
Christian Wellendorf ny holdkaptajn for Kokkelandsholdet

Kokkelandsholdet har fået ny holdkaptajn i forbindelse med udvælgelsen af medlemmer til det nye hold, der skal hente medaljer til Danmark ved OL for Kokkelandshold i Stuttgart i Tyskland i februar 2020.
Valget er faldet på 23 årige Christian Wellendorf, der sammen med Kennet Hansen vandt det individuelle VM for kokke, Bocuse d'Or i januar i år. Christian Wellendorf vandt samtidigt prisen for verdens bedste Commis.
- Jeg glæder mig til at arbejde med Kokkelandsholdet, som jeg har været en del af i flere år som medlem af Kokkelandsholdet Junior. Mulighederne har været mange efter Bocuse d'Or, og jeg er meget smigret over interessen. Arbejdet på Kokkelandsholdet, hvor jeg udover at være holdkaptajn også skal løse en lang række andre opgaver i landsholdsregi, bliver en spændende udfordring, som jeg glæder mig til at arbejde på, siger Christian Wellendorf.
På Kokkelandsholdet er der stor glæde over samarbejdet med Christian Wellendorf.
- Vi er utroligt stolte over at kunne tilknytte Christian Wellendorf til Kokkelandsholdet, og det vil være med til at løfte holdet frem imod OL næste år. Han er en kapacitet fra den absolutte øverste hylde i dansk gastronomi, og vi er sikre på, at hans helt unikke og målrettede tilgang til tingene, vil være med til at sætte kursen for fremtidens Kokkelandshold, siger Teamlederne Per Hallundbæk og Mette Gassner.
Christian Wellendorf starter i sit nye job allerede onsdag, og skal udover at være Holdkaptajn for Kokkelandsholdet også løse en række andre opgaver for Kokkelandsholdet blandt andet i forbindelse med det kommende statsbesøg i Argentina.
FAKTA:
Christian Wellendorf
22 år
Kommer fra Faxe Ladeplads
Er udlært på Restaurant Babette i Vordingborg og har arbejdet på Falsled Kro før, at han tiltrådte i en fuldtidsstilling som assistent for Kennet Hansen i forbindelse med Bocuse d'Or 2019.
Christian Wellendorf har vundet en lang række kokkepriser i ind- og udland.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information:
Teamleder Per Hallundbæk, tlf. 2789 2070
Billeder
Information om KOKKELANDSHOLDET

Cookery, C. F. Tietgens Boulevard 26-28
5250 Odense SØ
+45 2621 1145http://www.kokkelandsholdet.dk
Sekretariat for KOKKELANDSHOLDET (Senior), KOKKELANDSHOLDET (Junior) CATERINGLANDSHOLDET samt TJENERLANDSHOLDET.
Følg pressemeddelelser fra KOKKELANDSHOLDET
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KOKKELANDSHOLDET
Kokkelandsholdet og Tjenerlandsholdet går sammen30.4.2019 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kokkelandsholdet og Tjenerlandsholdet er gået sammen. Det skal effektivisere administration, fundraising, kommunikation og styrke den fremtidige rekruttering til både kokke- og tjenerfagene.
Morten Juul Andersen ny CEO for Kokkelandsholdet19.3.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver den 51-årige Morten Juul Andersen, der bliver ny CEO for Kokkelandsholdet. Han kommer til Kokkelandsholdet med national og international erfaring indenfor gastronomi, forretningsudvikling og ledelse.
Her er Danmarks nye kokke på Cateringlandsholdet10.2.2019 17:41:58 CET | Pressemeddelelse
Det danske Cateringlandshold, der vandt bronze ved VM i Luxembourg i 2018, har udpeget det hold, der skal hente medaljer ved OL i 2020 i Tyskland. Ni håbefulde kokke var søndag igennem stenhård audition i Odense.
Kokkelandsholdet skal have ny direktør17.1.2019 09:18:49 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år på posten forlader Sten Slot Knudsen posten for at trappe ned.
Dansk Cater indgår fireårig sponsoraftale med KOKKELANDSHOLDET14.1.2019 07:45:50 CET | Pressemeddelelse
KOKKELANDSHOLDET har indgået en aftale med Dansk Cater om varesponsorat af alle tre danske kokkelandshold for en fireårig periode. Aftalen dækker alle brands under Dansk Cater : AB Catering, BC Catering, Inco samt deres brand på ferske varer: Fantastisk Frisk.