Folkekirkens Nødhjælp

Danskerne gav tonsvis af livgivende tøj

Del

Der er vitterligt liv i de gamle klude. Tonsvis af aflagt tøj, der er blevet afleveret i landets Bilka-varehuse samt A-Z, bliver nu til konkret hjælp for nogle af verdens fattigste mennesker.

I oktober gav Bilka sine kunder muligheden for at aflevere en 'pose med liv'. Hver gang kunderne afleverede et kilo tøj, gik et beløb til Folkekirkens Nødhjælp og Bilkas fælles projekt i Malawi - et af verdens fattigste lande. Derudover er en del af overskuddet gået ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps øvrige arbejde for verdens fattigste.

Nu er optællingen færdig, og der kom i alt mere end 31 tons tøj ud af indsamlingen. De bliver til mere end 108.000 kr. til det vigtige arbejde.

"Vi er utroligt glade og stolte over, at vores kunder har taget så godt imod dette initiativ. Det viser endnu en gang, at Bilkas kunder gerne vil støtte en god sag," siger Morten Wagner, varehuschef i Bilka Odense og ansvarlig for Bilkas CSR-samarbejde.

Hos Folkekirkens Nødhjælp vækker den store mængde tøj naturligvis også glæde. I samarbejde med Bilka har organisationen startet otte sundhedscentre i Malawi, og de kan nu i endnu højere grad hjælpe landets fattige befolkning med vejledning om prævention, lægetjek og hjælp til fødsler.

"Den her store mængde tøj kommer til at gøre en helt konkret forskel for nogle meget udsatte mennesker. Sundhedscentrene redder liv, så det passer virkelig, når vi siger, at der er liv i de gamle klude," siger Jens Wilhelm Jørgensen, der er projektleder i Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp har samarbejdet med Bilka siden 2011 under overskriften 'Giv en livline til Malawi', så tiltaget med det aflagte tøj er blot seneste del af et succesrigt samarbejde.

"Bilkas kunder og ikke mindst medarbejderne har igen vist, at de gerne vil hjælpe mennesker i nød. Det er vi utroligt taknemmelige for," siger Jens Wilhelm Jørgensen.

Selvom 'En pose med liv'-kampagnen er ophørt, kan aflagt tøj stadig gøre gavn. Det kan afleveres i Folkekirkens Nødhjælps tøjcontainere ved alle Bilka-varehuse og dermed hjælpe verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Som noget nyt er der også opstillet tøjcontainere ved alle landets Føtex-varehuse.

For yderligere information kontakt:

Jens Wilhelm Jørgensen , projektleder i Folkekirkens Nødhjælps kampagneafdeling:
Mobil: 2969 9126 - E-mail: jwij@dca.dk

Mai Bakmand , projektleder i Bilkas marketingsafdeling:
Tlf.: 8778 3053 - E-mail: mba@bilka.dk

Nøgleord

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Timbuktu Fonden fordobler Timbuktu Prisen og uddeler 200.000 kroner14.8.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

En kombination af kvalificerede projektforslag og et voldsomt udenrigspolitisk år har fået Fonden til for første gang nogensinde at uddele hele to priser i 2025. Den ene Timbuktu Pris går til undersøgende journalister Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft for afdækning af moderne slaveri, mens den anden går til ungdomsmediet Reelly for unikke øjenvidneberetninger fra genopbygningen af Syrien.

Folkekirkens Nødhjælp opruster med nye landechefer i verdens brændpunkter12.8.2025 09:33:00 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp styrker sin indsats i nogle af verdens mest udfordrede områder med udnævnelsen af nye landechefer på en række strategisk vigtige poster. De nye landechefer vil stå i spidsen for nødhjælps- og udviklingsarbejde, der hver dag gør en forskel for mennesker i verdens brændpunkter. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, er begejstret for udnævnelserne: "Vi opererer i områder, hvor situationen kan ændre sig fra dag til dag. Dygtige og erfarne ledere i felten er afgørende for, at vi kan levere både akut nødhjælp og langsigtede løsninger. Og med vores nye ansættelser, er jeg sikker på, at vi står stærkt til at håndtere de udfordringer, der venter.” De nye udnævnelser omfatter: Ukraine: Peter Bo Larsen (DK) Mali: Joanne Olsen (USA). Syrien/Irak: Knud Andersen (DK). Cambodja: Janardhan Rao (IND) Sydsudan: Rama Devi Arla Hansraj (IND) Palæstina: Christian Meldgaard Cramon (DK) De nye ledere bringer omfattende erfaring inden for humanitært arbejde, konfliktom

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye