Voksende frygt for at personlige data spredes på nettet
Når man køber tøj, sko og andre varer på nettet, så opgiver man en række andre personlige oplysninger såsom navn, adresse og telefonnummer. De nordiske forbrugere er i stigende grad urolige for, at virksomheder på nettet misbruger deres oplysninger. Det viser den nye rapport Global Mobile Consumer Survey 2018 fra Deloitte.
To ud af tre af nordiske forbrugere tror, at netvirksomhederne deler deres personlige oplysninger med tredjeparter – en stigning fra seks ud af ti sidste år. Desuden tror tre ud af fire, at netvirksomhederne ’hele tiden’ eller ’det meste af tiden’ bruger deres personlige oplysninger. De danske forbrugere er Nordens mest skeptiske med hele 79 procent.
Danskerne er også de mest skeptiske, når det kommer til at acceptere betingelser for registrering og handel hos netbutikkerne. Hele 25 procent af de danske forbrugere dykker ned i betingelserne, inden de klikker ’godkend’, mens det kun gælder for 20 procent i Sverige, 19 procent i Finland og 13 procent i Norge.
Facebook-sager og GDPR skaber skepsis
”Danskerne er de mest kritiske blandt de generelt kritiske nordiske forbrugere. Den store mistro skyldes, at vi er i tvivl om, hvorvidt virksomhederne anvender vores data mod vores vilje, eller om data rent faktisk bliver håndteret sikkert. Men det skyldes også helt naturlig skepsis omkring at dele data digitalt uden om kontrollerede, sikre adgange som f.eks. nemID,” siger Frederik Behnk, director og leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation.
Han vurderer også, at det politiske fokus på beskyttelse af persondata samt de mange sager i medierne om informationslækager har haft stor indflydelse:
”De nye strammere persondataregler fra EU har øget forbrugernes opmærksomhed omkring virksomheders håndtering af vores data. Ikke mindst fordi de fleste forbrugere har modtaget henvendelser fra virksomheder, der øger opmærksomheden på det,” siger Frederik Behnk og tilføjer:
”Også de mange historier om misbrug af data i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg og massetyveri af data fra sociale medier og spiludbydere puster til vores skepsis og mistillid. Virksomhederne er nødt til at genvinde tilliden, hvis de vil have flere forbrugere ind på deres online platforme. Som vores undersøgelse viser, er der allerede en betydelig del af forbrugerne, som køber varer online. Men andelen af digitale forbrugere kan stige meget hurtigere, hvis virksomhederne formår at øge tilliden,” vurderer Frederik Behnk.
Om undersøgelsen:
Hvert år udgiver Deloitte en international undersøgelse af den mobile forbrugers digitale færden, og igen i år har Deloitte udført en nordisk særudgave. Den nordiske udgave bygger på data fra Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvilket gør det muligt at sammenligne forbrugeradfærd på tværs af hele Norden. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit blandt forbrugere i alderen 18-75 år. I alt har omkring 5000 nordiske respondenter deltaget i undersøgelsen (1868 i Sverige, 977 i Norge, 1097 i Danmark og 1068 i Finland).
Hent hele Deloittes Mobile Consumer Survey 2018 her.
Kontakter
Kontakt:
Frederik Behnk, director i Deloitte, tlf. 30 93 44 26, fbehnk@deloitte.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25, mloendahl@deloitte.dk
Billeder
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Deloitte præsenterer nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Over halvdelen angiver, at de oplever et overforbrug i deres dagligdag.
Danske topledere investerer heftigt i AI – men interesserer sig ikke synderligt for teknologien13.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 38 procent af toplederne i danske virksomheder udtrykker høj interesse for generativ AI. Til sammenligning er interessen høj hos hele 63 procent af toplederne i resten af verden. Kløften kan sætte Danmark tilbage i AI-kapløbet, konkluderer Deloitte i ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum