
Styrk verdens udsatte piger – også i Nepal

Tænk, hvis du ikke fik nok at spise, fordi du er en pige. Tænk, hvis du ikke må komme i skole, fordi du er en pige? Ja tænk, hvis du jævnligt får tæsk, blot fordi du er en pige.
Sådan er virkeligheden for mange piger i Nepal. Søstre får typisk mindre og dårligere mad end brødre. Piger går mindre i skole end drenge, fordi de skal passe husarbejde. Og når de bliver gift, bliver mange af dem slået af deres ægtemænd.
I Nepal er kvinden underlagt manden og tvangsindlagt til hårdt arbejde i hjemmet. Det hæmmer hendes uddannelse, og det tapper hende for energi til skabe egne initiativer.
Mission Øst hjælper pigerne med støtte fra Danmarks Indsamling på DR1 den 2. februar 2019. Pengene går til at oprette grupper i Nepals afsidesliggende bjergegne, hvor pigerne lærer om deres rettigheder og får lektiehjælp, så de kan klare sig bedre i skolen. Samtidig opfordres lokalpolitikere til at tage højde for pigers og kvinders behov i planer og budgetter.
Pigernes mødre får undervisning i bedre landbrugsmetoder og i at tjene penge på grøntsagsmarkedet, så de kan give deres døtre god og næringsrig kost. Pigernes fædre og andre mænd i lokalsamfundet engageres i at lave oplysningskampagner om pigers og kvinder rettigheder.
- Mission Øst har arbejdet i Nepal siden 2007, og vi kan se, at hjælpen nytter, fortæller generalsekretær Kim Hartzner. - Vores læsegrupper for piger og kvinder har blandt andet medført, at 14 kvinder nu er valgt ind som politikere i Karnali-provinsens forskellige lokalråd. Og mændene er glade og stolte over, at deres koner og døtre uddanner sig og tjener penge til familien.
Nøgleord
Kontakter
Svend LøbnerJournalist
Skriver på vegne af Mission Øst og generalsekretær Kim Hartzner
Billeder


Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Vi arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at organisere og hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Bangladesh, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.