Sikkerhedsstyrelsen dumper hvert tredje stykke legetøj solgt på nettet

Sikkerhedsstyrelsen kører i øjeblikket en indsats, hvor styrelsen foretager visuel kontrol af legetøj og dele af den tekniske dokumentation for produkternes sikkerhed, som forhandleren skal kunne stille til rådighed for myndighederne.
Halvdelen af produkterne bliver udtaget i fysiske butikker, og de resterende kommer fra danske webshops.
Mens indsatsen i de fysiske butikker endnu ikke er færdig, tegner der sig et billede af legetøj til salg online. Af 106 produkter fejlede 35 ved kontrollen.
Der er særlige krav til netop legetøj, fordi børn er en sårbar forbrugergruppe.
- Indsatsen viser, at der er brug for, at forhandlere, importører og fabrikanter strammer op, men også at forbrugerne skal huske at bruge deres kritiske sans, når de handler på nettet. Lyder et tilbud for godt til at være sandt, så er det det måske også, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Lone Brose.
Sikkerhedsstyrelsen har kigget på, om legetøjet var mærket korrekt med CE-mærkning og eventuelle brugsanvisninger og advarsler, og om forhandlerne har kunnet skaffe den nødvendige tekniske dokumentation for, at legetøjet var i orden.
Kampagne samler gode råd til nethandel
I forhold til legetøj er der en række ting, man som forælder kan være opmærksom på, når man køber legetøj online.
- Når man modtager pakken, kan man undersøge legetøjet, før man giver det til sit barn. Er barnet under tre år, er det særligt vigtigt at kigge på, om der kan falde smådele af. Smådele kan kvæle små børn. Man kan også vurdere, om barnet kan rive sig på produktet, få fingrene i klemme eller om der er lange snore, som barnet kan blive stranguleret i, uddyber kontorchefen.
Sammen med 10 andre myndigheder har Sikkerhedsstyrelsen den 17. november lanceret kampagnen ”Nethandel #Heltsikkert”. På www.forbrug.dk/nethandel har myndighederne samlet gode råd til danskerne, så de undgår kopivarer, abonnementsfælder eller køb af farlige produkter.
Sikkerhedsstyrelsen offentliggør løbende farlige produkter, som bliver kaldt tilbage fra forbrugerne eller taget ud af salg. Se dem på www.sik.dk/farlige-produkter.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Et produkt er farligt, hvis du kan komme til skade, når du bruger det til det, som det er beregnet til. Få en uddybende forklaring om, hvad et farligt produkt er, hvem der har ansvaret for produkters sikkerhed og hvordan vi i Sikkerhedsstyrelsen behandler sager om farlige produkter i videoen her.
Billeder
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
Færre butikker solgte alkohol og tobak på sidste skoledag til børn og unge21.5.2025 09:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med unge kontrolkøbere på sidste skoledag afslørede færre overtrædelser, end styrelsen normalt ser ved tilsyn med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige. Det var dog fortsat næsten hver femte butik, der brød loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum