Danmark støtter FN’s fokus på teknologi
Den teknologiske udvikling skaber store muligheder for at fremme økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og innovative løsninger verden over. Men udviklingen medfører også udfordringer. På globalt plan er der risiko for øget ulighed og dermed nye årsager til konflikt og ekstremisme.
Udenrigsminister Anders Samuelsen udtaler:
”Den teknologiske udvikling er grundlæggende fantastisk for verden. Afstandene bliver kortere. Vores hverdag bliver nemmere. Tusindvis af opgaver kan løses hurtigere. Vi bliver ganske simpelt rigere og lever bedre liv. Danmark er et af de lande, hvor vi er længst fremme på den teknologiske dagsorden - blandt andet med vores TechPlomacy initiativ, hvor vi er med til at sætte klare danske fingeraftryk på den internationale dagsorden.
Men teknologien giver også udfordringer. Nye teknologier bliver brugt til at knægte basale menneskerettigheder. Globale terrornetværk er desværre alt for dygtige til at bruge digitale hjælpemidler til at kommunikere og til at gemme sig. Og er man uden internetadgang, bliver man simpelthen koblet af den globale økonomi. Det skal vi tage hånd om, og det kan vi kun gøre i fællesskab. Derfor bakker Danmark varmt op om, at Generalsekretæren sætter det her på dagsordenen. Og nu sætter vi også penge bag.”
Danmarks støtte vil specifikt sikre, at udviklingslandene inddrages i arbejdet, og at panelet bidrager til kapacitetsopbygning dér, hvor der er mest brug for det. Støtten på to millioner kroner finansieres over udviklingsbistanden i tråd med den udviklingspolitiske satsning på Techvelopment, der er en del af regeringens TechPlomacy-initiativ.
Netop udviklingslandenes stemme er afgørende, mener udviklingsminister Ulla Tørnæs:
“Omkring fire milliarder mennesker er nu online – og ingen steder går udviklingen hurtigere end i Afrika og Asien. Smartphones og mobile betalinger skaber enorme muligheder for at løfte millioner ud af fattigdom og for bæredygtige, innovative løsninger. Men den digitale udvikling kan hurtigt føre til øget ulighed. Det er en opgave, der kun kan løses i et partnerskab mellem myndigheder og den private sektor. Gennem udviklingssamarbejdet arbejder regeringen på at fremme en teknologisk udvikling, der kommer alle til gavn – vi kalder denne indsats ”TechVelopment” et spor under regeringens Techplomacy-initiativ. I TechVelopment-indsatsen har vi særligt fokus på unge, kvinder og piger i Afrika.”
Baggrund
FN’s digitale højniveaupanel
Panelet blev etableret i juli 2018 af FN’s Generalsekretær António Guterres. Det består af 20 medlemmer fra den private sektor, regeringer og civilsamfund, der skal kortlægge tendenser, identificere udfordringer og muligheder, samt udstikke anbefalinger til, hvordan det internationale samfund kan styrke arbejdet med nye digitale teknologier. Det første møde blev afholdt under FN’s Generalforsamling i september. Panelet skal aflevere dets anbefalinger senest i maj 2019. Panelets formandskab er delt mellem Melinda Gates, Co-Chair Bill & Melinda Gates Foundation, og Jack Ma, Executive Chairman of Alibaba Group. FN-panelet assisteres af et sekretariat i Genève og New York.
Læs mere om panelet og mandatet.
Regeringens TechPlomacy-initiativ
Som led i regeringens TechPlomacy-initiativ løftede Danmark sidste år teknologisk diplomati op som en udenrigspolitisk prioritet. I den forbindelse udnævnte Danmark verdens første tech-ambassadør og etablerede en global tech-repræsentation, der med kontorer i Silicon Valley, København og Beijing følger den globale teknologiudvikling tæt. Tech-ambassadøren har til opgave at indgå i dialog og samarbejde med tech-industrien på områder, af betydning for Danmark, for danske myndigheder og for dansk udenrigspolitik.
Læs mere om regeringens TechPlomacy-initiativ.
Kontakter
Maria WesthPresserådgiver
Tlf:50778664mawest@um.dkAnne Møller EgePresserådgiver
Tlf:+4541532526annemo@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.4.2025 11:13:16 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde mandag den 28. april 2025 kl. 12.30.
Europaministeren besøger Kosovo23.4.2025 09:27:59 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 23. april er europaministeren i Kosovo.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ledsager H.M. Kongen under tiltrædelsesbesøg til Japan23.4.2025 06:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren vil under besøget mødes med den japanske udenrigsminister og promovere danske virksomheder på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Indonesien for at styrke partnerskab21.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkere samarbejde mellem Danmark, Indonesien og de øvrige lande i det sydøstlige Asien er på toppen af dagsordenen, når udenrigsministeren besøger Jakarta den 21.-22. april.
Udnævnelse af arktisk ambassadør11.4.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udnævner Kenneth Høegh som ny arktisk ambassadør for Kongeriget Danmark. Udnævnelsen sker efter indstilling fra Grønland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum