Ventetiden er forbi: Genåbning af Friis Shoppingcenter i Aalborg
Den 20. september fejrer Friis Shoppingcenter Grand Opening af et gennemrenoveret og forvandlet center med masser af nye spændende danske og internationale brands og lækre spisesteder, der ikke tidligere har været at finde i Aalborg, herunder H&M Home og Det Grønne Køkken.
Efter 13 års fravær vender det populære stormagasin Magasin tilbage til Aalborg, som nu kan slå dørene op til en 7.500 m2 stor butik, der integreres som en del af Friis Shoppingcenter.
”At Magasin vender tilbage er et tydeligt tegn på, at centret følger den omkringliggende bys udvikling, og det styrker centrets profil som foretrukken shoppingcenterdestination i Aalborg. I takt med at Aalborg de seneste år har gennemgået en stor udvikling, har det også rykket ved indkøbsbehovene, som vi nu imødekommer,” siger ejendomschef Eva Handest på vegne af Danske Shoppingcentre, der ejer Friis Shoppingcenter.
Danske Shoppingcentre udarbejdede sammen med DEAS, der bl.a. har været byggeteknisk rådgiver på renoveringsprojektet og stået for ombygningen af Magasins lokaler, en ny kommerciel strategi for Friis Shoppingcenter efter overtagelsen af administration og drift af centret i sommeren 2015.
”Friis Shoppingcenter havde masser af potentiale, men desværre også høj tomgang. Derfor var det centralt at finde et butikskoncept, som kunne tiltrække kunder fra hele regionen, og Magasin var den foretrukne ankerlejer. Herudover har vi haft fokus på familierne og de unge, som efterspørger oplevelser og et bredt udbud af butikker, og det har vi forsøgt at skabe via det rette butiksmix og tilførslen af nye spisesteder,” siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør for Center Management og Key Accounts i DEAS.
Fornyelse af udtryk og design
Centret har fået helt nyt udtryk med ny facade og nye indgange, hvor de gamle karruseldøre er udskiftet med de mere majestætiske dobbeltdøre og en række store glaspartier. Via konstruktionen af den nye facade i en gyldenbrun tombak har Friis desuden fået et mere nutidigt og moderne design.
”I renoveringen af Friis Shoppingcenter har det været vigtigt at skabe en designhelhed og løfte centrets udtryk både ude og inde. Det har været et udfordrende projekt, da centret har holdt åbent i hele ombygningsperioden og specielle hensyn har skulle tages i forhold til de omkringliggende interessenter,” siger Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør for Teknik i DEAS.
Friis Shoppingcenter er ejet af Danske Shoppingcentre og administreres af DEAS, som har en portefølje af shoppingcentre fordelt over hele landet.
Kort om projektet
- Byggeperiode: 2016-2018
- Antal ombyggede m2: 7.500 m2
- Et udvalg af de seneste nye butikker og spisesteder: Jysk, Magasin, Sport24, Anettes Sandwich, D’let og Det Grønne Køkken
For mere information
Eva Handest, ejendomschef, Danica Pension, mobil 20 34 09 82
Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør, DEAS, mobil 27 90 10 28
Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør, DEAS, mobil 29 37 17 26
Kort om Danske Shoppingcentre
Danske Shoppingcentre P/S er et partnerselskab mellem ATP Ejendomme A/S og Danica Pension. Selskabet er markedsførende som investor i Danmark inden for butikscentre med 16 centre i hele landet. Porteføljen har et samlet areal på ca. 400.000 kvm. og har omkring 1.100 lejemål. Årligt besøges centrene af mere end 60 millioner kunder.
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). DEAS administrerer og udvikler bl.a. 17 shoppingcentre, primært ejet af Danske Shoppingcentre. Vi tilbyder også administration af bolig- og erhvervsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om DEAS
Danske Shoppingcentre P/S
Parallelvej 17
2800 Kgs. Lyngby www.danskeshoppingcentre.dk
Cvr nr. 37070726
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum