Nye tiltag skal sikre flere kvinder og etniske minoriteter på industriens uddannelser
13.3.2019 07:00:00 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Kvinder kan ikke være mekanikere, og unge med en anden etnisk baggrund end dansk drømmer kun om at blive advokater eller læger. Dansk Metal, DI, 3F, TEC og NEXT de sidste to år arbejdet for at udfordre fordomme som disse og gøre erhvervsuddannelserne i industrien mere inkluderende.
En ny rapport, baseret på et to-årigt projekt, samler en række af best-practice erfaringer om, hvordan man som virksomhed, uddannelsesinstitution og uddannelsesvejledere kan arbejde med at øge mangfoldigheden på industriens erhvervsuddannelser. Håbet er fremover at rekruttere og fastholde flere kvinder og personer med en anden etnisk baggrund end dansk på uddannelserne.
”Vi har generelt brug for flere faglærte, og vi har særligt brug for, at også kvinder og etniske minoriteter får øjnene op for vores industriuddannelser – og trives undervejs i deres uddannelsesforløb. Lige nu udgør de en utrolig lille andel blandt vores lærlinge, og det skal vi have gjort noget ved,” fortæller Kasper Palm, forbundssekretær og uddannelsesansvarlig i Dansk Metal.
Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI, fortsætter:
”Virksomhederne efterspørger flere nye faglærte. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne også selv har fokus på at tiltrække kvinder og personer med anden etnisk baggrund end dansk Virksomhederne kan f.eks. i deres annoncering tydeliggøre, at deres lærlingepladser er for alle – uanset køn og etnisk baggrund. Vi skal simpelthen have knækket kurven, så vi ikke går glip af dygtige lærlinge, fordi myter og fordomme står i vejen - på begges sider.
Netop fordomme om erhvervsuddannelser, tager rapporten fat på. For eksempel er der gode råd til ”det rigtige match” mellem lærling og praktikplads, og til hvordan man skaber mangfoldige uddannelsesevents, der kan være med til at nedbryde barrierer og åbne fagene op:
Fordomme om fag og erhvervsuddannelser lever i et stort omfang. Det er ikke blot dyrt for samfundet og virksomhederne, hvis vi går glip af det store potentiale, der er gemt i hovederne og hænderne på de unge og voksne mennesker. Det er også ærgerligt for den enkelte,” siger Pia Maul Andersen fra 3F.
Håbet er, at de mange gode best-practices kan bidrage til, at ingen fravælger deres drømmeuddannelse:
”Ingen skal fravælge drømmeuddannelsen på grund af manglende information eller fordomme om fag, køn eller etnicitet. Vi håber, at flere vil få øjnene op for, at uddannelse ofte er udgangspunktet for en god fremtid”, siger direktør Ole Heinager fra NEXT.
TEC tilslutter sig og fortæller om, hvordan de har arbejdet med fastholdelse af kvindelige elever:
”På vores smedelinje har vi med projektet sat ekstra fokus på, at de kvindelige elever trives. Vi har afholdt workshops for både lærere og elever, hvor vi har arbejdet med, hvordan alle kan bidrage til at skabe et mangfoldigt og inkluderende studiemiljø. Vi har også etableret et fagligt netværk for kvinder, hvor eleverne har kunne erfaringsudveksle og støtte hinanden i at komme godt i gang med arbejdslivet i et fag domineret af mange mænd,” slutter direktør Morten Emborg.
Disse og mange andre tiltag kan der læses mere om i rapporten.
Den fulde rapport kan læses her: https://www.danskmetal.dk/Udgivelser/Pjecer/Sider/Mangfoldighed-i-industriuddannelserne.aspx
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Links
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
Dansk Metal sænker kontingentet og lancerer ny lønsikring for medlemmer19.6.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal gør det billigere at være medlem og indfører samtidig en ny lønsikring som del af medlemskabet, der giver ekstra økonomisk tryghed, hvis man mister arbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




