Energiforligskredsen fastlægger rammer for stop for biogasstøtte på nuværende ordning
8.2.2019 15:41:48 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Med Energiaftalen fra sommeren 2018 besluttede samtlige Folketingets partier at stoppe den nuværende støtteordning til nye biogasanlæg i 2020, og at indføre et loft over støtten til produktionen. Støttesatsen til biogas overstiger i dag markant den øvrige støtte til vedvarende energi. Biogas får i dag hver fjerde VE-støttekrone, men bidrager med godt 10 pct. af den samlede VE-produktion.
I dag har forligskredsen bag Energiaftalen fastsat de nærmere vilkår for støttestoppet. Energiforligskredsen er enig om, at biogasanlæg, der tilsluttes efter 1. januar 2020, ikke kan få støtte under den nuværende ordning, ligesom man er enige om at gennemføre det udmeldte produktionsloft.
”Det er glædeligt, at så mange ser potentialet i biogas, men det betyder desværre også, at støtteregningen kommer til at stige. Derfor har vi i dag besluttet, at nye biogasanlæg kan få støtte på den nuværende ordning, hvis de er tilsluttet senest d. 1. januar 2020,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og fortsætter:
”Biogas i Danmark har stadig en vigtig rolle at spille, og med dagens udmøntning af teksten fra Energiaftalen vil der stadig blive bygget flere anlæg, end vi i udgangspunktet regnede med. Men biogassen er også klar til en ny fase i sin udvikling og blive mere konkurrencedygtig. Derfor har vi i Energiaftalen aftalt at lave en pulje på 240 mio. kr. i 2021-2023, som vil blive udformet som et udbud.”
Den konkrete udformning af stop for støtte til nye anlæg på den nuværende ordning og indførelse af et støtteloft kan findes på Energistyrelsens hjemmeside – ens.dk.
Fakta:
- Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen fra juni 2018 enige om at sætte et stop i 2020 for støtte til nye biogasanlæg på den eksisterende støtteordning for biogas samt loft for den tilskudsberettigede produktion.
- Stoppet skal ses i lyset af, at støtteudgifterne til biogas er vokset betydeligt de senere år, og den retning ser ud til at fortsætte. Biogas får i dag hver fjerde VE-støttekrone, men bidrager kun til godt 10 pct. af den samlede VE-produktion.
- Der er ikke mindst siden energiaftalens indgåelse sket en markant udvikling i forventningerne til biogasudbygningen.
- Der sættes derfor et stop for støtte til nye anlæg til elproduktion på biogas og anlæg til opgradering af biogas til gasnettet pr. 1. januar 2020. Samtidig gives ikke nye tilsagn om støtte til anlæg, som udnytter biogas til transport, industrielle processer og varme.
- Det vil være muligt at ansøge om dispensation, hvis biogasanlægget ikke er i drift inden den 1. januar 2020, såfremt der er gennemført betydelige, irreversible investeringer i anlægget inden dags dato.
Kontakter
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, presserådgiver Michael Korsgaard, mikon@efkm.dk, 2463 5487
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum