Proteiner – hvad har du behov for?

Proteinbarer- og drikke fylder godt på hylderne i landets supermarkeder, ligesom mælk og yoghurt tilsat ekstra protein også har fundet vej til kølediskene. Men der er ingen grund til at falde for fristelserne i din iver for at skære ned på kulhydrater og måske holde den slanke linje. Selvom studier viser, at protein mætter mere end kulhydrat og fedt, kan vi ikke konkludere, at effekten skyldes det høje proteinindhold alene, forklarer Hanne Skov, Hjerteforeningens kostekspert.

- Vi skal hverken have for lidt eller for meget protein. Størstedelen af den danske befolkning får dækket behovet for protein gennem en normal og varieret kost. For langt de fleste er det derfor ikke hensigtsmæssigt at spise store mængder protein, siger Hanne Skov.

For meget protein kan være en ulempe. Protein er et vigtigt næringsstof og fungerer som kroppens byggesten især i opbygningen af vores muskler. Består en for stor del af din kost af protein, bliver andelen af andre vigtige næringsstoffer mindre, og du risikerer ikke at få dækket dit behov for en række næringsstoffer som vitaminer, mineraler og fibre, fortæller Hjerteforeningens kostekspert.

- Det kan ligefrem være en ulempe at spise for meget protein. Der er set en sammenhæng mellem et meget højt proteinindtag og slagtilfælde. Et studie viser ligefrem, at følger man principperne om et lavt indtag af kulhydrat og et højt indtag af protein i en længere årrække, så kan det øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Derfor, bliver det en livsstil, så ser det ud til at et højt proteinindtag kan få negative konsekvenser, særligt hvis proteinerne kommer fra animalske produkter, siger Hanne Skov.

Brug for ekstra proteinerDer kan være tidspunkter, hvor behovet for protein stiger. Kronisk sygdom som fx hjertesvigt kan føre til periodisk tab af protein/muskelmasse dels på grund af sygdommen i sig selv, dels på grund af, at man under sygdom kan have mindre appetit og måske endda er sengeliggende. Samtidig mister vi muskelmasse og styrke med alderen -kaldet sarcopeni - som ikke kun skyldes, at man er mindre fysisk aktiv. Tabet af protein skal dækkes med et øget proteinindtag gennem kosten.

- Selvom man måske spiser mindre, når man bliver ældre, så skal man fortsætte med at spise den samme mængde protein hele livet, siger Hanne Skov.

Er du rask ligger behovet for protein på ca. 1,1 gram protein pr. kilo kropsvægt pr. dag. Vejer du fx 70 kilo, vil behovet være omkring 77 gram protein om dagen. Er man over 65 år og vejer 70 kilo, er behovet for protein 1,2 gram pr. kilo kropsvægt pr. dag. Det svarer til 84 gram protein pr. dag. For patienter med hjertesvigt kan det være relevant med et protein indtag på 1,4 gram/kilo/dag, forudsat, at der ikke samtidig er svær nyresygdom. Der bør altid tages højde for individuelle forhold, så som aktivitetsniveau, krops sammensætning mv.

Gode kilder til protein er animalske produkter så som:

• fisk
• kød
• æg
• mælk
• skyr

Protein findes også i vegetabilske fødevarer som:

• linser
• bønner
• mandler
• nødder
• havregryn

Sørg for at få dækket dit behov for protein både fra animalske og vegetabilske kilder.

Har du brug for et måltid rigt på protein, kan du fx spise:

• En skive rugbrød med en halv dåse tun og lidt hytteost (ca. 23 g protein)
• En portion skyr og drysse lidt nødder på (ca. 24 g protein i 2 dl skyr med 10 g mandler)´
• En stor portion havregryn med 2 dl mælk (ca. 15 g protein)