Tour de France starter i Danmark i 2021
Nu er det sikkert og vist: Flere års benarbejde har båret frugt og sikret den største sportsbegivenhed nogensinde på dansk grund. Et partnerskab bestående af Erhvervsministeriet, Københavns Kommune, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg kommuner har netop skrevet kontrakt med selskabet bag Tour de France om en Tour-start i Danmark i 2021.
Dermed skal Danmark den 2., 3. og 4. juli 2021 lægge asfalt til hele tre etaper af Tour de France under overskriften ’Grand Départ Copenhagen – Denmark’. Selve åbningsetapen, Grand Départ, bliver en ca. 13 kilometer lang enkeltstart i det centrale København.
Københavns overborgmester Frank Jensen (S):
”Vi glæder os vildt til at byde Touren velkommen under mottoet ’Verdens største cykelløb møder verdens bedste cykelby’. Det bliver den største sportsbegivenhed, det nogensinde er lykkedes at trække til Danmark, og det bliver fantastisk at opleve løbet og vise smukke København frem i hele verden.”
Den anden danske etape, 3. juli, bliver ca. 190 kilometer fra Roskilde til Nyborg hen over spektakulære Storebæltsbroen. Tredje etape bliver ca. 170 kilometer fra Vejle til Sønderborg den 4. juli.
Tour de France transmitteres i 190 lande og har rundt regnet 3,5 milliarder tv-seere under løbet. Over 900.000 tilskuere ventes at overvære de tre etaper i Danmark fra sidelinjen.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K):
”Det er intet mindre end fantastisk. Når Tour de France kommer til Danmark vil det ikke bare være en kæmpe fest, det vil også være en rigtigt god forretning. I første omgang i form af den turismeomsætning, vi kan forvente fra de fremmødte tilskuere. Men ikke mindst også i form af den massive eksponering, Danmark får, som jo er guld værd. Så det er svært at få hænderne ned en dag som i dag.”
Det er to et halvt år siden Danmark officielt afgav bud på en Grand Départ. Undervejs har både kongefamilien, regeringen, kommuner og regioner, Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark arbejdet målrettet for at få løbet til Danmark.
Om valget af Danmark siger løbets direktør, Christian Prudhomme:
“Naturligvis blev Tour de France, med verdens bedste professionelle cykelryttere, nødt til at komme til Danmark og til København – verdens bedste land og by for hverdagscyklisme. Grand Départ Copenhague – Danemark 2021 er et ’rendezvous’ som skal fejre den gensidige inspiration mellem hverdagscyklisme og professionel cykelsport.”
Præsentation af Grand Départ Copenhagen – Denmark
Den danske Tour-start præsenteres i dag, torsdag d. 21. februar 2019, på Københavns Rådhus med deltagelse af bl.a. HKH Kronprinsen, statsministeren, erhvervsministeren og overborgmesteren.
Derpå vil løbsdirektør Christian Prudhomme, sammen med statsministeren og erhvervsministeren, besøge de danske etapebyer i løbet af torsdag den 21. februar og fredag den 22. februar. Her vil de deltage i pressemøder med de lokale borgmestre på følgende tidspunkter:
- Torsdag kl. 10.30 Pressemøde på Københavns Rådhus
- Torsdag kl. 13.45 Pressemøde på Vikingeskibsmuseet i Roskilde
- Torsdag kl. 17.00 Pressemøde i Nyborg på Hotel Sinatur Storebælt (uden deltagelse fra statsministeren)
- Fredag kl. 10.00 Pressemøde på Vejle Rådhus
- Fredag kl. 14.00 Pressemøde på Sønderborg Slot
Pressemøderne vil blive live-streamet på www.facebook.com/tourstartdk
#TourstartDK:
Følg TourstartDK på Facebook og Twitter.
Vedlagt
Pressemeddelelse, faktaark og citater til brug for pressen inkl. kontaktoplysninger
Yderligere information samt fotos og film til fri afbenyttelse for pressen kan findes på www.em.dk/tdf
Kontakt for kommentarer:
- Erhvervsminister Rasmus Jarlov via presserådgiver Sara Ringgaard Price, srp@em.dk, tlf.: 91 39 94 07
- Overborgmester Frank Jensen via pressechef Rikke Egelund, eb2f@kk.dk, tlf.: 31 47 94 97
- Løbsdirektør Christian Prudhomme via pressemedarbejder Clara Brunel, cbrunel@aso.fr, tlf.: +33 (0)6 07 02 42 17
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nye milliardinvesteringer skal booste Europas grønne industri18.7.2025 07:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Når formanden for Den Europæiske Investeringsbank gæster det uformelle rådsmøde mellem EU’s erhvervsministre, har hun låne- og garantiordninger til Europas grønne industri med i tasken. Tiltagene kan medføre investeringer på mere end 135 mia. kr.
Ny analyse: EU taber pusten kampen om nye kritiske teknologier18.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark er godt med i det globale teknologikapløb, er der en række tegn på, at Europa som helhed har svært ved at følge med USA og Kina. Det viser en ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Kæmpe kvantesatsning sikrer Danmark verdens største og stærkeste kvantecomputer17.7.2025 11:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og Novo Nordisk Fonden baner vejen for en ny, stor kvantesatsning. Der er tale om den første kvantecomputer af sin slags, som vil betyde en markant forstærkning af Danmarks og Nordens position inden for kvanteteknologi.
Presseinvitation: EU-ministre stiller skarpt på kampen om kritiske teknologier og behovet for styrket konkurrenceevne15.7.2025 08:15:36 CEST | Pressemeddelelse
EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum