Internationalt maritimt møde finder sted i København
100 eksperter fra den globale maritime sektor samles i disse dage i København, hvor den internationale tekniske komité ISO TC 8 Ships and Marine Technology afholder en uges møder sammen med blandt andre den danske skibsindustri. På mødet deltager repræsentanter fra værfter i Kina, Japan og Sydkorea samt fra nationale maritime institutioner i USA, Kina og Rusland m.fl.
Den maritime sektor er et af Danmarks største eksporterhverv, men bliver fortsat presset af andre globale spillere på markedet. Derfor lancerede regeringen i januar 2018 sin vækstplan for Det Blå Danmark, som med 36 konkrete initiativer skal gøre Danmark til et maritimt foregangsland frem mod 2025.
I den proces spiller international standardisering en væsentlig rolle og er med til at understøtte væksten og derved fremme den politiske dagsorden.
Formålet med mødet er derfor klart:
- Danmarks position på den globale maritime scene cementeres i denne uge, hvor eksperter fra hele verden rejser hertil for at blive klogere på den danske maritime sektor. Formålet er uden tvivl at sikre dansk indflydelse på de internationale standarder, der er afgørende for Det Blå Danmarks vækst. Ved at engagere dansk erhvervsliv i udviklingen af standarder, understøtter vi vækst og kvalitet i en af vores vigtigste sektorer, fortæller Anne Hasløv, administrerende direktør i Dansk Standard.
Standarder kobler lovgivningen til industrien
Den tekniske komité er ansvarlig for over 300 internationale standarder og har til hovedformål at understøtte den internationale maritime organisation, IMO, som vedtager retningslinjer og lovgivning for skibsindustrien.
Over 100 af standarderne er således igangsat på foranledning af IMO og har til formål at oversætte konventionerne og lovgivningen på området til universelle standarder til industrien. Den tekniske komité har dermed en vigtig rolle i den globale industri.
Formandskabet i komiteen varetages af Kina. Alligevel er mødet placeret i København, bl.a. fordi Danmark er en af verdens førende maritime nationer. Dansk skibsfart har da også fået medvind, og Danmark indtager nu 6. pladsen over verdens største operatørnationer, viser en opgørelse fra IHS Markit Seaweb.
Vil du have indflydelse?
Dansk Standard er Danmarks officielle standardiseringsorganisation og repræsenterer dansk erhvervslivs interesser, når de globale standarder bliver udviklet. Det giver de danske virksomheder mulighed for at påvirke markedets krav i en retning, der er fordelagtig for Det Blå Danmark. Læs mere her.
For yderligere information kontakt Camilla Sabroe, kommunikationskonsulent i Dansk Standard, på 51 68 68 50 eller csa@ds.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Ny international guide kan hjælpe virksomheder med at leve op til FN’s verdensmål12.9.2024 16:53:31 CEST | Pressemeddelelse
Med Danmark i spidsen har ISO og UNDP netop lanceret en ny international guide, der skal hjælpe virksomheder med at integrere FN’s verdensmål direkte i deres forretningsstrategier og daglige beslutninger. Målet er at skabe reel forandring både internt og eksternt.
Nu bliver det nemmere for events og begivenheder at arbejde strategisk med bæredygtighed23.4.2024 13:31:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny udgave af standarden for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121, er netop udgivet. Den skal gøre det enklere for alle – lige fra SMV’er til sommerens olympiske lege i Paris – at sikre og dokumentere arbejdet med den bæredygtige omstilling. Og her har Danmark haft en aktiv rolle i at udforme kravene i den reviderede standard.
Danmark i spidsen for historisk FN-samarbejde om international standard for verdensmålene3.11.2023 09:51:59 CET | Pressemeddelelse
FN og den internationale standardiseringsorganisation ISO er for første gang nogensinde gået sammen i et partnerskab om at udvikle en international ledelsesstandard for FN’s verdensmål. Danmark har taget initiativ til standarden og skal lede arbejdet, hvilket giver danske virksomheder og organisationer en unik mulighed for indflydelse.
Standardisering skal styrke dansk markedsposition inden for kvanteteknologi28.9.2023 16:33:59 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal som et af de førende lande inden for kvanteteknologi være med til at sætte retningen for fremtidens europæiske og internationale standarder og dermed sikre, at den danske styrkeposition fastholdes. Det slår regeringen fast i Danmarks Nationale Strategi for Kvanteteknologi, hvor del 2 netop er præsenteret.
OL 2024 skal bæredygtighedscertificeres31.7.2023 12:33:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er med til at udvikle bæredygtighedsstandarden, som OL 2024 skal certificeres i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum