
Alka sætter proaktivt ind over for vandskader med ny husforsikring

25% af alle, der tidligere har været ramt af en vandskade, oplever en ny vandskade inden for de næste tre år. Det koster både dyrt i kroner og øre og menneskelige ressourcer.
Årligt løber de samlede udgifter på vandskader op på 3 mia. kroner, hvor skadeudgifterne på skjulte rørskader ligger mellem 700-800 mio. kroner i den samlede forsikringsbranche. Denne udgift vil Alka være med til at minimere med deres nyeste husforsikring.
”Hvis du først har haft en vandskade, så er der ret stor sandsynlighed for, at du får den næste inden for et par år. Hos Alka Forsikring har vi godt 1.000 skader på skjulte vandinstallationer til brugsvand om året, og op til 300 af disse vandskader koster vores kunder over 25.000 kroner. Dem henvender vi os særligt til og tilbyder GROHEs produkt som en del af dækningen – hvis de har købt Alkas nyeste husforsikring inkl. dækningen ’Skjulte rør’.” siger Eva Lindberg Vibe, der er produktudvikler hos Alka Forsikring.
Husforsikring med rabat
Med den nye husforsikring vil Alkas kunder, der har en dækket skade på en skjult vandinstallation til brugsvand på over 25.000 kroner have mulighed for at få dækket udgifterne på installationen af GROHEs vansikringsanlæg, GROHE Sense Guard.
Derudover tilbyder Alka alle sine kunder, der har købt en husforsikring, at købe GROHE Sense med rabat og fast installationspris via Alkas hjemmeside. Kunder, der vælger at få installeret GROHEs vandsikringsanlæg får efterfølgende 20% i rabat på rørskadedækningen i Alka.
”Hos Alka ser vi positivt på vandalarmer, der kan stoppe skader, og teknologier som GROHE Sense Guard er både gode for os og vores kunder. Lignende produkter har været på markedet i mange år, men GROHE revolutionerer, da deres produkt har en meget fornuftig pris i forhold til, hvor meget den kan. Teknologien er intelligent, og den kan sågar styres via en smartphone. Det er ikke set før“ siger Eva Lindberg Vibe, der er produktudvikler hos Alka Forsikring.
Samarbejdet kommer både Alka og deres kunder til gode
Ifølge Eva Lindberg Vibe vil ændringen af policen både komme Alka og deres husforsikringskunder til gode. Samarbejdspartneren GROHE vil ligeledes have glæde af det nye samarbejde, fortæller Peter Juul, der er General Manager hos GROHE:
”Vi glæder os til at samarbejdet for alvor træder i kraft. Det er win-win for begge parter og ikke mindst for forsikringskunder. Alka Forsikring har en interesse i at nedsætte forsikringsudgifterne, og vi har en interesse i at komme på markedet,” siger Peter Juul, der er General Manager hos GROHE og fortsætter:
”GROHE Sense Guard er et skridt ind i en smarthome-løsning, og produktet er kun begyndelsen på vores fremtidige udvikling med teknologi, design, bæredygtighed og kvalitet, ” siger Peter Juul.
GROHE forventer, at innovationer som GROHE Sense Guard mod rørvandskader kommer til at udgøre ca. 40% af GROHEs vækst i de kommende år.
For yderligere oplysninger:
- Eva Lindberg Vibe, Alka Forsikring, tlf. +45 43 58 52 82
- Peter Juul, General Manager, GROHE Nordic & Baltic, tlf. +45 44 65 68 00
- Magdalena Misiak, PR-kontakt, Brandhouse, tlf. +45 23 67 55 42
Nøgleord
Billeder
Information om GROHE
Fakta om vandskader hos Alka:
- Alka har årligt op til 300 kunder med rørskader på brugsvandet, der koster over 25.000 kroner.
- Alka har i gennemsnit ca. 1.000 rørskader på vandinstallationer til brugsvand årligt, og gennemsnitskaden koster 30.000 kroner.
- Skader på skjulte rør koster i gennemsnit Alka 30 millioner kroner årligt.
- Skader på skjulte rør udgør ca. 40% af de samlede skadeudgifter på husforsikringen.
- 28-30% af Alkas kunder, der har haft en rørskade, får en rørvandskade igen.
Fakta om vandskader:
- 65% af skaderne var relateret til rør.
- 93% af vandskaderne kunne have været forebygget.
Fakta om GROHE:
- GROHE forventer, at innovationer som GROHE Sense Guard mod rørvandskader kommer til at udgøre ca. 40% af GROHEs vækst i de kommende år.
- GROHE er verdens førende leverandør af sanitære produkter globalt.
- Ligger på førstepladsen over globale mærker i 150 lande.
- GROHE har 6% i global markedsandel.
- Årligt salg er steget globalt for syvende år i træk med 5,3% til 1,391 millioner euro.
Følg pressemeddelelser fra GROHE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GROHE
Tusindvis af danskere rejser på sommerferie uden at vandsikre deres hjem15.7.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden længe drager tusindvis af danskere væk fra deres hjem for at holde sommerferie uden at vide, at de kan risikere at vende tilbage til et oversvømmet hjem. De fleste har nemlig ikke sikret deres hjem mod rørvandskader, som hvert år rammer over 100.000 danskere.
Alm. Brand og GROHE til kamp mod vandskader i et nyt taktisk samarbejde9.8.2018 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab mellem Alm. Brand og GROHE skal sætte en stopper for de mange tusinde vandskader, der hvert år koster Alm. Brand over en million kroner i skadeudbetaling.
Danskerne rejser på ferie uden en vandsikring i hjemmet16.7.2018 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren og ferierejser er over os, og det betyder, at mange danskere har taget stilling til, hvordan de sikrer deres hjem mod indbrud. Dog er det stadig de færreste danskere, der har taget stilling til at sikre deres hjem mod vandskader.
Innovation, bæredygtighed, teknologi og design: GROHE vil sætte fokus på fremtidens arkitektur1.3.2018 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
1.-2. marts i år afholder sanitærvirksomheden GROHE for anden gang konferencen BAX, hvor førende arkitekter, designere og forskere mødes og deler ud af deres viden og passion for at skabe en grønnere og mere bæredygtig fremtid. I år sættes der fokus på, hvordan arkitektur kan ændre menneskelig adfærd.