Djøf: Ny kommission tager livtag med tech-giganterne
Internettet fejrer 30 års fødselsdag i 2019. Djøf vil derfor i løbet af hele året sætte fokus på digitaliseringen – ikke mindst skyggesiderne. I dag er danskerne nemlig digitaliseret i et omfang, ingen troede muligt.
- Den teknologiske udvikling buldrer derud af med en voldsom styrke og indgriben på job og samfund på alle niveauer, som de færreste havde forestillet sig for blot få år siden. Det giver nogle enorme muligheder og perspektiver. Men der mangler en demokratisk debat om, hvilket samfund vi ønsker. Skal teknologien styre samfundsudviklingen – eller skal vi sætte samfundshensyn før teknologierne, siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat.
Det er baggrunden for, at Djøf har besluttet at etablere en TechDK kommission, der det næste år skal arbejde med at formulere strategier for, hvordan vi regulerer teknologierne til at skabe et samfund i balance. For alle.
Stine Bosse bliver formand
Henrik Funder hæfter sig ved, at teknologien har medført et kvantespring i mulighederne for dialog og kommunikation og åbner helt nye forretningsmæssige muligheder.
- Men der er et fællestræk ved flere af de nuværende udfordringer i Danmark: De er skabt af teknologi, der kommer udefra, og som vi kun har begrænset forståelse af og kontrol med. Det er i længden en uholdbar situation. Ikke mindst fordi vi baserer vores samfund på teknologier, som sjældent har øje for brede danske værdier som sammenhængskraft, gennemsigtighed, tillid, lige muligheder og retssikkerhed, pointerer Henrik Funder.
Erhvervskvinden Stine Boss har sagt ja til at fungere som formand for TechDK Kommissionen.
- Den teknologiske udvikling rejser nogle etiske og moralske dilemmaer, man ikke kan programmere sig ud af. Der er brug for en debat om, hvordan vi håndterer teknologien ledelsesmæssigt, politisk, samfundsmæssigt og som enkeltpersoner. Her er det vigtigt, at også folk med et samfundssyn deltager. Derfor er det velkomment, at Djøf har taget initiativ til kommissionen, så vi kan få løftet debatten, siger Stine Bosse.
Tre spor
Kommissionen kommer til at arbejde med tre temaer:
Demokratisk sammenhæng
Internettet skaber lige adgang til information. Internettet giver muligheder for en oplyst offentlig debat baseret på fakta. Men vi bliver stadigt mere polariserede og uenige om faktiske forhold.
Økonomisk sammenhæng
Teknologi giver alle adgang til globale markeder og skaber velstand, der er større end på noget andet tidspunkt i historien. Men velstanden er koncentreret på få hænder globalt set, samtidig med at skatteindtægterne nationalt set smuldrer.
Kulturel sammenhæng
Ny teknologi giver mulighed for at vi bliver mere effektive og skaber tid til at gøre lige det, som gør os lykkelige. Men ny teknologi har tryllebundet mange i en sådan grad, at vi har skabt en teknologisk kultur, hvor flere og flere bliver afhængige, syge eller deprimerede.
Medlemmer af kommissionen
Kommissionen kommer til at tælle 18 medlemmer, der på forskellig vis har markeret sig i debatten om samfundsudviklingen.
- Stine Bosse, erhvervskvinde og formand
- Thomas Høgenhaven, ph.d. It-iværksætter
- Lea Korsgaard, chefredaktør, Zetland
- Henrik Funder, formand for Djøf Privat, CMO i Globus Wine
- Thomas Terney, Ph.d. og oplægsholder
- Stine Carsten Kendal, adm. direktør Dagbladet Information
- Jacob Mchangama, direktør i tanketanken Justia
- Andreas W. Juni, partner i RED Associates
- Lykke Friis, korrespondent, tidligere minister og prorektor for KU
- Torben M. Andersen, Professor AU
- Mikkel Flyverbom, professor CBS
- Philipp Schröder, professor Aarhus Universitet
- Thomas Bolander, lektor DTU
- Merete Eldrup, adm. direktør TV2 Danmark
- Vincent Hendricks, professor KU og chef for boblestudier
- Imran Rashid, Ph.d., læge og iværksætter
- Camilla Mehlers, selvstændig medieforsker og forfatter
- Marie Louise Gørvild, formand for Tech festival
Kontakt: Afdelingschef i Djøf, Sigge Winther Nielsen, 29261929
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Godt at det gøres tydeligt, at studerende også har ret til et chikanefrit undervisningsmiljø6.5.2025 22:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om erhvervsuddannelser medfører også en ændring af loven om undervisningsmiljø så skoler og uddannelsesinstitutioner får pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø fri for diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser. Det er godt, mener Djøf.
Fynbo bliver ny forperson for 22.000 medlemmer af Djøf Studerende29.4.2025 14:22:32 CEST | Pressemeddelelse
Laurits Rasmussen, stud.polit på Københavns Universitet er valgt som ny forperson for Djøf Studerende. ”Vi skal fortsætte kampen for ordentlige forhold for de studerende”, siger Laurits Rasmussen.
Uhørt vækst: Djøf vil høre dem, der skaber væksten28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf kalder på de oversete stemmer i erhvervslivet og inviterer tusindvis af vidensarbejdere til at pege på barrierer og løsninger for fortsat vækst i Danmark.
Djøf kårer Årets Djøf Senior8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, blev d. 7. april 2025 kåret som vinder af Årets Djøf Senior. Den nyindstiftede pris hylder hans vedvarende og fortsat faglige bidrag til samfundet, som han har ydet efter sin pensionering.
Djøf: Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd for samme arbejde8.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En mandlig chef i en privat virksomhed tjener 100.000 kroner mere om året i gennemsnit end en kvindelig chef. For almindelige ansatte er forskellen cirka 50.000 kroner om året – for det samme arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum