
Fraflyttet i 2018? Få op til 27% af dit depositum tilbage

Hvis du vil have nogle af udgifterne tilbage, der ved din fraflytning gik til malerarbejde, gulvslibning og lignende, er det ved at være tid til at indberette det til SKAT, hvis det skal indgå i din årsopgørelse for 2018.
Udnyt håndværkerfradraget
Måske er du ikke klar over det, men det er ikke nødvendigt at eje en bolig for at kunne drage gavn af håndværkerfradraget. Bor du i en lejebolig, kan du nemlig i ligeså høj grad udnytte det, så længe istandsættelsen er blevet betalt af dig.
Ved hjælp af håndværkerfradraget kan du få tilbagebetalt hele 27% af de udgifter, der er fratrukket dit depositum ved fraflytningen af lejeboligen. Dette kræver blot, at du kan dokumentere, at arbejdet er blevet udført, og at udgiften er blevet fratrukket dit depositum. Det er altså ikke nødvendigt, at du selv bestiller håndværkerne til at komme og udføre arbejdet.
Der tilbydes dog ikke uendelige mængder af fradrag. Det årlige fradrag for 2018 lyder på 18.000 kroner, hvoraf 12.000 af dem er øremærket håndværksydelser, mens de sidste 6.000 kroner er påtænkt serviceydelser såsom eksempelvis rengøring. Er der fratrukket udgifter til et rengøringsfirma fra dit depositum, kan du derfor også indberette dette. Fradragets værdi er desuden per person, og er i langt de fleste tilfælde derfor tilstrækkelig til at dække alle vedligeholdsudgifter ved fraflytning af en lejebolig.
Husk at indberette dit fradrag til SKAT
Når du har fået udført en håndværks- eller serviceydelse, skal du selv sørge for at indberette det til SKAT, så du kan få medregnet det i din årsopgørelse. Du skal være opmærksom på, at fradraget kun gælder den arbejdsløn du har betalt, og du skal derfor ikke medregne udgifter på materialer. Dertil er det også et krav, at arbejdet er blevet betalt for elektronisk, såsom via dankort, MobilePay eller netbank, og ikke med kontanter.
Læs mere om hvordan du indberetter fradraget, samt hvilke ydelser der giver fradrag på Lejeloven.dk.
Nøgleord
Kontakter
Daniel Juhl
Stifter, Lejeloven.dk
info@lejeloven.dk / + 45 22 68 22 48
Billeder
Links
Information om Lejeloven.dk
Vi har skabt Lejeloven.dk med det formål at gøre det nemmere at forstå den ellers komplicerede lejelov, der vedkommer de mere end 2,4 millioner mennesker, som bor til leje i Danmark - og deres udlejere ikke mindst.
Følg pressemeddelelser fra Lejeloven.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lejeloven.dk
Førstegangs lejere: Det skal du kigge efter på din lejekontrakt5.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
50.000 kroner - så meget kan det risikere at koste dig, hvis ikke du sørger for at læse din lejekontrakt ordentligt igennem, inden du sætter din underskrift.
Folk flygter fortsat fra Region Syddanmark20.2.2020 09:38:35 CET | Pressemeddelelse
Region Syddanmark har fortsat flere fraflyttere end de har tilflyttere. Det viser nye tal for 2019 fra Danmarks Statistik. Særligt unge i tyverne vælger at flytte til andre regioner.
Ny tendens i Nordjylland: Flere tilflyttere end fraflyttere18.2.2020 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra 2019 viser, at Nordjylland er den region som færrest flytter fra. Dog er det også første gang i over 13 år, at Nordjylland har flere tilflyttere end fraflyttere.
Region Sjælland: Flere tilflyttere end fraflyttere18.2.2020 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at Region Sjælland indtager en god 3. plads i antallet af fraflytninger i 2019. Regionen er dog stadig den region, som har det højeste antal tilflyttere sammenlignet med antallet af fraflyttere. Særligt mange familier vælger at flytte til Region Sjælland.
Børnefamilierne flytter fra Region Hovedstaden18.2.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at Region Hovedstaden er den region i 2019 som har allerflest fraflytninger. Særligt børnefamilier vælger at flytte til andre regioner.