frivillig er valgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
Ejler Ejlersen, Vejle, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og speciallæge med personlig og faglig erfaring med kræft er valgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum