I hver femte kommune bliver husene solgt på under 100 dage

Det er blevet nemmere at sælge et hus i Danmark. På et enkelt år er salgstiden faldet knap ni procent, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. I oktober var der i hver femte kommune en gennemsnitlig salgstid på under 100 dage, og vi skal ikke mere end seks år tilbage i tiden, før antallet var nul.
”Salgstiden er ligesom salgspriserne en indikator for efterspørgslen. Er der rift om husene, bliver det nemmere at finde en køber – også selvom priserne stiger. Det er lige præcis det, vi har set henover de seneste år, hvor antallet af kommuner med salgstider på under 100 dage er vokset støt. Henover året har antallet været stabilt, så der er nu tale om et niveau og ikke blot en afstikker,” siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden.dk.
Blandt de i alt 19 kommuner, hvor husene bliver solgt på under 100 dage, ligger vestegnskommunen Glostrup i top. Her var salgstiden i oktober måned 70 dage. Med i top fem over hurtigste salgstid er Allerød, Tårnby, Hvidovre og Greve. Den eneste kommune blandt de hurtigt sælgende, der ikke ligger i hovedstadsområdet, er Aarhus med en salgstid på 92 dage.
”Efterspørgslen på boliger i København har haft en meget markant effekt på omegnskommunerne, der prismæssigt er mere attraktive. Konkurrencen blandt køberne er derfor stor, når der bliver sat noget nyt til salg, og det gør betænkningstiden mindre og salgstiden kortere, ” siger Kasper Fredløv Sonberg.
Salgstiden falder i alle regioner
Den gennemsnitlige salgstid, der på landsplan lyder på 155 dage, er i løbet af det seneste år faldet i samtlige regioner i Danmark. Mens faldet er mindst i hovedstaden, hvor salgstiden er blevet knap to dage kortere, er det størst i Syddanmark. Her lyder faldet siden oktober 2017 på 12,4 procent. Dermed er salgstiden nu 174 dage.
”De områder, hvor hussælgerne oplever den største forandring, er steder, hvor udgangspunktet var høje salgstider. Det er med andre ord de områder, hvor udviklingspotentialet har været størst. Derfor ser vi også et fald på over ni procent i en region som Nordjylland, hvor salgstiden generelt er i den høje ende. Udviklingen er positiv for hussælgerne, fordi en lang salgsproces kan være hård, både økonomisk og mentalt. Falder salgstiden betyder det, at man hurtigere kan komme videre i en ny bolig,” siger Kasper Fredløv Sonberg.
Bevæger vi os lige over på den anden side af grænsen på de 100 dages salgstid, er der langt mere geografisk forskellighed at spore. Både kommunerne Odense, Bornholm, Esbjerg og Fredericia har salgstider på under 115 dage. Se salgstiden i din kommune på Boligsiden.dk.
Kommuner med salgstider på under 100 dage:
Kommune |
Salgstid i dage (oktober 2018) |
Glostrup |
70 |
Allerød |
75 |
Tårnby |
78 |
Hvidovre |
79 |
Greve |
82 |
Albertslund |
82 |
Vallensbæk |
88 |
Hillerød |
89 |
Lyngby-Taarbæk |
90 |
Gladsaxe |
90 |
Egedal |
91 |
Aarhus |
92 |
Furesø |
93 |
Faxe |
95 |
Rødovre |
95 |
København |
96 |
Brøndby |
97 |
Ishøj |
99 |
Høje-Taastrup |
99 |
(Opgørelsen dækker over hussalget i oktober måned. Kilde: Boligsidens Markedsindeks oktober 2018)
Øvrige nøgletal:
- Den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse ligger 4,4 pct. over sidste års niveau. Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor priserne er vækstet 5,6 pct. Den månedlige udvikling er status quo.
- Prisudviklingen på ejerlejligheder henover den seneste måned har ligeledes stået stille, mens der årligt er tale om en stigning på 5,2 pct. Salgstiden er også steget for ejerlejligheder. Det gælder 4,4 pct. på landsplan. De største stigninger lyder på 12,9 i Hovedstaden og 20,5 pct. i Midtjylland.
- Salgstiden på fritidshuse er steget 5,2 pct. fra september til oktober, mens den er 6,2 pct. lavere ift. for et år siden. Omvendt forholder det sig med priserne, der ligger 2,2 pct. over sidste års niveau.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Danskerne køber bolig i stor stil: Næstflest handler i 1. halvår 202517.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
49.464 boliger har skiftet ejer i første halvår 2025, viser Boligsidens nye handelstal for juni. Det er det næsthøjeste resultat for antal boligsalg i perioden i hele Boligsidens statistik.
Lejligheder i København er blevet en halv mio. kr. dyrere på et halvt år10.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salgsprisen for den gennemsnitlige ejerlejlighed på 90 kvm. i København er steget næsten 500.000 kroner siden januar. De viser de nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks, som også afslører halvårlig prisfremgang for huse og sommerhuse.
Huskøberne har fået færre valgmuligheder: Her er faldet størst4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser, at antallet af huse til salg er blevet færre det seneste år i langt de fleste landsdele. Størst er faldet i hovedstadsområdet og flere andre steder på Sjælland.
Boligsalget stiger igen i maj: Efterspørgslen øges flere steder i landet19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for maj viser stor stigning i salget af alle boligtyper sammenlignet med samme måned sidste år. Ejerlejligheder er fortsat eftertragtede, ligesom salget af huse stiger i stort set hele landet og især i Østjylland, der er fortrop i statistikken.
Nye tal: Boligpriserne fortsætter op, imens nedslag og salgstid går ned12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse. Boligpriserne sætter dermed ny rekord for anden måned i træk, og i takt med den stigende efterspørgsel bliver både nedslag i pris og den gennemsnitlige salgstid mindre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum