
Går din baby i kemitøj?

Tøjproduktionen er en af de mest miljøbelastende industrier overhovedet. Især bomuldsindustrien er en stor synder. Bomuldsmarkederne sprøjtes med hele 16% af verdens samlede forbrug af insektgifte, og når bomuldet er plukket, skal den behandles med store mængder kemi.
Startpakke.com ønsker at sætte mere fokus på babyer og børns eksponering i forhold til kemi og uønskede stoffer.
Køber du uld, skal du også se dig godt for som forbruger. Før ulden bliver blød og lækker, skal den igennem en kraftig behandling. Meget uld gennemgår den såkaldte superwashbehandlig, der er ekstrem miljøbelastende.
Superwashbehandlingen er en kemisk proces, der får uldens kradsende fibre til at forsvinde. Herefter belægges ulden med plastik, så den kan vaskes på 40 grader, eller endda tørretumbles uden at krybe eller tage skade.
Selvom den kemiske behandling ikke er bevist skadelig for slutbrugeren, så mister ulden en del af sine naturlige egenskaber.
Læs meget mere om produktionen af babytøj her.
Sådan går du uden om klam kemi
Så hvordan skal du som forældre nogensinde kunne købe tøj, der ikke er skadeligt for hverken baby eller belaster miljøet unødig meget?
Det kan lade sig gøre at gå uden om kemien og de skadelige stoffer, men det kræver at du som forbruger er ekstra opmærksom, når din babys garderobe trænger til fornyelse.
Gå efter økologisk bomuld, og slip for en stor del af kemien i det færdige produkt.
I dyrkningen af økologisk bomuld er det forbudt at benytte sprøjtegifte, og udledningen af drivhusgasser er helt op til 94% mindre sammenlignet med den konventionelle bomuldsproduktion.
Kig efter GOTS og Oeko-Tex mærkningen
Disse to mærkninger er de mest benyttede inden for tøjproduktionen. GOTS mærkningen er din garanti for at hele processen tager hensyn til både miljø og arbejdere. Oeko-Tex er din garanti for, at det færdige produkt er uden skadelig kemi eller uønskede stoffer.
Køb ubehandlet uld
Sværger du til uld kan du hos enkelte forhandlere få fat i ubehandlet uld. For nogen kan det føles en smule mere krads, men til gengæld slipper du for superwashbehandlingen.
Økologisk uld vinder frem flere og flere steder, og er ligesom økologisk bomuld markant mindre miljøbelastende i produktionen.
Genbrug og køb brugt!
Vidste du, at 80% af det tøj, vi smider ud eller til genbrug, har 80% af sin levetid tilbage?
At købe brugt vil altid være et mere miljøvenligt alternativ, end at købe et nyt produkt. Desuden slipper du helt for kemien, da den vil være vasket ud.
Nøgleord
Billeder
Information om Startpakke.com
Startpakke.com er et websit for alle gravide og småbørnsforældre. På siden finder du nyheder, guides og informationer til gravide og forældre til små børn, så familier kan få den bedst mulige start på deres nye tilværelse.
Følg pressemeddelelser fra Startpakke.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Startpakke.com
Vær opmærksom på din baby i sommervarmen27.6.2019 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er kommet til Danmark, og det er skønt for både store og små. Men de mindste kan have svært ved selv at regulere deres kropstemperatur og bliver dermed hurtig overophedet. Læs med her og vær godt forberedt, hvis sommeren bliver ligesom sidste år.
Sådan sover du godt i tropesommeren19.6.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren har meldt sin ankomst i Danmark, og mange mærker allerede at det er sværere at sove om natten. Bliver sommeren ligesom sidste år, er det en god ide allerede nu at indrette dig, så du sover bedst muligt.
Sådan bliver bilferien med børn en succes11.6.2019 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilferie er både en klimavenlig og nem ferieform for mange børnefamilie. Men stemningen skulle jo helst være god på bagsædet, mens I triller afsted på eventyr. Læs her, hvordan i forbereder jer bedst muligt på bilferien.
Husråd mod skoldkopper kan forkorte sygdomsperioden29.5.2019 10:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Det er hverken sjovt for forældre eller for de små, når de røde kopper bryder frem. Det betyder ikke kun klør og utilpashed, men også flere dage hjemme fra institutionen, hvilket kan være svært for det arbejdende folk. Heldigvis kan simple husråd gøre forløbet nemmere.
Sov godt og tab dig – Sådan påvirker søvn din vægt30.4.2019 10:48:50 CEST | Pressemeddelelse
Sov dig til en lavere vægt – det lyder næsten for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre, så passer det. Undersøgelser viser nemlig, at dårlig søvn øger din trang til hurtige kulhydrater, samt gør at din krop nemmere tager på. Læs her hvordan du kan sove dig til en lavere vægt.