– Hjertesvigt er en alvorlig sygdom og der er i høj grad brug for nye initiativer

Den 50-årige professor, overlæge Finn Gustafsson, er hver dag med til at sikre, at patienter med svær hjertesvigt får muligheden for et bedre og længere liv. Han står i spidsen for Rigshospitalets transplantationsafsnit i Hjertecentret, og selv om han ikke fører kniven under transplantationerne, så spiller han en vigtig rolle i hele den medicinske del af behandlingen, i udredningen og opfølgningen, hele vejen rundt om transplantationsforløb for hjertepatienter på Rigshospitalet. Men spørger man professoren selv, er det samarbejdet på tværs og ud over landegrænserne, der bør fremhæves.

International ekspertise i højsædet

-Vi har gennem årene opbygget ekspertisen, et stærkt tværfagligt samarbejde og forskningsmiljø omkring behandlingen af de sværest syge hjertepatienter. En udvikling, der har ført til, at vi i dag kan tilbyde patienter langt bedre behandling end for bare 10 år siden. Det betyder også, at vi er med helt fremme internationalt, når der skal afprøves nye behandlinger og teknologi, siger Finn Gustafsson forud for sin tiltrædelsesforelæsning, der i dagens anledning kommer til at trække overskriften – fremtiden er nu. Og det er der en grund til:

– Når jeg i min tiltrædelsesforelæsning bruger ordene ”fremtiden er nu”, skyldes det især, at udviklingen inden for hjertemedicin og transplantation går enormt hurtigt i disse år, og at vi netop nu står på tærsklen til at kunne transplantere fuldstændigt kunstige hjerter, der er intelligente og i høj grad er i stand til at efterligne det menneskelige hjerte, siger Finn Gustafsson og fortsætter:

– Samtidig er denne type af kunstige hjerter helt ukendt land for os, så selvom det kan blive et af de helt store gennembrud inden for hjertetransplantation, er det afgørende, at vi indfører behandlingen på sikker videnskabelig og sundhedsfaglig grund, og det vil mit professorat forhåbentligt bidrage til de kommende år.

Hjertetransplantationer på Rigshospitalet

Rigshospitalet har historisk set spillet en vigtig rolle inden for udbredelsen af hjertetransplantation til danske patienter. Det var her, den første dansker for 28 år siden fik transplanteret et hjerte, og hvert år bliver i gennemsnit 15 patienter transplanteret på Rigshospitalet.

– Desværre forholder det sig sådan, at vi stadig ikke kan holde trit med behovet for donorhjerter. Derfor er det lidt af en velsignelse for os som fagfolk, og i særdeleshed for de alvorligt syge hjertepatienter, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at erstatte og støtte hjertefunktionen med mekaniske hjerter. De mekaniske hjerter har været på markedet og del af Rigshospitalets behandlingstilbud de seneste 11 år hjertepatienter – trods manglen på donorer – kan få livreddende behandling, indtil et donorhjerte viser sig.

20 år med mekaniske hjerter

– Det er 20 år siden, vi begyndte at indsætte mekaniske hjerter til at støtte venstre hjertekammer. Vi har en patient, der fik indsat et mekanisk hjerte for 11 år siden, og vedkommende lever efter omstændighederne i bedste velgående, rejser på ferie og lever et helt almindeligt liv. Men der er ingen tvivl om, at en hjertetransplantation stadig er den bedste behandling, vi kan give, frem for de kunstige hjerter. Måske vil det billede ændre sig i fremtiden, når vi ved mere om, hvordan mennesket rent fysiologisk klarer sig over et helt liv med hjælp fra teknologien, slutter Finn Gustafsson.

– Hos Hjerteforeningen er vi begejstrede, hver gang der kommer et øget fokus på de mange danske hjertesvigtspatienter, som vi ved har brug for al den støtte, indsigt og gode behandling, som vi sammen kan præstere. Hjertesvigt er en alvorlig sygdom og der er i høj grad brug for nye initiativer og udvikling i behandling til at forbedre prognosen og livskvaliteten hos de patienter som bliver ramt. Jeg er især enig med den nye professor Finn Gustafsson i, at samarbejdet på tværs af landet og landegrænser er vigtigt for at hæve kvaliteten endnu mere i vores tilbud til hjertesvigtspatienter. Vi ved, at hvert slag tæller – også dette – og derfor stort tillykke til Finn Gustafsson med titlen og til Rigshospitalet med den nye professor i hjertesvigt, siger forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen.

FAKTA: Aktiv forsker

Som forsker er Finn Gustafsson også en aktiv herre og har allerede forud for professoratet en imponerende publikationsliste på mere end 230 videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter, ligesom han er associate editor for tidsskriftet Circulation: Heart Failure. Desuden har han bred undervisningserfaring som vejleder for et stort antal medicin- og ph.d.-studerende. Før sin ansættelse som overlæge på Rigshospitalet var han et år på klinisk uddannelsesophold ved Toronto General Hospital i Canada.