Batterisystem til vindmøller skal udjævne elprisen
27.11.2018 11:15:21 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Problemet med vindmøller er, at de producerer strøm som vinden blæser. Når det blæser meget, stiger produktionen og elprisen falder – og når vinden løjer af, falder produktionen og elprisen stiger. Det er et problem for elnettet og en dårlig forretning for vindmølleejere.
Derfor arbejder forskere på Aalborg Universitet (AAU) på at udvikle en effektomformer til vindmøller med indbygget batterisystem, som kan opsuge og udsende energi efter behov og derved udjævne produktionen. Projektet er et samarbejde mellem AAU, Ørsted og ABB’s Corporate Research Center i Sverige og er finansieret af Innovationsfonden med 6 mio. kr.
- I øjeblikket kræves der udstyr fra flere leverandører for at opnå samme effekt. Det medfører udfordringer med koordinering og optimering af systemet. Den løsning, vi foreslår, har et stærkt potentiale til at reducere omkostningerne og øge rentabiliteten af vindmøller ved at samle flere funktioner i ét produkt, siger Remus Teodorescu, der er professor på AAU og videnskabelig leder af projektet.
Ambitionen er at udvikle løsningen til et ’proof of concept’ og derefter evaluere de tekniske og økonomiske muligheder for at udvide til pilotinstallationer i fremtiden.
En nødvendighed for fremtidens elforsyning
Ved at integrere batterilagring med vindkraft bliver de tekniske muligheder udvidet, så vindmøller i fremtiden kan levere vedvarende energi, der holder samme eller højere niveau af sikkerhed og modstandsdygtighed, som fossile energikilder.
Den foreslåede løsning er med til at optimere vindmølledriften og kan potentielt sænke elprisen og samtidig øge produktionen. Begge dele er en nødvendighed, når vi skal øge andelen af vedvarende energi i fremtidens energisystem. Netop derfor er store virksomheder allerede involveret i projektet, herunder ABB og Ørsted, tidligere DONG Energy.
- Ørsted har en ambitiøs strategi om fortsat at være førende i offshore vindindustrien, og samtidig har vi et stærkt fokus på at sænke elprisen. Vi forventer at udnytte de unikke tekniske løsninger og produkter leveret af dette projekt i vores virksomhed til design, konstruktion og drift af vores portefølje af vindkraftværker, infrastruktur og netforbindelsessystemer inden for de eksisterende og fremtidige markedsforhold, siger 'director' Troels Stybe Sørensen fra Ørsted.
- For ABB er det et rigtig interessant projekt, fordi det giver os mulighed for at udvikle fremtidens teknologi til et voksende marked for vedvarende energi kombineret med energilagring, som kan imødekomme fremtidens skærpede net-tilslutningskrav samt nedbringe de totale omkostninger til elektricitet fra offshore vindenergi, siger Mikael Dahlgren, Direktør for ABB Corporate Research i Sverige.
Fleksible systemer som dette er en forudsætning for, at vindkraft i fremtiden kan udgøre en endnu større del af elproduktionen og samtidig være robust og stabil. Energilagring med batterier vil også minimere risikoen for, at kraftigt blæsevejr kan føre til negative elpriser og begrænsning af elproduktion, sådan som det skete i Danmark i julen 2016.
Innovationsfondens investering:6 millioner kr.
Samlet budget:9 millioner kr.
Varighed:3 år
Officiel titel:Integrated Battery Energy Storage and STATCOM for the Optimal Operation and Control of WPP in Power System
Nøgleord
Kontakter
Hiva Ahmadi, pressekontakt, AAU, 22 20 68 69, hiah@adm.aau.dk
Remus Teodorescu, professor, AAU, mobil: 2787 9808, ret@et.aau.dk
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere tager igen temperaturen på danskernes seksuelle sundhed og trivsel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 250.000 danskere vil snart modtage et spørgeskema fra befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS. Formålet er at kortlægge danskernes seksuelle erfaringer og skabe ny viden om, hvordan det intime liv spiller sammen med både sundhed og sygdom.
Atrieflimren rammer langt flere danskere frem mod 20409.4.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at antallet af danskere, der lever med atrieflimren, forventes at stige med 100.000 personer svarende til over 50 procent frem mod 2040. Stigningen vil øge presset på forebyggelse, udredning og behandling i sundhedsvæsenet betydeligt.
Unge på erhvervsuddannelserne skal guides bedre – forskere fra Aalborg Universitet lancerer 10 bud for god oplæring7.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet har fundet en overset årsag til det store frafald på erhvervsuddannelserne: De unge har svært ved at få deres ungdomsliv til at hænge sammen med at have en læreplads. På den baggrund har forskerne udarbejdet en række råd, som er henvendt til både virksomheder og institutioner med lærlinge og elever.
Aalborg Universitet vil sende robot til Månen4.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk robotteknologi skal til Månen. Aalborg Universitet udvikler selvkørende robot, der skal udforske Månens ressourcer og støtte fremtidige baser.
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
