DI: Glædeligt at trepartsmål om praktikpladser for 2018 er nået

- Vi er meget tilfredse med, at vi har nået målet for 2018 i trepartsaftalen om flere praktikpladser. Derfor skal der også sendes en stor anerkendelse til de mange private virksomheder, som har leveret hovedparten af de ekstra aftaler og dermed bærer den største del af æren for, at det er lykkedes, siger DI’s fungerende adm. direktør Kim Graugaard.
I 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale for at imødegå manglen på faglærte. Aftalen indebærer, at private og offentlige virksomheder i 2025 skal indgå 8.000-10.000 ekstra praktikpladsaftaler, end det var tilfældet i 2016. Det er en stigning fra ca. 34.000 indgåede praktikpladsaftaler i 2016 til ca. 42.000-44.000 indgåede praktikpladsaftaler i 2025.
Frem mod 2025 skal der hvert år nås et måltal for ekstra praktikpladsaftaler. I 2018 var målet 2.100 ekstra praktikpladsaftaler.
- Vi satte i 2016 et ambitiøst mål for antallet af praktikpladser på de danske virksomheder. Og vi har nået det første delmål, som skal sikre, at virksomhederne kan få flere af de faglærte medarbejdere, som de mangler. Når der skal uddannes flere nye faglærte, forudsætter det også flere praktikpladser, siger Kim Graugaard.
Han minder samtidig om, at vi trods successen i 2018 står over for højere ambitionsniveauer i både 2019 og de efterfølgende år.
- Ét er at nå målet for 2018, noget andet er at nå hele vejen i mål. Vi hører stadig fra virksomhederne, at de mangler kvalificeret – og herunder faglært – arbejdskraft, så der burde være basis for at indgå flere praktikpladsaftaler. Vi har brug for flere praktikpladser – og for flere elever til at indgå aftaler med, siger Kim Graugaard.
Derfor er rekrutteringen til erhvervsuddannelserne afgørende. Her bør der politisk ikke kun rettes fokus på de helt unge fra folkeskolen, mener DI. Der er brug for en bred rekrutteringsbase. Unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse – med eller uden studenterhue. Og voksne, der f.eks. allerede er ansatte i virksomhederne.
- Virksomhederne kan også selv gøre endnu mere opmærksomme på sig selv lokalt og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Og måske er deres næste lærling den unge, der har arbejdet hos dem siden gymnasiet, eller den voksne, som har varetaget et ufaglært job i en årrække, siger Kim Graugaard.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere kontakt:
Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef, Dansk Industri, tlf. 3377 4818, email: lofb@di.dk.
Bo Hjuler, presserådgiver, Dansk Industri, tlf. 2328 4912, email: boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
DI: Positivt at bredt flertal udskyder bæredygtighedsrapportering29.4.2025 21:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har i dag besluttet at udskyde reglerne om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Det sker, fordi EU har indledt arbejdet med at forenkle reglerne. Det er en beslutning, som landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er glad for.
DI vil sikre hurtig hjælp fra private virksomheder med nye standby-kontrakter29.4.2025 12:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal være sikre på hurtigt at kunne få fat i vand, mad, energi, medicin og andre vigtige fornødenheder, hvis der opstår en krise. Derfor foreslår DI at offentlige myndigheder sender standby-kontrakter med private virksomheder i udbud hurtigst muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum