Lokallån bidrager til lokalhistorien

Siden 1997 har en lille redaktion med to års mellemrum udgivet bogen ”Tjele på langs – egnshistorie og folkeliv”.
I alt er det over årene blevet til 12 udgaver af det lokalhistoriske værk, hvori borgere, bosat og/eller opvokset på egnen, fortæller om livet i området omkring Tjele – nærmere bestemt den gamle Tjele Kommune.
Den seneste udgave udkom i 2018 og rummer i alt 12 fortællinger fordelt på 232 sider. Heri fortæller Jonna Bach om Pigen fra Løvel, som i 1885 fik en dom for majestætsfornærmelse, mens Jette Skive, opvokset på Hammershøj Mejeri og i dag rådmand i Aarhus, fortæller om sin opvækst, og Arne Bech Sørensen, der i mange år var leder af Tjele Kommunale Ungdomsskole, giver et historisk rids over skolens 37-årige virke.
At samle fortællinger fra bidragsyderne og redigere tekst og billeder kræver naturligvis udstyr – først og fremmest en god computer.
Og den lille redaktion bag ”Tjele på langs” – Lene Hove, Turi Thomsen og Hans Engberg – kan nu gå på jagt efter en ny computer og dernæst købe de nyeste og bedste redigeringsprogrammer. Redaktionen har nemlig modtaget 10.000 kr. fra Andelskassen i Viborg.
- Det betyder temmelig meget for os. Vi kan lige få tingene til at løbe rundt ved at udgive og sælge bogen, så der er nok til at få den næste trykt. Derfor har vi i årenes løb ikke haft overskud til at købe nyt og bedre udstyr. Vi arbejder på en PC fra 2008, og det er ved at være dér, hvor trykkeriet ikke længere rigtig kan behandle det, de får fra os. Så nu glæder vi os til at få en ny PC, siger redaktionsmedlem Hans Engberg.
Pengene kommer fra Andelskassens såkaldte Lokallånspulje. Hver gang en kunde optager et lokallån til fx bolig eller bil, lægger Andelskassen 1.000 kr. i puljen, og én gang årligt bliver midlerne uddelt til gode, lokale formål.
- Vi har valgt ”Tjele på langs” som et af de projekter, vi gerne vil støtte i år, fordi redaktionen gør en fabelagtig god indsats for sit lokalområde. At de for få midler har været i stand til at udgive en bog fast gennem mere end 20 år – og i en imponerende kvalitet – er fantastisk, siger Tage Malling, centerdirektør i Andelskassen i Viborg.
Det er Andelskassens aktionærråd i Midtjylland, der har valgt ”Tjele på langs” som modtager af penge fra lokallånspuljen. Sidste år modtog blandt andre den socialøkonomiske virksomhed FlexFabrikken i Viborg midler fra puljen.
Kontakter
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70.
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
Danske Andelskassers Bank har fået en god start på året22.5.2025 08:19:40 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggjorde i sidste uge en opjustering af forventningerne til 2025. Hvor basisindtjeningen blev opjusteret til 130-190 mio. kr. mod tidligere 100-160 mio. kr., blev resultatet før skat opjusteret til 170-250 mio. kr. mod tidligere 100-180 mio. kr.
Andelskassen har ansat formuecenterdirektør med solid erfaring19.5.2025 14:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Lars Kastrup er fra den 1. maj ansat som formuecenterdirektør i Andelskassens nyetablerede formuecenter i Nordhavn. Som formuecenterdirektør skal han stå i spidsen for bankens indsats på Private Banking-området i København.
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum