
Million-investering i ansattes trivsel på Oslo-bådene fløjtet i gang med VM-håndboldkamp

Et trivselsprojekt vil gennem hele 2019 byde på en bred vifte af aktiviteter for de i alt 600 besætningsmedlemmer på DFDS’ to skibe på ruten og senere for besætningerne på øvrige skibe omfattet af Den Sociale Arbejdsmarkeds Fond, som er en unik konstellation mellem DFDS og fagforeningen Metal Maritime.
Da Oslobådens besætning i torsdags fulgte håndboldkampen mellem de danske og norske VM-herrer mens de sejlede fra Oslo, var det samtidig søsætningen af et omfattende trivselsprojekt på rutens to skibe Crown Seaways og Pearl Seaways.
Fagforeningen Metal Maritime og DFDS har nemlig besluttet at gøre noget ekstra for at besætningerne trives om bord og i deres arbejde med at sikre, at passagererne har det godt. Trivselsprojektet betales af Den Sociale Arbejdsmarkedsfond, der er etableret af rederi og fagforening i fællesskab som en del af overenskomstforhandlingerne for syv år siden.
Projektet, der løber i hele 2019 og efterfølgende udbredes til de øvrige skibe, der er omfattet af fonden, byder på inspiration og coaching til at øge besætningsmedlemmernes mentale og psykiske velvære gennem sundere mad, bedre vaner, motion og fælles aktiviteter samt løbende helbredscheck.
”Baggrunden for fondens tilblivelse i 2012 var at tage et yderligere socialt ansvar og bidrage til, at den enkelte søfarende i DFDS kan fastholde jobbet og forblive på arbejdsmarkedet, også når nedslidning, alder og sygdom melder sig. Trivsel og velfærd er her helt centralt. Derfor er det oplagt, at fonden går ind i dette projekt med støtte,” siger formand for Metal Maritime, Ole Philipsen, og tilføjer: ”Projektet er et kerneeksempel på, hvad der kan opnås, når arbejdsgiver og fagforening samarbejder til fælles bedste for såvel virksomhed som medarbejdere.”
Hos DFDS er man især glad for den holistiske tilgang til projektet:
”Trivsel og velfærd er mange ting. De ansatte om bord på skibene er væk fra deres familier og hjem i perioder på 14 dage, hvor de er sammen med deres kolleger hele tiden, og hvor de ikke bare kan gå en tur i skoven for at lade op. Derfor er trivsel og velvære om bord i lige så høj grad forbundet med at have det godt mentalt og socialt som at være i fysisk god form. Vi skal hele vejen rundt,” siger Henrik Holck, der udover at være formand for Den Sociale Arbejdsmarkedsfond, er medlem af DFDS’ koncernledelse og ansvarlig direktør for Oslobåden.
Og hele vejen rundt kommer de. I samarbejde med virksomheden Champions of 2morrow, der bistår virksomheder med at skabe sundhed og trivsel på arbejdspladsen, vil der i nært samarbejde med de ansatte blive skabt nye sociale rammer med fælles oplevelser både om bord og på land. Der vil blive sammensat nye madoplevelser i messen, så man får både inspiration til og mulighed for at spise sundere. Der vil blive nye muligheder for fælles motion, der vil være coaching om motion, stress og mad samt støtte til nye, sundere vaner, så TV-kigning og slik i kahytten i fritiden får konkurrence fra aktiviteter, der er både sjovere og sundere.
Der vil være tilbud om mindfulness og coaching om søvn, for en god nattesøvn er helt afgørende for velvære, energi og sundhed. De ansatte vil løbende blive tilbudt sundheds- og helbredstjek, så de hele tiden kan følge fremgangen, og så man sammen med rådgiverne fra Champions of 2morrow kan sikre, at de ændrede og mere sunde vaner også holder på den lange bane. En lang række fælles, spændende events, planlagt hen over hele året, skal sikre, at der holdes momentum, og det sunde og det sjove bliver ved at gå hånd i hånd, så det ikke føles som en pligt, men som noget man glæder sig til – også når man er træt efter en lang dag.
FAKTA:
Den Sociale Arbejdsmarkedsfond
• Oprettet af DFDS og Metal Maritime som en del af overenskomsten i 2012.
• Rederi og den enkelte ansatte betaler hver måned et beløb til fonden.
• Skal støtte og evt. økonomisk hjælpe ansatte i DFDS, der er omfattet af Metal Maritimes overenskomster, til at kunne fastholde ansættelse i rederiet trods svigtende helbred eller nedslidning.
Yderligere oplysninger:
Henrik Holck, formand for Den Sociale Arbejdsmarkedsfond, telefon 26 75 08 50.
Nøgleord
Kontakter
Henrik HolckExecutive Vice President, People & Ships
Tlf:+ 45 26 75 08 50henrik.holck@dfds.comBilleder

Links
Information om DFDS A/S
DFDS leverer færge- og transport services i Europa og Tyrkiet med en årlig omsætning på DKK 16 mia.
Over 8.000 fragtkunder anvender vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
Vi tilbyder også sikker transport på korte færgeruter og ruter med en overnatning til fem millioner passagerer, heraf mange i egen bil.
Vi har 8.000 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.
Følg pressemeddelelser fra DFDS A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DFDS A/S
DFDS expands logistics network in the UK and Ireland29.12.2022 14:04:11 CET | Press release
DFDS, a leading European transport and logistics provider, has agreed to acquire the family-owned McBurney Transport Group for a debt-free price of DKK 1.2 billion.
DFDS invests in green transport corridor in the Flemish-Dutch Delta16.11.2022 08:00:00 CET | Press release
November 16 Ghent: DFDS deploys its first electric truck (e-truck) into the DFDS fleet and makes the company one step closer to operating a green corridor in one of Europe’s central logistic hubs.
DFDS’ største nybyggede fragt- og passagerfærge gæster København21.4.2022 08:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag formiddag lagde DFDS’ største fragt- og passagerfærge, Luna Seaways, til ved Marmormolen i København. DFDS fejrede begivenheden ved at invitere investorer, kunder og medarbejdere, deres familier og venner ombord på den nybyggede ’state-of-the-art’ RoPax færge.
DFDS udvider med 3.700 kvadratmeter køleterminal i Herning8.3.2022 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske rederi- og logistikvirksomhed, DFDS, udbygger sin førende position på køle- og frysetransportområdet i Danmark med overtagelsen af en 3.700 kvadratmeter stor terminal på Hedelandsvej 18 i Herning. Udvidelsen sker på baggrund af kraftig vækst i 2021 og efter stigende efterspørgsel blandt kunderne.
DFDS udvider sin rekordstore ordre med yderligere 25 eldrevne lastbiler fra Volvo22.12.2021 08:00:17 CET | Pressemeddelelse
DFDS bestiller yderligere 25 eldrevne lastbiler, som en tilføjelse til de 100 el-lastbiler bestilt i oktober 2021. Indsættelsen af eldrevne lastbiler er for DFDS et af flere tiltag for at kunne begrænse CO2-udledningen med 45% i 2030.