Elefanthuset på Nørrebro vinder københavnsk arkitektpris

Det historiske kapel i De Gamles By på Nørrebro, der i dag kaldes Elefanthuset, har i mange år stået ubenyttet hen som depot. Men en ombygning af kapellet har fyldt huset med liv, når borgere fra Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune bruger huset som aktivitetscenter. Fredag aften kunne Elefanthuset og arkitekterne bag, LETH & GORI, modtage arkitektprisen 'Store Arne', som hvert år uddeles af Arkitektforeningen København.
Elefanthuset holder i dag dørene åbne for kræftramte borgere. Og huset indeholder både omklædningsrum, træningsfaciliteter, rum til meditation og yoga og et 'Mænds Mødested', for mænd der har eller tidligere har haft kræft.
Sundheds- og omsorgsborgmester i København, Sisse Marie Welling, er stolt over at projektet får anerkendelse fra Arkitektforeningen:
- Elefanthuset er et historisk og smukt hus, som er blevet ombygget med stor respekt for det oprindelige kapel. Men endnu vigtigere har ombygningen fra kapel til aktivitetscenter givet huset helt nye muligheder, som kommer nogle af byens mest sårbare borgere til gode.
Nye funktioner, liv og respekt for den gamle bygning
Det er arkitektfirmaet LETH & GORI, der står bag omdannelsen af Elefanthuset fra depotrum til aktivitetscenter for kræftramte borgere. Ifølge Arkitektforeningen tildeles arkitektfirmaet prisen for at have revitaliseret et historisk bygningsværk som en omsorgsfuld ramme for en sårbar brugergruppe og for at have tilført nye funktioner og liv med respekt for den gamle bygning.
- Det har været projektets vision - gennem en transformation af den smukke kapelbygning og i respekt for husets oprindelige håndværksmæssige og arkitektoniske kvaliteter, at forvandle Elefanthuset til et oplevelsesrigt og stemningsfuldt aktivitetscenter med smukke nye rumligheder, og en performance der på bedste vis understøtter rummenes fremtidige brug, anvendelse og aktiviteter, siger partner og arkitekt i LETH & GORI, Karsten Gori.
Blandt de øvrige nominerede var NOMA, Tingbjerg Bibliotek, Hotel Herman K og Enfamiliehuset på Kålagervej.
Fotos: Laura Stamer
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressekonsulent Helene Marie Hassager, 31203160, for yderligere kommentarer.
Billeder
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Rådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune vil nedbringe ventetid til ADHD/ADD-tilbud20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er i dag alt for lang for voksne københavnere med ADHD/ADD, som har brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere bedre. Nu bliver kommunens undervisningstilbud udvidet, så borgerne kan komme hurtigere til.
Ny app varsler københavnere, som er særligt sårbare over for luftforurening30.4.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Når luftforureningen i København er høj, går det især ud over borgere, som lider af KOL, astma eller hjertesygdomme. Også børn med visse kroniske sygdomme og gravide er særligt sårbare, når luftforureningen er høj. Derfor har Københavns Kommune udviklet appen ’Byens Luft’.
Bedre lys til hundredvis af beboere og medarbejdere på Københavns plejehjem29.4.2025 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Et særligt døgnrytmelys, som efterligner solens rytme, er med til at øge livskvaliteten og skabe en bedre hverdag for beboere og medarbejdere på Københavns plejehjem. Kommunen har selv medvirket til at udvikle lysløsningerne, som snart er udbredt til hvert fjerde plejehjem i København.
København udvider nyåbnet efterfødselstilbud24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud om efterfødselshjælp til københavnske kvinder har netop slået dørene op, og interessen er stor. For at imødekomme efterspørgslen har budgetpartierne på rådhuset afsat flere penge til området.
Københavns Kommune: Ny indgang giver lettere adgang til hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel3.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavnske børn og unge, der mistrives psykisk, skal nemt og hurtigt kunne finde vej til det rette tilbud. Derfor har Københavns Kommune åbnet en ny indgang til børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre, hvor de uden henvisning kan få vejledning, afklarende samtaler og evt. guides videre til relevante kommunale tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum