
Geoteam præsenterer GrainSense på Agromek

GrainSense, der er en finsk iværksættervirksomhed inden for landbrugsteknik, som har udviklet verdens første reelt håndholdte apparat til kornproteinmåling, og den danske virksomhed Geoteam, der er specialist i intelligent landbrug, underskriver distributionsaftale, hvilket dermed bringer det håndholdte GrainSense-apparat ind på det danske marked. Apparatet introduceres på Agromek-messen i Herning, og besøgende bydes velkommen til en demonstration hos Geoteam stand D3228 i hal D.
De to virksomheder mødtes tidligt i 2018 og har siden da planlagt lanceringen i Danmark.
– Jeg er virkelig entusiastisk over dette samarbejde med Geoteam. Geoteams specialister har en meget omfattende forståelse af kompleksiteten i landmænds dagligdag, og introduktion af vores apparat via deres salgsteam kan virkelig være en stor hjælp for landmænd, siger Edvard Krogius, CEO for GrainSense.
– GrainSenses værdifulde opfindelse med dens tilknyttede tjenester vil være en fantastisk tilføjelse til vores eksisterende produktsortiment. Vi har fremvist apparatet for nogle af vores kunder og feedbacken har været yderst positiv. Apparat kan bestilles nu, og salget starter tidligt i 2019, siger Niels Rasmussen, Business Manager for Geoteam.
En overkommelig pris for den enkelte landmand
Efter en lang udviklingsfase på mere end to år lancerede GrainSense produktet i sommeren 2018 og har nu solgt hundredvis af apparater til kornkvalitetsmåling på primært det svenske, finske og baltiske marked.
– Overalt, hvor GrainSense-apparatet og -løsningen er introduceret, har vi set en usædvanlig stor interesse for apparatet, siger Edvard Krogius.
– Tilbagemeldingerne fra kunderne er overvældende, og vi har haft meget travlt hele sommeren med at deltage i arrangementer, feltdage og konferencer i Nordeuropa for at præsentere apparatet, fortsætter Krogius.
GrainSense er det første apparat til kornkvalitetsmåling, som er overkommeligt i pris og holdbart i marken, så det kan ejes og bruges af landmænd. Den internationale salgspris for slutbrugeren ligger på 3.900 euro (uden moms) og omfatter apparat, bæretaske, målekop, hætte og 1 års garanti. En personlig brugerkonto er nødvendig for at kunne bruge apparatet. Den koster 250 euro/år (skat 0 %)., inkluderer landespecifikke sorter (aktuelt tilgængelig er hvede, byg, havre, rug og raps), opdateringer og kalibreringer, datalagring og mulighed for deling af måleresultater.
Stor interesse i landbrugssamfundet
GrainSense-løsningen er blevet udviklet i tæt samarbejde med de enkelte landmænd og landbrugsorganisationerne. Tilbagemeldingen fra landmændene har bekræftet, at der i øjeblikket ikke findes egnede værktøjer, der kan støtte beslutningstagning ude i de enkelte landbrug hvad angår styring og optimering af proteinindholdet i afgrøder.
Måling af kornkvalitet er nu ude i de enkelte landbrug
Det håndholdte GrainSense-apparat måler indholdet af protein, fugt, olie og kulhydrat i korn og andre afgrøder – nøglemålinger, der afgør høstens værdi og forarbejdningsomkostningerne. Apparatet er batteridrevet, måletiden er blot nogle få sekunder, og det kræver kun nogle få korn at foretage hver måling. Tjenesten omfatter en mobilapplikation med GPS-positionering og sky-forbindelse, som understøtter en række værdigivende funktioner for forbedring af produktivitet og rentabilitet.
Laboratoriepræcision ude i marken på få sekunder
For første gang er det nu muligt for landmænd, producenter af såsæd og planteopdrættere hurtigt og inden høsten at måle de vigtigste egenskaber i deres afgrøder og træffe beslutninger, som kan forbedre rentabiliteten betydeligt. Apparatet gør det også muligt for kødproducenter i realtid at kontrollere og justere proteinindholdet i foderet, hvilket kan have væsentlig indflydelse på rentabiliteten.
De unikke egenskaber ved GrainSense er:
- Det er 5 gange mindre end de nærmeste alternativer, og det er batteridrevet og derfor praktisk at bruge ude i marken.
- Det er mindst 3 gange billigere end de nærmeste alternativer.
- Det tager kun 30 sekunder at lave en måling, herunder prøveindlæsning, og prøverne behøver ikke at blive formalet.
- Det er det eneste apparat, som kan bruges inden høsten.
- Enhver kan bruge det uden speciel oplæring.
- Det består af en omfattende softwarepakke med tillægstjenester, hvilket giver handlingsorienteret indsigt i stedet for bare data.
- Det betaler potentielt for sig selv, inden en enkelt høstsæson er gået.
Salg gennem distributører
Danmark
Spørgsmål vedrørende det danske markedsområde rettes til produktdistributøren Geoteam A/S: Bent Henneberg, landbrug@geoteam.dk, +45 8820 8701
Det baltiske markedsområde
Spørgsmål fra det svenske, finske og baltiske markedsområde rettes til distributøren, Berner Ltd, på: bengt.aspelin@berner.fi
Tyskland
Spørgsmål vedrørende det tyske markedsområde rettes til produktdistributøren geo-konzept GmbH: +49(0)8424 89 89 0, geo-konzept.de, geo@geo-konzept.de
Europa
For henvendelser i Europa, kontakt den administrerende direktør, Edvard Krogius, på: edvard.krogius@grainsense.com
GrainSense søger egnede distributører til salg på det europæiske marked i 2019 og fremover. Kontakt virksomhedens administrerende direktør ved forespørgsler.
GrainSense – we help farmers through science
GrainSense har udviklet verdens første håndholdte apparat til måling af kornkvalitet. For første gang er landmænd, producenter af såsæd og planteopdrættere i stand til øjeblikkeligt og hurtigt at måle de vigtigste egenskaber i deres afgrøder på marken og træffe beslutninger, der kan forbedre rentabiliteten. Vi kommer med en stor forbedring til fødevareforsyningskæden. Vores håndholdte apparat måler indholdet af protein, fugt, olie og kulhydrat i korn og andre afgrøder. Systemet udnytter GPS-positionering og tilbyder sky-baserede funktioner, der behandler store mængder data. www.grainsense.com
Fotomateriale og pressemeddelelser
www.grainsense.com/contact
Sociale medier
https://www.facebook.com/grainsense/
https://twitter.com/grainsenseoy
https://www.instagram.com/grainsense/
https://www.linkedin.com/company/5318726/
Virksomhedens talsmand;
CEO Edvard Krogius, edvard.krogius@grainsense.com, +358 50 322 9392
PR-bureau
Veritas Public Relations, David Schimm, +49 179 5944 745, GrainSense@veritaspr.de
Geoteam
Business Manager Niels Rasmussen, nir@geoteam.dk, +45 31 639 257
Geoteam er den danske videresælger af Trimble Inc. (NASDAQ: TMB), for landbrugs- og geospatial forretningsområder. Geoteam ejer og styrer et af de mest moderne GNSS-referencenetværk i verden, med 40 referencestationer kaldet GPSnet.dk. Geoteam er et uafhængigt selskab med begrænset ansvar, der ejes af Landinspektørfirmaet LE34 (www.le34.dk). Geoteam er en autoriseret forhandler af Trimble og en autoriseret Trimble serviceleverandør og har i øjeblikket (November 2019) 28 ansatte.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder



Links
Information om GEOTEAM A/S
GEOTEAM A/S leverer GPS-løsninger til forskellige brancher via blandt andet GPSnet.dk. De primære målgrupper er landbrug og byggebranchen. Virksomheden er forhandler af den amerikanske producent Trimbles præcisionsudstyr til landbrug og landmåling. www.geoteam.dk
Følg pressemeddelelser fra GEOTEAM A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GEOTEAM A/S
Eksplosion i byggeri kræver millimeterpræcision i elforsyningen1.7.2021 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk byggeri buldrer derudaf, og særligt etagebyggeriet i byerne har de seneste fem år oplevet en enorm vækst. Det stiller store krav til Østjyllands største forsyningsselskab, Konstant Net A/S.
Landmålingsteknologi udvider forretningen for små entreprenører21.4.2021 08:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt udstyr fra landmålervirksomheden Geoteam har givet midtjysk entreprenørvirksomhed nye opgaver, mindre spildtid og gladere kunder. En oplagt vej frem mener brancheorganisation.
Robotstation og scanner bringer landmåling og 3D-scanning sammen16.6.2020 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Larsen Landmålerservice har siden sidste år bidt skeer med Trimbles SX10-enhed, som for en brøkdel af hvad enheden koster, kan lejes på dagsbasis til projekter i hele landet.
GrainSense kvalitetssikrer høsten allerede på ladegulvet3.3.2020 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Det rigtige vand- og proteinindhold er afgørende for at få den rigtige pris på høsten, men maskinerne til at tjekke værdierne har været forbeholdt de allerstørste landbrug og korngrossister – indtil nu.
GNSS-hatten sikrer nøjagtighed på centimeteren20.11.2019 08:41:16 CET | Pressemeddelelse
Med en modificeret Catalyst-antenne i hatten kan forskere fra Aarhus Universitet foretage opmålinger med få centimeters nøjagtighed direkte ned på mobilen, og samtidigt have hænderne fri til feltarbejde.