Folkekirkens Nødhjælp

Prinsesse Marie besøger Roskilde Festival for første gang

Del

Folkekirkens Nødhjælps protektor H.K.H. prinsesse Marie besøgte torsdag Roskilde Festival for at besøge organisationens aktiviteter.

Mere end 80.000 mennesker besøger i disse dage Roskilde Festival, Nordens største musik og kultur festival. Blandt de mange gæster på festivalspladsen torsdag var protektor for Folkekirkens Nødhjælp prinsesse Marie. Hun besøgte organisationens aktiviteter på årets festival.

Første stop på turen var ved Rockwool koncernens udstilling i mediebyen. Her blev hun introduceret for et helt nyt innovativt samarbejde mellem den danske virksomhed og Folkekirkens Nødhjælp.

Herefter gik turen til en pantbod på campingområdet, der styres af frivillige fra Folkekirkens Nødhjælps ungdomsorganisation, Nødhjælpens Ungdom . De frivillige er med til at sikre, at pantsystemet fungerer under festivalen. De modtager, sorterer og optæller indleveret pant, og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande.

Besøget sluttede af i House af Rock på festivalpladsen, hvor Prinsessen blev introduceret for WeFood - Danmarks første butik med overskudsmad. WeFood åbnes af Folkekirkens Nødhjælp senere i år, men inden dørene til butikken kan slås op, skal der rejses en million kroner i startkapital. Roskilde Festival, der er en non-profit organisation og blandt andet støtter humanitært arbejde, har doneret en halv million kroner til projektet under forudsætning af, at Folkekirkens Nødhjælp skaffer den resterende halve million kroner.

Pengene vil Folkekirkens Nødhjælp indhente ved salg af folkeaktier, og som protektor for Folkekirkens Nødhjælps arbejde har prinsesse Marie allerede købt den første WeFood folkeaktie. Som tak for støtten af opstarten til WeFood overrakte generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, en æres-folkeaktie til prinsessen Marie.

"Det er altid en fornøjelse at have prinsesse Marie med rundt og se vores arbejde. Hun er altid utrolig engageret, og det viser, og hvor stort et hjerte, prinsessen har. Hun er oprigtigt interesseret i det arbejde, vi laver. Hun er meget optaget af madspild og den store ulighed, der er i verden, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp .


Kontaktinformation

For yderligere information, kontakt venligst:

  • Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen Mobil: 29 70 06 23

Nøgleord

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye