Sådan sover du godt i tropesommeren
Vi vender og drejer os. Tager dynen af og på. De fleste synes, at det er umuligt at sove, når det er så varmt og med god grund. Vores krop er nemlig indstillet til at gå i dvale om natten, og det kan være svært når temperaturen er højere end normalt.
Samtidig er vores krop simpelthen ikke vant til det tropiske vejr, og det tager tid at vænne sig til at sove med mindre tøj og tynd dyne.
Her har vi samlet de bedste råd til en god nattesøvn i varmen.
Hold dit soveværelse køligt
Hold gardinerne lukket om dagen, så soveværelset ikke varmes op af solen. Dette gælder især hvis du har sydvendt soveværelse. Er solen direkte på vinduerne, kan du overveje at investere i mørklægningsgardiner.
Om natten synes du sikkert det er dejligt med åbent vindue, men har du sol direkte på ruden kan det være en ide at lukke vinduet om dagen. Så undgår du at den meget varme luft kommer ind udefra.
Sov i mindre tøj og skift dynen ud med et lagen
Selvom vi synes det er dejligt at putte med en dundyne, så er den simpelthen for varm for nogen. Sveder du rigtig meget kan du prøve at skifte den ud med et lagen eller måske en ny og tyndere sommerdyne.
Tag også mindre tøj på, så nattøjet ikke holder på varmen.
Har du en varm topmadras?
Topmadrasser i memoryskum, eller gamle og slidte topmadrasser har det med at holde på varmen, hvilket nok er det sidste du ønsker.
Topmadrasser i latex er de mest effektive til at lede varme væk fra din krop, så overvej om det er på tide med en ny. At skifte din topmadras ud med en ny i latex behøver ikke at koste en formue.
Aircondition eller ventilator
For mange rimer aircondition på sommerforkølelse, og det er da også en risiko ved at bruge det om natten. Men for nogen kan det være nødvendigt. Især hvis du bor højt oppe og måske endda har skråvægge, der er særlig effetkive til at lede solens varme ind i boligen.
Alternativt kan du tænde din AC inden sengetid, og sluke den, når du går i seng.
Gå i bad
Teoretisk bør et varmt bad faktisk sænke din kropstemperatur efter du har slukket vandet, så du føler dig køligere. Men for de fleste vil et køligt bad nok føles bedst.
Undgå dog badet senere end en time inden du går i seng, da det kan gøre søvnen dårligere.
Prøv dig frem
Alle er forskellige, så du må indstille dig på at prøve dig lidt frem, for at finde ud af hvordan du sover bedst om sommeren. Find flere gode råd til at sove bedre om natten. De fleste vænner sig til varmen og vil gradvist begynde at sove bedre i løbet af sommeren.
Nøgleord
Billeder
Information om Startpakke.com
Startpakke.com er et websit for alle gravide og småbørnsforældre. På siden finder du nyheder, guides og informationer til gravide og forældre til små børn, så familier kan få den bedst mulige start på deres nye tilværelse.
Følg pressemeddelelser fra Startpakke.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Startpakke.com
Vær opmærksom på din baby i sommervarmen27.6.2019 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er kommet til Danmark, og det er skønt for både store og små. Men de mindste kan have svært ved selv at regulere deres kropstemperatur og bliver dermed hurtig overophedet. Læs med her og vær godt forberedt, hvis sommeren bliver ligesom sidste år.
Sådan bliver bilferien med børn en succes11.6.2019 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilferie er både en klimavenlig og nem ferieform for mange børnefamilie. Men stemningen skulle jo helst være god på bagsædet, mens I triller afsted på eventyr. Læs her, hvordan i forbereder jer bedst muligt på bilferien.
Husråd mod skoldkopper kan forkorte sygdomsperioden29.5.2019 10:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Det er hverken sjovt for forældre eller for de små, når de røde kopper bryder frem. Det betyder ikke kun klør og utilpashed, men også flere dage hjemme fra institutionen, hvilket kan være svært for det arbejdende folk. Heldigvis kan simple husråd gøre forløbet nemmere.
Sov godt og tab dig – Sådan påvirker søvn din vægt30.4.2019 10:48:50 CEST | Pressemeddelelse
Sov dig til en lavere vægt – det lyder næsten for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre, så passer det. Undersøgelser viser nemlig, at dårlig søvn øger din trang til hurtige kulhydrater, samt gør at din krop nemmere tager på. Læs her hvordan du kan sove dig til en lavere vægt.
Sådan redder du dit forhold ved at sove16.4.2019 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ingen tvivl om, at en stresset hverdag med mange gøremål nemt kan påvirke vores forhold. Men vidste du, at noget så simpelt som en god nats søvn faktisk kan være afgørende for dit forholds overlevelse? Læs med her hvorfor.