Støttecenter på vej til PTSD-ramte fængselsbetjente?
17.1.2019 09:40:57 CET | Fængselsforbundet | Nyhed

Der er i øjeblikket nedsat en arbejdsgruppe i Justitsministeriet, som skal komme med forslag til, hvordan man kan forbedre indsatsen for PTSD-ramte betjente.
Et af forslagene bliver måske et nyt rådgivningscenter. Det kan man udlede af et svar, som justitsminister Søren Pape Poulsen har skrevet til Retsudvalget.
Her redegør ministeren for, hvad der skal til for at løfte behandlingstilbuddene til PTSD-ramte fængselsbetjente op på niveau med de tilbud, tidligere udsendte soldater får.
En mulighed vil ifølge ministeren være at etablere et rådgivnings- og støttecenter for fængselsbetjente med PTSD.
Her vil nuværende og tidligere betjente og deres pårørende kunne få støtte og hjælp, som for eksempel psykologbistand og rådgivning om beskæftigelse og parforhold.
”Vi skal sørge for at passe på dem, der passer på os. Det kan vi blandt andet gøre ved at sikre, at der er den fornødne støtte til de medarbejdere, der kommer alvorligt til skade, herunder med stress og PTSD,” skriver ministeren.
To væresteder
Ministeren foreslår desuden to væresteder, hvor fængselsbetjente med PTSD kan mødes med ligesindede.
Søren Pape Poulsen vurderer, at de nye tilbud kommer til at koste cirka 50 millioner kroner om året.
Om tilbuddene bliver en realitet afhænger af, hvad arbejdsgruppen når frem til.
Også vigtigt at forebygge
I Fængselsforbundet hilser man forslagene velkommen.
”Vi har længe efterlyst, at fængselsbetjente med PTSD bliver sidestillet med tidligere udsendte soldater og får de samme muligheder for behandling og hjælp. Sygdommen er jo den samme, uanset hvor og hvordan, du har fået den. Så vi ser meget frem til at se, hvad arbejdsgruppen kommer frem til, og vi bidrager gerne med erfaring og viden,” siger Bo Yde Sørensen, forbundssekretær i Fængselsforbundet.
Han fastslår samtidig, at det også er vigtigt at se på, hvordan man kan forebygge, at fængselsbetjente ender i voldsomme situationer med PTSD til følge.
”Det handler om mennesker, hvis liv falder fra hinanden. Samtidig koster det samfundet rigtig mange penge i førtidspensioner,” siger han.
”Jeg synes, det er vigtigt, at man også ser på, hvor man kan sætte ind for at sænke antallet af PTSD-ramte fængselsbetjente. Vi har brug for en helhjertet forebyggende indsats. Det er tydeligt at se markante ændringer i personligheden hos en PTSD-ramt, og her bør man tidligt sætte ind og tage en samtale med vedkommende og måske flytte ham eller hende til et andet sted med andre opgaver,” siger Bo Yde Sørensen.
300 PTDS-ramte fængselsbetjente
Justitsministeriet skønner, at der er cirka 300 nuværende og tidligere fængselsbetjente, som er ramt af PTSD.
Kontakter
Bo Yde Sørensen
Telefon: 7255 9998
Mail:bys@faengselsforbundet.dk
Billeder

Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
178 procent belæg i Vejle Arrest25.6.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Beslutningen om nyt klientel og omfattende dobbeltbelæg til Vejle Arrest kom som en bombe fra en skyfri himmel, fortæller tillidsrepræsentant.
Fængselsforbundets formand: Jeg bakker op om Ina Eliasen27.5.2026 13:03:59 CEST | Pressemeddelelse
De seneste dage har direktøren for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen, modtaget hård kritik for den kørselsordning, der gør det muligt for hende at komme rundt til landets mange fængsler og arresthuse, herunder også transport til og fra hendes private bolig. Debatten er efter min mening ved at tage overhånd. Ina Eliasen står i spidsen for en organisation med enorme udfordringer – mangel på medarbejdere, overbelægning og et stigende pres på både sikkerhed og drift. Det kræver en ledelse, der er til stede og som er i stand til at reagere hurtigt, uanset hvor i landet behovet opstår. At ordningen også gælder transport til og fra den private bolig, ser jeg som en naturlig del af direktørens landsdækkende ansvar. I vores virkelighed er fleksible transportløsninger ikke et privilegium, men et praktisk og nødvendigt værktøj. Det handler ikke om bekvemmelighed, men om at udnytte arbejdstiden bedst muligt for en direktør, der står til rådighed 24 timer i døgnet. Jeg undrer mig derfor over, at der b
Seneste tal om Danmarks Fængsler13.4.2026 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler seneste tal for udviklingen i fængslerne.
Hver fængselsbetjent skal holde styr på stadig flere indsatte10.4.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Selvom personalekurven går opad, går det nedad med personaledækningen.
Fængslerne har aldrig været så propfyldte som nu9.4.2026 09:35:39 CEST | Nyhed
Belægsprocenten lå på 103 procent i 2025. Det er ny rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
