Nu kan du tjekke internetforbindelsen inden du køber bolig
19.10.2018 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Hvor mange gange om dagen er du online? Hvis du er som flest, bliver det til en hel del gange. Eksempelvis når du læser nyheder, tjekker vejrudsigten og Facebook, streamer film, hører musik og podcasts på telefonen eller når du søger bolig. Det er med andre ord essentielt med en god internetforbindelse, og netop derfor har Boligsiden.dk lanceret en ny funktion, så boligsøgende kan få et overblik over, hvilke internetmuligheder der er på en specifik adresse.
Oversigten trækker på informationer fra Tjekditnet.dk, der er Energistyrelsens oversigt over bredbåndsmuligheder, og samarbejdet skal skabe øget gennemsigtighed i udbuddet for de danskere, der er på jagt efter en ny bolig.
”En god internetforbindelse er en vital del af hverdagen, fordi vi er afhængige af at kunne være online, når vi skal i netbanken, læse post i e-boksen eller når vores børn skal uploade en skoleopgave. Derfor er det for mange boligkøbere essentiel viden, når de skal vælge bolig. Og der er desværre stadig områder af landet, hvor det halter med den hurtige forbindelse, så det kan blive en nøgleinformation i boligsøgningen,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Et stort behov hos de boligsøgende
Helt praktisk fungerer funktionen sådan, at der på de enkelte præsentationssider på Boligsiden.dk vil være et internetikon samt en kort beskrivelse af den bedst mulige forbindelse. Klikker du på beskrivelsen, får du den fulde oversigt over muligheder og leverandører på Tjekditnet.dk. Indtil videre dækker funktionen 90 procent af boligerne i udbud på Boligsiden.dk.
”Tidligere på året spurgte vi brugerne på Boligsiden.dk, om de undersøger internetforholdene, inden de køber bolig. Over 50 procent svarede ja. Det fortæller os, at der er et behov for viden. Som boligkøber er der et hav af ting at tage stilling til, så når vi integrerer Energistyrelsens oversigt hos os, er det for at samle så mange informationer om en bolig på ét sted som muligt. På den måde bliver det nemmere at finde et nyt hjem, der kan blive en god base for en moderne familie,” siger Birgit Daetz.
Med gennemsnitligt 6,2 millioner besøg pr. måned henover det seneste år er Boligsiden.dk Danmarks mest frekventerede portal for boligsøgning.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Udbuddet af lejligheder vokser for boligkøberne i København6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med et nedadgående udbud af ejerlejligheder i hovedstaden, er antallet af lejligheder til salg i København steget i de første måneder af 2026, og udbuddet er nu på niveau med samme tidspunkt sidste år. Det viser Boligsidens nye udbudstal.
Budkrig i Aarhus: Hver tredje lejlighed sælges på overbud17.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejlighedsmarkedet i Aarhus Kommune er glohedt, og nye tal fra Boligsiden viser, at køberne er ivrige efter at sikre sig handlen. 33 procent af lejlighederne i Aarhus blev i marts solgt på overbud.
Højt tempo i boligsalget: Flere solgte lejligheder og sommerhuse16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for marts, og dermed hele 1. kvartal 2026, viser et stigende salg af både lejligheder og sommerhuse, imens salget af huse holder det høje niveau fra sidste år.
Sommerhuspriserne runder for første gang 25.000 kr. pr. kvm.9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at sommerhuspriserne fortsætter op, og de har for første gang krydset 25.000 kr. pr. kvm. Særligt i tre landsdele er der fart på prisudviklingen.
Nye tal: Forårsboost i udbuddet af alle boligtyper3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo april viser en stigning i antallet af boliger til salg den seneste måned. Det gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse. Fælles er dog også, at udbuddet fortsat er væsentlig lavere end på samme tidspunkt sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
