Nyt center for kønsidentitet åbner på Rigshospitalet
”Transkønnede har brug for et tilbud, der er skræddersyet til deres særlige behov. Det får de på det nye Center for Kønsidentitet. Jeg har mødt rigtigt mange transkønnede, som længe har efterspurgt, at vi rykkede behandling af kønsidentitetsforhold væk fra psykiatrien. Det gør vi nu, og det synes jeg er rigtigt vigtigt,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Center for Kønsidentitet bliver forankret på Gynækologisk Klinik i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Dermed følger Region Hovedstaden Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at behandlingsforløb for borgere, der ønsker hjælp til kønsidentitetsforhold, skal forankres i somatikken frem for psykiatrien og varetages af tværfaglige og multidisciplinære teams.
Det nye Center for Kønsidentitet skal ledes af overlæge Malene Hilden fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalets Juliane Marie Center, hvor man har mange års erfaring med behandling af transkønnede. Centret starter ud med at tage sig af alle forløb for voksne over 18 år fra februar 2019, og senere er det planen, at børn og unge under 18 år også skal have forløb i centret.
Fokus på den enkelte borgers ønsker og behov
Et af de nye tiltag i centret er, at der ansættes en patientansvarlig koordinator og en koordinerende sekretær, som vil være ankerpersoner for de henviste borgere. De skal være med til at sikre, at forløbet er koordineret og tilrettelagt med hensyn til den enkelte borgers ønsker og behov inden for sundhedsvæsnets tilbud og muligheder. De henviste får således én samlet indgang til hele forløbet.
Center for Kønsidentitet i Region Hovedstaden kommer til at bestå af et stærkt tværfagligt samarbejde mellem de involverede klinikker og fagpersoner. Samarbejdet kommer til at omfatte følgende specialer: Gynækologi, Endokrinologi, Pædiatrisk endokrinologi, Plastikkirurgi, Psykiatri, og Børne- og ungdomspsykiatri
Brugerinddragelse og vidensopsamling prioriteres
Brugerinddragelse vil prioriteret højt og transkønnede i aktuelle behandlingsforløb vil bl.a. blive inviteret til at komme med input til både forløb, kommunikation og indretning. Nyhenviste borgere vil også blive tilbudt rådgivning og samtaler i form af mentorforløb med borgere, der enten tidligere har været i behandling eller stadig er det. I løbet af december vil patientforeninger og interesseorganisationer desuden blive inviteret til et dialogmøde om etableringen af centret.
Samtidig prioriteres det at indsamle viden om behandlingens effekt – også ift. langtidseffekter af behandling og forløb, som kan danne grundlag for optimering af rådgivning og behandling af fremtidens transkønnede.
For yderligere information
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via pressevagten i Region Hovedstaden:
- presse@regionh.dk / Tlf. 70 20 9 588
Leder af Center for Kønsidentitet overlæge Malene Hilden via pressekontakt for Rigshospitalet
- Pressechef, Marianne Uldall: Marianne.uldall.jepsen@regionh.dk / Tlf. 22 73 04 95
- Pressekontakt for Juliane Marie Centret, Rigshospitalet,Pressekonsulent, Linda Svenstrup Munk: Linda.svenstrup.munk@regionh.dk / Tlf. 22 96 68 98
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Budgettet på Mary Elizabeths Hospital øges med 795 mio. kr.20.8.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Region Hovedstadens budget for 2026 og frem afsættes der 795 mio. kr. til forventede budgetudfordringer på Mary Elizabeths Hospital – det nye hospital for børn, unge og gravide på Rigshospitalet. Samtidig udskydes indflytningen et halvt år til slutningen af 2027.
Sociolancen kommer til Frederiksberg: Indvies 4. august4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 4. august bliver en særlig dag for Frederiksbergs mest sårbare borgere. Her bliver Sociolancen for første gang en del af bybilledet – og det markeres med en officiel indvielse på John Winthers Plads bag Frederiksberg Rådhus kl. 15:00.
Ventetid på planlagte operationer styrtdykker15.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år med lange ventetider på planlagte operationer i Region Hovedstaden er udviklingen nu endegyldigt vendt. I april 2025 var den gennemsnitlige ventetid nede på 43 dage – i samme måned i 2022 var ventetiden 76 dage.
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum