Guide: Undgå havens fuglefælder
27.11.2018 03:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Foderbrættet kan gøre havens fugle syge, fordi de træder rundt og lægger afføring i de samme korn, som de spiser. Derudover er de klassiske mejsekugler, man kan købe i supermarkederne, lavet af en fedtblanding, der svarer til fastfood for fugle. Og så er de oven i købet pakket ind i et plastiknet, der er til fare for alle havens dyr, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
”I stedet for foderbrættet og mejsekuglerne bør man gå over til foderautomat, ophængte fedtkogler og æbler udlagt på græsplænen,” siger Michael Carlsen, der giver gode råd til fuglevenner.
Hvilke frø til hvilke fugle?
En foderautomat og de rigtige frø til den kan man købe på trælasten, planteskolen eller endda i supermarkedet. Hvad angår frø og kerner er der sammenhæng mellem hvilke frø, man fylder i foderautomaten, og hvilke fugle, der kommer og spiser. Frøene kan bestemme, om det er spurve eller mejser, der vil benytte foderautomaten.
”Hampefrø er mest for fugle, der spiser på stedet. Det gælder eksempelvis spurve, finker og stillidser, hvorimod solsikkekerner er for fugle, der generelt vil pendle mellem et skjulested og foderautomaten. Det gælder eksempelvis blåmejser og musvitter, som helst vil spise skjult og i sikkerhed,” fortæller Michael Carlsen.
Fordi nogle fugle foretrækker at pendle mellem et skjul og foderautomaten, og andre hellere spiser på stedet, er det også relevant at tænke over, hvor foderautomaten skal placeres. Spurve er meget opmærksomme på spurvehøgen og vil foretrække en foderautomat, der ikke er placeret langt fra buskadset. Mejserne flyver derimod gerne til en foderautomat, der er placeret i det åbne, fordi de alligevel pendler mellem et skjul og foderautomaten.
[FAKTABOKS] Gode råd til brug af foderautomat:
- Anskaf en foderautomat uden trug, så fuglene ikke kan besørge i maden.
- Fyld kun foderautomaten med én slags frø, da fuglene ellers sidder og fisker efter deres favoritter, hvilket kan udvikle sig til frø-spild.
- Placér ikke foderautomaten for langt fra buskads, da fugle foretrækker at kunne komme hurtigt i sikkerhed.
[OPSKRIFT] Lav dine egne fuglekugler
En sund vinterkost til fuglene kan kombineres med en omgang vinterhygge for hele familien. Det eneste, det kræver, er nogle få ingredienser samt kogler i stedet for plastiknet.
Det skal du bruge:
- Kogler (fyrrekogler er mest egnede)
- Natursnor
- Økologisk fedt
- Økologisk havregryn
Sådan gør du:
- Anskaf 4-6 kogler enten ved køb eller familie-ekspedition til den nærmeste skov. Lad koglerne stå indenfor i nogle dage, indtil de har åbnet sig.
- Bind en løkke i enden på de åbnede kogler, så de kan hænges op i haven.
- Bland fedt og havregryn (mere af det første og mindre af det sidste). Vurder selv efter blandingens konsistens, hvorvidt der skal tilsættes mere fedt eller havregryn. Den ønskede konsistens skal være klæbrig og fast.
- Tag en kogle og stop fedtblandingen ind mellem kogleskællene.
- Koglerne er nu klar til at blive hængt op i haven.
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:33287014mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Regeringsgrundlag kan blive det gennembrud, grisene har skreget på2.6.2026 16:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist. Stop for ekstrem avl, stop for halekupering og krav om mere plads og rodemateriale er præcis dét, Dyrenes Beskyttelse har efterlyst. Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med dyr og natur.
Efter 34 år: Dyrenes Beskyttelse udfaser mærke og samler kræfterne om næste store løft for dyrene29.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse afvikler dyrevelfærdsmærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for at styrke indsatsen for bedre dyreliv for alle dyr i landbruget, mere økologi og mindre animalsk forbrug
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Styrelse har ændret vejledning, så grove overtrædelser mod grise slipper uden straf19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til slagtning er faldet drastisk – mens langt flere sager nøjes med en løftet pegefinger. En aktindsigt afslører, at udviklingen går den forkerte vej for dyrene.
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
