Wefood - Danmarks første butik med overskudsmad - er åben

H. K. H. Prinsesse Marie, pressen og masser af potentielle kunder mødte mandag morgen frem på Amagerbrogade 151 for at fejre åbningen af Wefood, Danmarks første butik med overskudsmad.
De frivillige medarbejdere i Wefood knoklede til sidste øjeblik for at få butikken klar til åbningen. Og hele morgenen blev der kigget langt efter posten, som skulle komme med en vigtig kode for at få Dankort-terminalerne til at virke, inden handlen gik i gang. Posten nåede ikke frem i tide, men heldigvis tager butikken mod både kontanter og MobilePay.
Den manglende Dankort-kode forstyrrede dog ikke glæden over, at Wefood, Danmarks første butik med overskudsmad, endelig er en realitet.
I sin åbningstale konstaterede generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen, at 800 mio. mennesker verden over lever i så stor fattigdom, at de må gå sultne i seng, mens vi i Danmark hvert år smider 700.000 tons mad ud. Dette hjerteskærende modsætningsforhold er en af de helt store årsager til, at Folkekirkens Nødhjælp har taget teten i etableringen af Wefood.
Birgitte Qvist-Sørensen takkede Roskilde Fonden, som gjorde etableringen mulig ved at love en donation på 500.000 kroner, hvis Folkekirkens Nødhjælp selv kunne rejse 500.000 kroner. Dernæst takkede hun de mange, mange 'aktionærer', som i løbet af bare tre uger købte folkeaktier for over en million kroner i ideen om Wefood. Også Wefoods leverandører, de mange frivillige - og butiksleder Bassel Hmeidan fik en tak.
"Og kom så forbi også i morgen og handl i butikken, så vi kan passe på det, vi har - så vi kan give til dem, der ikke har!" lød Birgitte Qvist-Sørensens afsluttende opfordring til de tilstedeværende.
Derpå erklærede Folkekirkens Nødhjælps protektor, Prinsesse Marie, og Birgitte Qvist-Sørensen i fællesskab butikken for åben.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen var fornøjet over at være med til åbning af en butik, der har været brug for længe. En butik, der kan sælge en del af de 700.000 tons mad, der af forskellige årsager ikke kan sælges i supermarkeder, men som sagtens kan spises. Ministeren glædede sig også over, at det fra politisk hold er lykkedes at afskaffe den regel, der frem for nogen har gjort det besværligt for supermarkeder at donere overskudsmad til velgørenhed og dermed bekæmpe madspild. Arbejdet er dog ikke slut endnu, for der er stadig EU-regler, der hindrer den optimale udnyttelse af vores mad, og den sag vil ministeren rejse i EU. Ministeren sluttede med at ønske alle til lykke med, at vi nu har fået en mulighed for at mindske madspild i Danmark.
Herefter var Prinsesse Marie på rundtur i butikken, hvor hun mødte repræsentanter for leverandører og samarbejdspartnere og hørte om ideerne bag indretningen af butikken.
Åbningsfesten fortsætter resten af dagen med musik og taler, kaffe brygget på bønner, der har overskredet sidste salgsdato, og chokoladekage bagt med ingredienser, der har overskredet sidste salgsdato eller fået klemt emballagen.
Flere kommentarer
Projektleder Bassel Hmeidan, tlf. 5060 2030.
Pressechef Per Bjerre, tlf. 2019 8426.
Fakta om Wefood
- Butikken er for alle, der er imod spild af mad; for alle, der kan lide lave priser og for alle, der ønsker at bekæmpe sult.
- Varerne sælges ca. 30-50 procent billigere end i almindelige supermarkeder, og varesortimentet bliver blandt andet brød, frugt og grøntsager, mejeriprodukter og udvalgte kolonialvarer.
- Wefood drives af frivillige, og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps sultbekæmpende arbejde i verdens fattigste lande.
- Hvis den første butik bliver en succes, planlægger Folkekirkens Nødhjælp at åbne flere butikker landet over.
Læs mere på Wefoods hjemmeside .
Wefoods leverandører og samarbejdspartnere
føtex, føtex Food, Dansk Supermarked, Slagter Lund, Fresh.land, Min Købmand i Classensgade, Miss Bagel, Selina Juul og Stop Spild Af Mad, Fonden Roskilde Festival, Salonsupport.dk A/S, Café Norden, Scan Global Logistics, restaurant RELÆ, Nørrebro Bryghus, Vibocold, E-smiley, Christiania cykler, Studio Fountainhead, Klahr Grafisk Design, MJ Hedengran, Carlsen&E.
Fotos til fri afbenyttelse
Fotograf Mikkel Østergaard
1. H. K. H. Prinsesse Marie og generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen erklærer Wefood åben.
2. På sin rundtur i butikken hørte Prinsesse Marie om 'parken', et hjørne af butikken, som er indrettet med bænke og blomster og som giver mulighed for et øjebliks afslapning.
3. På åbningsdagen var der smagsprøver på bl.a. frugt, kaffe og softdrinks, der ikke kan sælges i almindelige supermarkeder pga. overskredet salgsdato - og chokoladekage bagt af ingredienser, der har overskredet sidste salgsdato eller fået emballagen beskadiget.
Nøgleord
Billeder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Kendt influencer hænger sko i træerne på Nørrebro8.5.2025 12:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Folkekirkens Nødhjælp ønsker Michella Meier-Morsi at skabe opmærksomhed om en ubehagelig - men meget vigtig - sandhed.
Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde
Momentum for reviving climate ambitions at Copenhagen Climate Ministerial5.5.2025 13:42:07 CEST | Pressemeddelelse
This week the annual Copenhagen Climate Ministerial will be held. Here several of the world’s climate ministers are gathering in Copenhagen to discuss climate how to manage the climate crisis.
Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat
Simon Kvamm deltager i lystænding og fællessang for Danmarks Befrielse1.5.2025 15:48:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkekirkens Nødhjælp på søndag 4. maj tænder lys og afholder fællessang i hjertet af København, vil Simon Kvamm slutte af med en sang på Gammeltorv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum