Andelskassen støtter Nose Noise-festivalen
Til foråret afholdes den tredje udgave af éndagsfestivalen Nose Noise ved ungdomshuset Arresten i Grenaa.
Festivalen arrangeres og afvikles af frivillige fra netop Arresten, og deres arbejde har Andelskassen i Grenaa fået øje på.
- Nose Noise-festivalen er et rigtigt fint projekt, som er et godt bevis på, at man med initiativ, samarbejde og gåpåmod kan få ting til at ske. Det vil vi gerne belønne, siger Lene Nielsen, filialdirektør i Andelskassen i Grenaa.
Derfor har banken doneret 20.000 kr. til festivalen, som primært har nye, ’upcoming’ og gerne lokale navne på plakaten.
Pengene kommer fra Andelskassens såkaldte Lokallånspulje. Hver gang en kunde optager et lokallån til fx bolig eller bil, lægger Andelskassen 1000 kr. i puljen, og én gang årligt bliver midlerne uddelt til gode, lokale formål.
Og donationen vækker naturligvis glæde hos arrangørerne.
- Det er en kæmpe gave, at nogen kommer med en håndsrækning på den måde og med så stort et beløb, at vi ikke skal ud og samle så mange små beløb. Det er en meget stor hjælp, siger Cecilie Søndergaard Pedersen, der er en af de frivillige festivalarrangører.
Hun bakkes op af Henrik Elkjær, der som koordinator i UngNorddjurs står i spidsen for Arresten og dermed for Nose Noise.
- Jeg synes, det er en megafed anerkendelse af de unges arbejde her. Festivalen er en begivenhed, som sætter fokus på, at der er et fedt ungdomsliv i Grenaa. Men der ligger også en masse andre tanker bag vores arbejde. Vi vil rigtig gerne sørge for, at vi i Norddjurs Kommune får nogle unge, der også i fremtiden kan være med til at sikre, at det er et godt sted at bo, og at der sker noget, siger han.
2019-udgaven af Nose Noise løber af stablen lørdag den 11. maj.
Kontakter
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70.
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
”Jeg arbejder på at finde løsninger, der skaber værdi”21.3.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Signe Midtgaard Sørensen er startet som finanstrainee i Andelskassen i Randers. Med en løsningsorienteret tilgang arbejder hun for at skabe en tillidsfuld relation til kunderne, så de føler sig trygge og godt klædt på til at træffe deres finansielle beslutninger.
”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”4.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.
Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”3.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.
Bedste regnskab siden børsnotering20.2.2025 07:57:58 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank har i 2024 offentliggjort meget tilfredsstillende delårsregnskaber. Banken, der til juni flytter sit hovedsæde til Aarhus, leverer nu endnu et rekordregnskab, der samtidig er det bedste resultat før skat siden børsnoteringen i 2011.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum