Den største ballet nogensinde vist på Gamle Scene

På søndag går tæppet for den største produktion, der nogensinde er sat op på Gamle Scene. Christopher Wheeldons eventyrballet om Alice i Eventyrland er et festfyrværkeri af ballettrin, multimedie-effekter, kulisser og kostumer. Når man sidder i de røde plyssæder, er det nemt at drømme sig langt væk i den vidunderlige verden, hvor Alice møder Hattemageren, Hjerter Dame, en flok frække flamingoer, et par pjuskede pindsvin og mange andre væsener på sin vej igennem Eventyrland. Men det er sin sag at skabe den enorme forestilling. Bag kulisserne er alle teatrets værksteder sat gevaldigt på arbejde. Aldrig har så mange værksteder haft så travlt med en ballet. Se bare ca. tallene her:
-750 par sko bliver brugt i forestillingen. Teatrets skobestyrer har styr på dem alle.
-500 par sko indfarves til rollerne. Teatrets tekstilspecialister arbejder på højtryk.
-350 kostumer er syet og klargjort. Kostumetjenesten ved præcis, hvor de er.
-140 roller er fordelt på ca. 90 dansere, statister og børn fra balletskolen.
-13 x 10 m storskærm viser multimedie.
-35 forskellige dyr danser i forestillingen; fra Den Hvide Kanin til Syvsovermusen.
-30 sceneskift per forestilling. Sceneteknikerne går i sort tøj for ikke at ses fra salen.
-18 måneder har det taget at fremstille kostumer, hatte, parykker og sko.
-8 dansere bevæger Cheshire katten.
-2 kvinder er ansat udelukkende for at indfarve sko i tre uger.
-1 danser er på scenen fra start til slut. Alice danser i over 2 timer.
Det er lidt af en kabale, at få det hele til at falde på plads inden premieren den 2. december. Over 15.000 gæster har allerede købt billet til ”Alice i Eventyrland”, hvis teatermaskineri er næste lige så vanvittigt og eventyrligt som historien på scenen.
Tak til Annie & Otto Johs. Detlefs' Fonde - OJD, der ved en særlig fondsdonation har muliggjort opsætningen af Alice i Eventyrland.
Billeder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum