For sent indkaldt til screening: Dårlig økonomi skal ikke hindre erstatning
14.12.2018 15:15:00 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er godt tilfreds med, at regeringen vil gøre regionerne erstatningsansvarlige, hvis de ikke lever op til den pligt, som er pålagt dem ved lov.
- Det har været helt urimeligt, at regionerne har kunnet bruge en mangel på ressourcer som undskyldning for ikke at leve op til både ansvar og pligt til at kalde kvinder ind til screening for brystkræft i rette tid, siger Jesper Fisker.
Hvis regeringen får sin lov igennem, kan alle kvinder, der er indkaldt for sent til mammografiscreening, og det viser sig, at de har kræft, få vurderet deres ret til erstatning - på lige fod med alle andre patienter, der påføres behandlingsskader.
Kræft skal opdages tidligt
Tilbuddet til kvinderne om at få foretaget mammografiscreening skal ske inden for fastlagte tidsintervaller, så brystkræft kan opdages på så tidligt et stadie som muligt og dermed give den mest effektive behandling.
I Region Hovedstaden har flere hundrede kvinder oplevet, at de ikke blev indkaldt til mammografiscreening inden for de fastlagte tidsintervaller. Hvis overskridelsen af tidsintervallet er sket med en henvisning til manglende ressourcer, og kvinden efterfølgende får konstateret kræft, har kvinden efter de regler og den retspraksis, som eksisterer i dag, ikke kunnet få vurderet, om hun var berettiget til patienterstatning. Det er denne praksis, der gøres op med i den foreslåede lovændring.
- Det er en rigtig god nyhed. Jeg er virkelig glad for, at henvendelser fra nogle af de kvinder, som blev indkaldt for sent til mammografiscreening i Region Hovedstaden, nu har ført til denne ændring. Desværre kommer det ikke dem selv til gode, men de har medvirket til, at reglerne nu ændres, siger direktør Jesper Fisker.
Siden henvendelserne kom fra kvinderne i Region Hovedstaden, har Kræftens Bekæmpelse arbejdet aktivt på sagen med en lang række organisationer og advokater. Og det arbejde følger regeringen op på.
- Sundhedsministeren skal have ros for at handle på en retstilstand, der senest med Højesterets afgørelse i august 2018 gjorde det umuligt for kvinderne at få vurderet deres ret til erstatning, siger Jesper Fisker.
Med lovændringen foreslås det i øvrigt, at de andre screeningstilbud for henholdsvis tyktarmskræft og livmoderhalskræft kommer ind i sundhedsloven. Dette betyder, at alle patienter, der benytter et screeningstilbud, sikres samme adgang til at få vurderet deres ret til erstatning som kvinder, der mammografiscreenes.
Kontakter
Stine Lynghard
Presse- og kommunikationsrådgiver
tlf. 35 25 74 00
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Briternes stop for tobak bør få danske politikere til at steppe op22.4.2026 19:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse: Når Folketingets partier tegner streger til et nyt regeringsgrundlag, bør det sikres, at kommende generationer bliver røg- og nikotinfrie.
Landsindsamlingen fik flot opbakning: 15.000 frivillige samlede søndag ind til mennesker berørt af kræft19.4.2026 21:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Indsamlingen fortsætter digitalt et par dage. Resultat ventes offentliggjort i løbet af den næste uge.
På søndag banker fællesskabet på døren: Tusinder samler ind til mennesker berørt af kræft13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. april går tusinder af frivillige indsamlere fra dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling. - Det gør en forskel, når vi står sammen, siger foreningens formand, Helen Bernt Andersen.
Stort nyt studie: Seksuelle senfølger efter kræft er meget udbredte - det overrasker forsker4.4.2026 10:04:27 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 10 kvinder og 1 ud af 3 mænd, der har haft kræft, har ikke haft sex det seneste år. Det viser det hidtil største studie af seksuelle senfølger efter kræft.
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
