Nødhjælpsorganisation lancerer talentshow i én af verdens største flygtningelejre

Folkekirkens Nødhjælp går Tv-stationerne i bedene, og lancerer nu et talentshow optaget og afviklet i én af verdens største flygtningelejre - Kakuma-lejren i det nordlige Kenya. Showet hedder 'Kakuma har talent', og meningen er at sætte fokus på de mange af verdens flygtninge, som verden aldrig hører om.
Selvom man har boet næsten hele sit liv i én af verdens største flygtningelejre betyder det ikke, at man ikke kan drømme om at blive verdenskendt musikstjerne. Det er i hvert fald tilfældet for 18-årige Sunday, som gennem talentshowet 'Kakuma har Talent' måske får muligheden for at forfølge sin drøm at blive verdenskendt rapper.
- Jeg vil gerne vise mit talent, så jeg glæder mig til at komme i gang, siger hun.
Et anderledes fokus
Kakuma har talent indeholder alt det vi kender fra danske talentshows: Masser af fart over feltet, vilde effekter og eksplosionslyde. Folkekirkens Nødhjælp har produceret tre 'webisoder' af showet 'Kakuma har talent', hvoraf det første vises i dag. De største forskelle fra de danske talentshows er dog, at deltagerne er flygtninge, og i stedet for et fancy Tv-studie foregår konkurrencen i en støvet nedlagt skolebygning i 30 graders varme.
- Det handler kort sagt om at give danskerne et andet syn på, hvad det vil sige at være flygtning, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.
De tre afsnit bliver publiceret på nettet over de kommende dage - et nyt afsnit hver dag frem til onsdag. Hvert afsnit varer 7-8 minutter.
- Hvis vi kigger på den offentlige debat i dag, så fokuseres der rigtig meget på flygtninge på vej over Middelhavet i faldefærdige både eller på den danske integrationsindsats. Det er virkelig vigtige emner, men de 80 pct. af verdens flygtninge, der bor i udviklingslandene, bliver ofte glemt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Derfor håber hun, at den velkendte stil fra populære Tv-programmer kan fange danskernes opmærksomhed.
- Samtidig mener vi også, at udsendelserne kan være med til at vise, at rigtig mange flygtninge er ressourcestærke, talentfulde mennesker med samme håb og drømme som dig og mig. Det er desværre ikke altid det billede, man får i medierne, siger generalsekretæren.
Kendt ansigt støtter op
De tre Kakuma-udsendelser indeholder et for mange velkendt ansigt, da værten i programmerne er Christopher Læssø, der lige nu for tredje gang kan opleves som vært på 'Danmark har talent' på Tv2 - der er finale af sæson tre på lørdag den 8. april.
- For mig var der ingen tvivl, da Folkekirkens Nødhjælp spurgte, om jeg ville med til Kenya og være en del af 'Kakuma har talent'. Ud over at det var en kæmpe stor oplevelse at møde disse flygtninge, så handler formatet, som 'Danmark er talent' er en del af, netop om, at der er talent alle steder - også i en flygtningelejr, siger Christopher Læssø.
Han understreger, at seerne har noget at se frem til, da flere af de optrædende imponerede ham meget.
Drømmen lever
18-årige Sunday har glædet sig til at showet skulle gå i gang. Hun har sammen med sin gruppe G2S øvet sig i månedsvis på at fremføre sine egne sange.
- Det er min drøm at vinde 'Kakuma har talent', siger hun.
Kakuma har talent 'Kakuma har talent' er et talentshow, der hvert år afholdes i Kakuma-flygtningelejren i det nordvestlige Kenya. Ved seneste konkurrence deltog flere end 600 unge i fem forskellige kategorier. Folkekirkens Nødhjælp er medarrangør af konkurrencen. Kakuma-lejren huser ca. 160.000 flygtninge fra bl.a. Sydsudan og Somalia, og mange har boet i lejren i mange år - nogle hele deres liv. Livet i lejren er ensformigt. Da flygtningene ikke må arbejde uden for lejren, og det stort set er umuligt at tage en uddannelse, bliver de let passive modtagere af hjælp. Den manglende udsigt til forandring kan resultere i inerti, aggressioner og depression. Derfor er det vigtigt at lave aktiviteter, hvor de unge kan bruge deres evner til noget fornuftigt, tanke selvtillid og i øvrigt give positive oplevelser i en ensformig hverdag. Det kan 'Kakuma har talent'-konkurrencen bidrage til. Ved siden af konkurrencen gennemfører Folkekirkens Nødhjælp også uddannelsesaktiviteter, yder mikrolån til opstart af virksomheder og meget mere i lejren. |
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Timbuktu Fonden fordobler Timbuktu Prisen og uddeler 200.000 kroner14.8.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kombination af kvalificerede projektforslag og et voldsomt udenrigspolitisk år har fået Fonden til for første gang nogensinde at uddele hele to priser i 2025. Den ene Timbuktu Pris går til undersøgende journalister Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft for afdækning af moderne slaveri, mens den anden går til ungdomsmediet Reelly for unikke øjenvidneberetninger fra genopbygningen af Syrien.
Folkekirkens Nødhjælp opruster med nye landechefer i verdens brændpunkter12.8.2025 09:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp styrker sin indsats i nogle af verdens mest udfordrede områder med udnævnelsen af nye landechefer på en række strategisk vigtige poster. De nye landechefer vil stå i spidsen for nødhjælps- og udviklingsarbejde, der hver dag gør en forskel for mennesker i verdens brændpunkter. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, er begejstret for udnævnelserne: "Vi opererer i områder, hvor situationen kan ændre sig fra dag til dag. Dygtige og erfarne ledere i felten er afgørende for, at vi kan levere både akut nødhjælp og langsigtede løsninger. Og med vores nye ansættelser, er jeg sikker på, at vi står stærkt til at håndtere de udfordringer, der venter.” De nye udnævnelser omfatter: Ukraine: Peter Bo Larsen (DK) Mali: Joanne Olsen (USA). Syrien/Irak: Knud Andersen (DK). Cambodja: Janardhan Rao (IND) Sydsudan: Rama Devi Arla Hansraj (IND) Palæstina: Christian Meldgaard Cramon (DK) De nye ledere bringer omfattende erfaring inden for humanitært arbejde, konfliktom
Danskerne elsker genbrug – især om sommeren2.7.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Genbrugssalget eksploderer i sommermånederne. Det mærker Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker tydeligt over hele landet
Gå i rødt for Gazas børn og familier16.6.2025 16:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Red Barnet, Amnesty International Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace, International Media Support og Oxfam Danmark inviterer til demonstration foran Christiansborg.
Kendt influencer hænger sko i træerne på Nørrebro8.5.2025 12:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Folkekirkens Nødhjælp ønsker Michella Meier-Morsi at skabe opmærksomhed om en ubehagelig - men meget vigtig - sandhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum