HK hilser ekspert-anbefalinger om psykisk arbejdsmiljø velkommen. Men der skal følge penge med.
Dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund milliarder af kr. Hvert eneste år. 80 mia. kr.
Udgifter til sundhedsvæsen og sygedagpenge, produktionstab og manglende skatteindtægter. Oven i det kommer så de menneskelige omkostninger – fysiske som psykiske. Og problemet stiger ovenikøbet år for år. Samlet set går det den forkerte vej med arbejdsmiljøet, selv om der heldigvis også er gode historier.
Og derfor er vi som udgangspunkt vældig tilfredse med, at det ekspertudvalg, som blev nedsat sidste år, både har medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter og flere faglige eksperter inden for feltet, siger HK´s næstformand Martin Rasmussen. Udvalget har nu barslet med en række anbefalinger.
”Et af vores største ønsker er klare regler. En bekendtgørelse om det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø, der lægger den juridiske ramme. Den skal være på plads, hvis vi skal forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skal simpelthen være tydeligt for enhver, hvordan man forebygger og håndterer et psykisk arbejdsmiljø, der er usundt for medarbejderne. Og det er ekspertudvalget heldigvis enige i, siger Martin Rasmussen. ”
”Hos HK vil vi gerne kvittere for andre gode forslag. For eksempel er det helt oplagt, at arbejdsmarkedets parter er med til at sætte målene for indsatsen. Udfordringerne kan nemlig sagtens være forskelligt fra branche til branche, så derfor skal de enkelte brancheorganisationer være med til at sætte realistiske mål. Med til at følge op på om de holder. ”
Det er ikke noget nyt, at arbejdsmarkedets parter samarbejder godt og konstruktivt om det gode arbejdsmiljø ude på landets arbejdspladser. Det har vi gjort længe i de fem branchefællesskaber, der er klar til at vejlede arbejdspladserne om arbejdsmiljøspørgsmål. At satse på det lokale, det nære, det håndgribelige har hele tiden været HK´s indspark til ekspertpanelet. Og vi er glade for, at de har lyttet. Det er ude lokalt, problemerne opstå, og det er ude lokalt, de skal løses. Men med en fælles base af viden og opbakning. Og med sanktionsmuligheder der går efter struben på dem, der er ligeglade. Men i de seneste mange år har vi altså afleveret over 50 mio. kr. hvert eneste år fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø til staten. Så der mangler penge til at følge de gode intentioner op med. Og oven i det er arbejdsmarkedets parter i udvalget også ude med en anbefaling af, at man lægger 100 mio. kr. til side til rådgivning af små arbejdspladser.
Men mange virksomheder klager over, at det er svært at gennemskue og forstå, hvordan man forbygger de mere komplekse arbejdsmiljø-problemer. De ved ikke nok, men vil gerne vide mere. Ja, viden er vigtig, for vi kan jo ikke rende rundt og slukke brande hele tiden. Vi skal forebygge. Ekspertudvalget foreslår derfor en strategi for, hvordan man sikrer, at den viden findes, at den kommer ud til alle parter, og at den er til at forstå. Det ønske deler vi i HK.”
Ledere, der ønsker at lære endnu mere om arbejdsmiljø, skal have mulighed for det gennem målrettet uddannelse.
”Vi kan se, at stress på arbejdspladsen falder til en fjerdedel og sygefraværet til det halve, når man mødes af god ledelse. Men kun hver anden leder er uddannet i at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø. Det går ikke, for viden er vigtig. Mange ledere lærer nyt om innovation, kommunikation og lean, men har ikke tid til at deltage i kurser om stress og trivsel. Og det er jo helt forkert”, siger Martin Rasmussen.
En vigtig brik i det her spil er et velfungerende Arbejdstilsyn, som rykker ud, når der kommer klager over arbejdsmiljøet på en virksomhed fra de ansatte. Og det halter.
”Det kan undre – for ikke at sige forarge – mig, at regeringen i sit udspil til finansloven for 2019 ikke styrker indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Antallet af tilsyn på virksomhederne er næsten halveret de seneste tre år, og der er ikke sat ekstra penge af til at forøge det. Arbejdstilsynet har brug for mindst 100 mio. kr. ekstra årligt for at kunne udføre det arbejde ordentligt. Det er simpelthen så vigtigt, at tilsynet har de nødvendige muskler.
Der er meget sund fornuft i anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg. Nu mangler vi bare, at samme regering følger op på dem under finanslovsforhandlingerne,og derfor er jeg glad for, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen allerede har været ude og love at tage initiativer, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø,” siger Martin Rasmussen.
Kontakter
Lise Thorsen
Kommunikationsrådgiver
Tlf. 23 32 88 12
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny analyse: Hårdt psykisk arbejdsmiljø sender flere tidligere på pension22.5.2025 11:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ledelse, højt tempo og konflikter skaber et hårdt psykisk arbejdsmiljø – og det øger risikoen for tidlig tilbagetrækning med 50 pct., viser en ny analyse. ”Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være rimelighed i at hæve pensionsalderen”, understreger Anja C. Jensen, formand for HK.
Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser6.5.2025 20:59:01 CEST | Pressemeddelelse
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
HK: Højesterets dom er en historisk sejr for alle, der arbejder hjemmefra2.5.2025 13:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Højesteret afsagt dom i en principiel sag, der fastslår, at arbejdsskadesikringen også gælder, når arbejdet foregår i hjemmet. Afgørelsen er faldet i en sag, som HK Danmark har ført på vegne af et medlem, der kom til skade under hjemmearbejde.
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum