Nu vil elektrikerne have højere løn

Elektrikerne har i perioden 2009-2018 gennemsnitligt haft en samlet nominel lønstigning på 1,5 procent årligt. Inflationen har slugt det meste, så den reelle lønstigning har været beskedne 0,22 procent. Men nu skal efterslæbet indhentes, skriver fagbladet Elektrikeren.
Netop nu går de lokale lønforhandlinger i gang på mange arbejdspladser, og i den forbindelse har Dansk El-Forbund (DEF) iværksat en kampagne, der skal klæde elektrikerne på med fakta og argumenter. Sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer forbundet dels elektrikernes lave lønstigninger, dels at branchens virksomheder i de seneste år har haft en overskudsgrad på cirka seks procent.
Kampagnen består af en bred informationsindsats suppleret med poser med peanuts: Kampagnens titel er ”Det’ kun fair med mere end peanuts”.
Den finder sted over hele landet med lokale, opsøgende aktiviteter og med en særlig sektion på forbundets hjemmeside def.dk. Her kan man blandt andet løbende følge resultaterne, efterhånden som de rapporteres.
Et mål med kampagnen er også at sætte fokus på sammenhængen mellem lønstigninger og medlemskab af fagforeningen: Den årlige lønforhandling er en ret, man som elektriker er sikret gennem overenskomsten, og overenskomsten har man, fordi sammenholdet i fagforeningen har sørget for det.
– Det er en vigtig sammenhæng, og vi ønsker, den skal fremgå klart. Selv om lønstigningerne kommer gennem lokale forhandlinger, er det fællesskabets styrke, der ligger bag, siger forbundssekretær Ole Tue Hansen, der er projektleder for det team, der har tilrettelagt kampagnen.
Se bladet her: http://www.e-pages.dk/danskelforbund/690
Yderligere oplysninger hos Ole Tue Hansen på 2024 1695 eller 3329 7021.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum