
GNSS-hatten sikrer nøjagtighed på centimeteren

En vaskeægte Georg Gearløs. Den beskrivelse er måske ikke helt skæv på Henrik Nørgaard, landmålingstekniker ved Aarhus Universitet. Han har nemlig taget stokke-antennen fra en Catalyst og monteret den på sin hjelm. Og resultatet har været en højere fleksibilitet til at få mere for hænderne.
– Det er stadig kun en intern prototype, men det har klart praktisk potentiale uden at gå på kompromis med nøjagtigheden i målingerne. Ved at flytte antenne-delen fra en landmålerstok og op i hatten bibeholder vi et stærkt signal samtidigt med, at hænderne er fri til at indsamle eksempelvis korn- eller jordprøver, fortæller Henrik Nørgaard.
Og hos Geoteam hilser de gode input, som deres kunder kommer med, velkomne:
– Vores teknikere ude i felten er vant til at hjælpe med at installere og fejlsøge, men det er da sjovt afbræk at få sådan en god ide ind ad døren, som vi kan brygge lidt på. Og så er vi selvfølgelig klar til at se på, hvordan vi kan få det bedst mulige ud af det, sammen med vores kunder, siger Niels Rasmussen, forretningschef hos Geoteam.
Catalyst består typisk af en ekstern stok-antenne der kobles til en ganske almindelig mobiltelefon eller tablet, og derved kan give opmålinger med nøjagtighed ned på centimeterniveau, afhængigt af det ønskede RTK-abonnement.
Catalyst var et oplagt valg
Samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Geoteam har indtil videre givet god mening for Henrik Nørgaard, da de opmålinger, han arbejder med, blandt andet er langsigtede fosfor- og kulstofopmålinger i hele landet, hvor målearbejdet er sæsonbetonet, men samtidig kan kræve en høj grad af nøjagtighed.
– Til vores kulstof-projekt skulle vi genbesøge nogle målepunkter fra for 10 år siden. Dengang brugte vi tre til fire professionelle målehold, men med Catalyst havde vi en lille engangsinvestering i grejet, og så tænder og slukker vi ellers bare for vores RTK-abonnement efter behov. Så det er meget fleksibelt og billigere i længden, siger Henrik Nørgaard.
Antennen sikrer sikker nøjagtighed
Foruden at Catalyst med RTK-korrektion sikrer nøjagtighed ned på centimeteren, så fungerer antennen alene uden korrektion stadig med en markant højere nøjagtighed, hvilket gør udstyret endnu mere fleksibelt,
– Jeg eksperimenterede med telefonen både med og uden Catalyst-antennen tilkoblet, og selv uden RTK-korrektion, bliver telefonens nøjagtighed op til fire gange bedre med antennen end en tilsvarende telefon uden Catalyst antennen, og den fejlmargen, som telefonens software oplyser, bliver også meget mere korrekt, siger Henrik Nørgaard.
– Til lidt grovere målearbejde hvor nogle meters nøjagtighed er okay, der bliver antennen en rigtig stor hjælp, særligt i bebyggelse eller skovlignede områder, og har vi så brug for den høje nøjagtighed, så kan vi altid tænde for abonnementet igen i den periode, hvor behovet er, fortæller landmålingsteknikeren fra Aarhus Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Niels Rasmussen
Forretningschef, Geoteam
(+45) 31 63 92 57
Nir@geoteam.dk
Billeder



Links
Information om GEOTEAM A/S
GEOTEAM A/Sleverer GNSS-løsninger til præcisionslandbrug samt bygge- og anlægsbranchen. Virksomheden er forhandler af den amerikanske producent Trimbles præcisionsudstyr til landbrug og landmåling samt ejer og driver det danske referencenetværk, GPSnet.dk. www.geoteam.dk
Følg pressemeddelelser fra GEOTEAM A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GEOTEAM A/S
Eksplosion i byggeri kræver millimeterpræcision i elforsyningen1.7.2021 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk byggeri buldrer derudaf, og særligt etagebyggeriet i byerne har de seneste fem år oplevet en enorm vækst. Det stiller store krav til Østjyllands største forsyningsselskab, Konstant Net A/S.
Landmålingsteknologi udvider forretningen for små entreprenører21.4.2021 08:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt udstyr fra landmålervirksomheden Geoteam har givet midtjysk entreprenørvirksomhed nye opgaver, mindre spildtid og gladere kunder. En oplagt vej frem mener brancheorganisation.
Robotstation og scanner bringer landmåling og 3D-scanning sammen16.6.2020 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Larsen Landmålerservice har siden sidste år bidt skeer med Trimbles SX10-enhed, som for en brøkdel af hvad enheden koster, kan lejes på dagsbasis til projekter i hele landet.
GrainSense kvalitetssikrer høsten allerede på ladegulvet3.3.2020 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Det rigtige vand- og proteinindhold er afgørende for at få den rigtige pris på høsten, men maskinerne til at tjekke værdierne har været forbeholdt de allerstørste landbrug og korngrossister – indtil nu.
LER-lov stiller nye krav: Forsyninger kan spare tusindvis af kroner med app30.9.2019 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversigten over det danske ledningsnet skal digitaliseres, hvilket stiller store krav til mange forsyningsselskaber. Men en app på mobilen kan nu reducere opgavens omkostningerne markant.