Ny viden skal forudsige og forebygge depression

I Danmark bliver 15,5 procent af kvinder og ni procent af mænd i løbet af deres liv behandlet mod depression på et psykiatrisk sygehus. Depression er en almindelig og meget alvorlig lidelse, som både koster den enkelte og samfundet enorme ressourcer.

Nu har forskere fulgt 34.500 danskere i op til 20 år og målt deres genetiske risikofaktorer for at udvikle en depression.

”Undersøgelsen viste, at risikoen for at blive behandlet mod en depression på et psykiatrisk sygehus var over to en halv gang større hos personer med en høj polygenetiske risiko,” fortæller professor i iPSYCH, Esben Agerbo, som har bidraget til undersøgelsen.

Polygenetisk betyder, at sygdommen ikke kun kan forbindes til ét sygdomsgen, men til mange gener. Sagt på en anden måde er der mange gener, der afgør, hvorvidt man er disponeret for at udvikle depression.

”Depression er kendt for at være delvis bestemt af genetiske faktorer, og i dag er det muligt at måle den genetiske tilbøjelighed, snarere end at skulle stole på familiehistorikken som et gæt på en genetisk disposition for at udvikle depression,” forklarer Esben Agerbo.

Nemmere at finde personer i risikogruppen
Den polygenetiske score var ikke relateret til mild, moderat, svær eller psykotiske symptomer, behandlingsindstilling eller alder ved første hospitalsbesøg, hvilket kunne betyde, at disse ting mere er bestemt af miljømæssige faktorer.

Resultaterne fra undersøgelsen er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift JAMA Psychiatry.

”Vores håb er, at vi, ved at udnytte de genetiske oplysninger, vi har om arvematerialet sammenholdt med velkendte risikofaktorer i miljøet, kan udvikle bedre metoder til at identificere personer, der er i risikogruppen for at udvikle depression,” siger postdoc i iPSYCH, Katherine L. Musliner, der står bag undersøgelsen.

Resultaterne viser imidlertid også, at forholdet mellem gener og psykisk sygdom er kompleks. Der er intet 'depressionsgen' og ingen, ikke engang personer med den største genetiske tilbøjelighed, udvikler nødvendigvis depression.

”At kunne identificere personer med øget risiko for at udvikle depression er nyttig, fordi det vil gøre det muligt for os at målrette forebyggelsesindsatsen til de mennesker, der vil have størst nytte af den,” fortæller Katherine L. Musliner.

Om iPSYCH

Det nationale forskningsprojekt iPSYCH, der er finansieret af Lundbeckfonden, blev skabt tilbage i 2012 med det formål at forske i og finde årsagerne til fem af de mest alvorlige psykiske sygdomme; skizofreni, bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom), autisme, ADHD og depression. Formålet med iPSYCH var – og er - at skabe grundlaget for en bedre behandling og forebyggelse af psykiske lidelser ved at kortlægge faktorer, der spiller en rolle for disse sygdomme. Ved at undersøge gener og risikofaktorer hos over 80.000 danskere med og uden psykisk sygdom, belyser iPSYCH det komplekse samspil mellem arv og miljø, som for nogle resulterer i, at man udvikler en psykisk sygdom. Projektet undersøger sygdommene fra vinkler, der spænder fra gener og celler til befolkningsundersøgelser, fra fostertilværelse til voksen patient, fra årsag til symptom. iPSYCH er et nationalt projekt i samarbejdet med Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Statens Serum Institut. 
I dag er iPSYCH én af verdens største studier af genetiske og miljømæssige årsager til psykiske sygdomme, og består af mere end 150 forskere inden for psykiatri, genetik og registerforskning. 

Om mono- og polygenetiske sygdomme

Flere gener og den måde de interagerer kan have betydning for, om personen er disponeret for at få forskellige sygdomme. Man skelner mellem mono- og polygenetiske sygdomme alt efter, om der er et eller flere gener, der har indflydelse på sygdommen. Ved de fleste sygdomme betyder miljøet noget for, om sygdommen bryder ud. For eksempel kan en person med gener, der giver anlæg for depression gå gennem livet uden nogen sinde at mærke noget til det. Men sygdommen kan bryde ud efter hændelser som eksempelvis chok, dødsfald i familien etc.

Bag om resultatet

Studiet er et registerstudie

Samarbejdspartnere er Nis Suppli, John McGrath, Jonas Bybjerg-Grauholm, Marie Bækvad-Hansen, Ole Andreassen, Carsten Pedersen, Marianne Pedersen, Bipolar Work Group of the Psychiatric Genomics Consortium, forskningslederne i iPSYCH, Ole Mors, Thomas Werge, Merete Nordentoft, Anders Børglum David Hougaard og Preben Bo Mortensen.

Studiet er finansieret af Lundbeckfonden

Den videnskabelige artikel “Association of polygenic liabilities for major depression, bipolar disorder, and schizophrenia with risk for depression in the Danish population” er offentliggjort i JAMA Psychiatry.