
Nyt spil skal engagere unge i nødhjælp

I brætspillet “The Mission” bliver deltagerne nødhjælpsarbejder for en dag. Spillerne kommer med helt ud i Nepals fjerneste afkroge, Tadsjikistans ukendte bjerge eller i de irakiske flygtningelejre.
- Sammen med dit hold skal du hjælpe mennesker med at overkomme sult, sygdomme og krig gennem spørgsmål og opgaver, der skal løses, før I kan komme i mål, fortæller Susanne Madsen og Line Højland fra Mission Østs kommunikations- og fundraisingteam, der har udviklet spillet.
Spillet bygger på konkrete erfaringer fra Mission Øst og viser både muligheder og udfordringer i hjælpearbejdet. Er hjælpen virkelig, hvad lokalbefolkningen efterspørger? Når hjælpen ud til alle udsatte grupper? Og hvad kan vi lære, så vi ikke begår den samme fejl to gange?
Mere end at kaste nødhjælp fra et fly
Spillet kan frit printes og benyttes fx i konfirmandundervisningen, blandt elever i 7.-10. klasse, på efterskoler, højskoler eller til spilleaftener sammen med venner og familie.
- Spillet viser, at nødhjælp ikke kun går ud på at smide sække med ris ned fra et fly, fortæller Line Højland, der er kommunikationsmedarbejder i Mission Øst.
Det kan være, at der ikke er ris nok til alle i landsbyen. Eller at personer med handicap ikke selv kan få fat i hjælpen. Eller at kvinder bliver udsat for diskrimination. Der kan være korruption, nepotisme, tyveri, vold og andre forhindringer. Og det kan være mere værdigt, at de ramte får kontanter til at selv købe den mad, de har brug for.
Masser af overraskelser
Nødhjælpsarbejdet er en broget forestilling, fortæller Susanne Madsen, der er fundraiser i Mission Øst.
- Der er masser af overraskelser. Der kan pludselig opstå oversvømmelse eller jordskælv. Eller man opdager en anden organisation i området, man kan samarbejde og dele viden og erfaring med.
Hjælpearbejdet skal planlægges grundigt for at sikre, at de rigtige får den rigtige hjælp. Og det får spillets deltagere et unikt indblik i.
Spillet gennemgår tre faser: Forberedelse, udførelse og afslutning.
Hvordan nå ud til alle?
Forberedelsesfasen afdækker den bedste måde at hjælpe på. Hvad siger de lokale, at de har behov for? Spillet afdækker dilemmaet mellem vores velvilje og de lokales reelle behov.
Udførelsesfasen viser, hvordan hjælpen ydes helt konkret. Hvordan sikrer vi, at hjælpen når alle marginaliserede grupper: kvinder, børn, ældre, personer med handicap osv.?
Afslutningsfasen analyserer på, hvordan hjælpen virker. Dækkede vi behovet, nåede vi ud til alle i området?
- Det er også en fase, hvor vi videndeler. Vi lærer af vore fejl. Er der nogle samfundsgrupper, vi ikke har opdaget? fortæller Susanne Madsen, og Line Højland supplerer:
- Vi uddeler bl.a. klageformularer til modtagere af hjælpen. Kan de da klage over noget, tænker man. Men det kan de. Fx at der er samfundsgrupper, vi ikke har opdaget, og som derfor ikke har fået den hjælp, de har brug for. Klagerne giver os uvurderlig viden, som kan hjælpe os til at gøre det endnu bedre næste gang!
Nøgleord
Kontakter
Svend LøbnerJournalist og pressekoordinator
Skriver på vegne af Mission Øst og generalsekretær Kim Hartzner
Billeder

Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Vi arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at organisere og hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Bangladesh, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.