Plastindustrien: Regeringens plasthandlingsplan sætter den rigtige kurs
5.12.2018 14:15:33 CET | Plastindustrien | Pressemeddelelse

- Vi deler fuldt og helt regeringens overordnede ambition om, at mindre plast skal gå til spilde. Vi skal bruge plasten, der hvor den giver værdi, vi skal undgå plast i naturen, styrke den cirkulære økonomi og blive langt bedre til at genbruge og genanvende. I forhold til at nå de mål så sætter den nye plasthandlingsplan en helt rigtig kurs.
Det siger Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, i en umiddelbar kommentar til regerings nye handlingsplan ”Plastik Uden Spild”, der netop er blevet lanceret. Planen er den første af sin slags i Danmark nogensinde.
Videnscenter og ensartet affaldssortering er rigtig gode ideer
Plastindustrien ser meget positivt på flere af de konkrete, nye initiativer:
- Vi er begejstrede for ideen om et nyt plastcenter, der kan være samlingspunkt for den fremadrettede indsats for grøn omstilling i plastbranchen. Ensartet affaldssortering, initiativer for at forebygge affald i naturen, og det generelle fokus på at opbygge viden om fx bionedbrydelig plast er også rigtig gode ideer, som både vi, NGO’er og flere andre har efterspurgt.
Savner deadline og vækstpanel
Omkring den ensartede affaldssortering savner Plastindustrien dog en deadline for, hvornår målet skal være nået:
- Vi var i går ude og rose ministeren for den meget klare udmelding om, at vi nu skal sortere plasten ens på tværs af kommunegrænser. Det er nødvendigt for at skabe et effektivt system, der er let at forstå for borgerne, og som kan give vores virksomheder de genanvendte råvarer, vi faktisk lige nu står og mangler.Vi savner dog en konkret deadline for, hvornår målet om standardisering skal være realiseret, så vi sikrer, at det ikke bare er ender som en hensigtserklæring, siger Thomas Drustrup.
Plastindustrien glæder sig over, at der i planen også er fokus på at kortlægge udviklings- og forretningspotentialet for danske plastvirksomheder – men savner at indsatsen bliver endnu mere fokuseret:
- Det er rigtig god idé at få kortlagt vores branches fremtidige udviklings- og forretningspotentialer. Vi havde dog gerne set, at indsatsen blev endnu mere konkret i form af oprettelsen af et decideret vækstpanel med fokus på at skabe optimale rammebetingelser for nye grønne, danske plastjobs, afslutter Thomas Drustrup.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikationschef
Tlf:2689 3020al@plast.dkLars Friis FarsøePolitisk kommunikationsrådgiver
Tlf:4233 2811lff@plast.dkBilleder

Information om Plastindustrien
Plastindustrien er den danske brancheorganisation for plastforarbejdende virksomheder samt for leverandører af de maskiner og råvarer, som industrien anvender. Vores mission er at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes og for at tage ansvar for den verden, vi er en del af.
Vi har ca. 250 medlemmer og dækker ca. 70 procent af branchens omsætning.
Plastbranchen i Danmark beskæftiger 26.000 personer, hvilket gør os til en af dansk industris største underbrancher.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien: Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind29.9.2026 16:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar. Samtidig bør modellen tage højde for kvaliteten af det indsamlede affald, så der skabes incitament til mere genanvendelse.
Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien3.6.2026 07:14:03 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer.
Regeringens plan for cirkulær økonomi glæder Plastindustrien2.6.2026 22:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Det glæder brancheforeningen Plastindustrien, som længe har efterlyst en samlet indsats for at styrke genanvendelsen og sikre en fornuftig brug af ressourcer.
Plastindustrien: Producentansvaret skal være materialeneutralt20.2.2026 11:19:49 CET | Pressemeddelelse
Brancheforeningen støtter klare og stabile rammer for producentansvaret, men advarer mod at favorisere bestemte materialer.
Plastindustrien i Danmark: Pas på, når du handler på udenlandske webshops4.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Op til jul advarer Plastindustrien danske forbrugere mod at købe billige varer på udenlandske webshops. Produkter fra platforme som Temu og Shein er ofte ikke omfattet af EU’s strenge regler for kemi og produktsikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum