HK/Privat hylder funktionærlovens 80 årsdag med jubilæumsbog og reception
Fuld løn under sygdom eller et rimeligt opsigelsesvarsel er rettigheder, rigtig mange lønmodtagere i dag ikke behøver at sætte spørgsmålstegn ved. Det kan de takke funktionærloven for, som HK/Privat derfor har valgt at fejre med en jubilæumsbog, ”Funktionærloven 80 år”, i anledning af dens årsdag den 1. november.
- Funktionærloven er en fantastisk vigtig lov, som også er fantastisk overset. Vi har det med at tage den for givet som et grundvilkår på samme måde som tyngdeloven og kønsdriften. Men den har altså haft en formidabel stor betydning for utrolig mange lønmodtagere, og det vil vi gerne markere, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat.
Hr. Stein og hr. Schwann har fået selskab
Loven markerer et af sidste århundredes store sociale og politiske fremskridt på arbejdsmarkedet. Fra at være en lov, der dækkede en relativ lille gruppe på arbejdsmarkedet, er det i dag op mod 2/3 af de beskæftigede i Danmark, som kan takke funktionærloven for en del af deres rettigheder. Enten fordi de er direkte dækket af loven, eller fordi den har haft en afsmittende effekt på deres overenskomst, der henviser til den.
- 1930’ernes funktionærer, som vi kender dem fra Matador i skikkelse af hr Schwan fra Damernes Magasin og hr Stein fra banken, er blevet et massefænomen, som stadig vokser. Derfor er det også vigtigt at hylde funktionærloven som en vigtig og naturlig søjle under det danske arbejdsmarked, der komplementerer overenskomsterne, siger Simon Tøgern.
”Funktionærloven 80 år” dykker ned i de lange linjer i lovens udvikling og i den politiske og juridiske påvirkning af nogle af dens vigtigste paragraffer og emner. Det gælder blandt andet det afgørende spørgsmål om, hvad det egentlig vil sige at være funktionær og dermed omfattet af loven.
Selve udgivelsen bliver fejret ved en reception i HK torsdag den 1. november kl. 16-18. Her deltager en række af de bidragsydere fra domstole, advokatkontorer, arbejdsmarkedets parter og forskningsinstitutioner, som har leveret kapitler til bogen. Det samme gør de to redaktører, advokat Lars Svenning Andersen, der er en af Danmarks førende specialister i arbejdsret og bl.a. tidligere formand Danske Advokater, og Aage Jacob Jensen, tidligere leder af HK’s juridiske afdeling.
Praktisk:
Bogreception, ”Funtionærloven 80 år”
Torsdag den 1. november kl. 16.00-18.00
HK, Weidekampsgade 8, 2300 København S.
”Funtionærloven 80 år” kan købes hos Djøf Forlag.
Kontakter
Pressekonsulent Troels Gadegaard Frølich, tlf. 26 58 80 43 / 44tgf@hk.dk
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
Ny reform rammer dem, der i forvejen har mindst26.3.2025 12:55:49 CET | Pressemeddelelse
Besparelser i den nye uddannelsesreform betyder – trods aftalens styrker – dårligere efteruddannelsesmuligheder for den gruppe, der i forvejen har de korteste videregående uddannelser. Og det er ildevarslende for dansk erhvervsliv og Danmarks evne til at stå stærkt i en uforudsigelig verden, advarer HK-formand Anja C. Jensen.
HK: Ankestyrelsen trækker tiden ud – men de skadelidte betaler prisen19.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ankestyrelsen nægter at acceptere Højesterets afgørelse og trækker en ny sag i langdrag. Det går ud over mennesker, der har fået en arbejdsskade og har ret til erstatning. HK kalder det en urimelig beslutning og kræver, at staten stopper med at spænde ben for de skadelidte.
HK: Markant løft til erhvervsuddannelserne er helt rigtigt set5.3.2025 10:29:34 CET | Pressemeddelelse
”Det er en rigtig god dag for erhvervsuddannelserne. Fantastisk med et økonomisk løft, men vi er endnu mere glade for den nye eudfleks, som kan bane vejen for, at de sårbare elever får bedre mulighed for at få en erhvervsuddannelse”, siger Anja C. Jensen, formand for HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum