
Vækstfonden gæster Maskinværkstedet i Holbæk sammen med Daurehøj Erhvervsbyg til infomøde om alternativ finansiering d. 19. september
Onsdag den 19. september inviterer Vækstfonden og Holbæk Erhvervsforum til gratis morgenmøde om finansiering af din virksomheds vækstplaner på Maskinværkstedet, Havnevej 9 i Holbæk.
Her kan du møde Carlo Chow, adm. direktør i den lokale virksomhed Daurehøj Erhvervsbyg, som vil fortælle, hvordan virksomheden ved hjælp af en Vækstgaranti fra Vækstfonden kunne sige ja til flere projekter og vokse sig større.
Daurehøj Erhvervsbyg er specialist i total- og hovedentrepriser indenfor bl.a. nybyggeri og renovering. Virksomheden står bag flere større projekter, bl.a. Ahlgade 34-36 i centrum af Holbæk og for skoler i Holbæk kommune. Men når Daurehøj Erhvervsbyg byder ind på flere projekter samtidig, skal de kunne stille garanti for alle, selvom de måske kun vinder halvdelen – og det kræver kapital.
På infomødet vil Anders Christian Andersen, erhvervskundedirektør i Vækstfonden, også give et overblik over mulighederne for at få finansiering fra Vækstfonden. Derudover vil Charlotte Christensen-Degn, erhvervskundechef i Vækstfonden, give et specifikt indblik i Vækstfondens tilbud til iværksættere. Efter det officielle program vil der være mulighed for at få individuel sparring fra Vækstfonden og mulighed for at netværke med andre lokale virksomheder og rådgivere. Så har du ambitioner om vækst og en solid plan for din virksomhed, eller rådgiver du sådanne virksomheder, så er mødet noget for dig.
Vækstfonden har siden 1992 medfinansieret over 7.300 virksomheder landet over. 785 af dem ligger i Region Sjælland.
Morgenmødet foregår på Maskinværkstedet, Havnevej 9 i Holbæk kl. 8-10.30.
Program
- Morgenbrød og kaffe (8.00-8.30)
- Caspar Christensen, erhvervskonsulent i Holbæk Erhvervsforum byder velkommen
- Anders Christian Andersen, erhvervskundedirektør i Vækstfonden, fortæller om mulighederne for finansiering fra Vækstfonden
- Charlotte Christensen-Degn, erhvervskundechef i Vækstfonden, giver et indblik i Vækstfondens tilbud til iværksættere
- Carlo Chow, adm. direktør i Daurehøj Erhvervsbyg, fortæller om virksomhedens historie og om samarbejdet med Vækstfonden
- Få sparring fra Vækstfonden eller netværk med andre lokale virksomheder og rådgivere
Tilmeld dig på event.vf.dk/holbaek - det er gratis at deltage
Erhvervskundedirektør fra Vækstfondens kontor i Hellerup, Anders Christian Andersen:
”Vækstfonden har medfinansieret mere end 7.300 virksomheder, så vi møder dagligt mange ambitiøse og driftige virksomheder, der går med planer om at udvikle og udvide forretningen. Det kan være i form af et ejerskifte, gennem investeringer i ny produktion eller noget helt tredje. Men fælles er, at det kan være en udfordring at få finansieringen på plads. I Vækstfonden samarbejder vi derfor med rådgivere, banker, investorer og andre finansieringsinstitutter om at finde de bedst mulige finansieringsløsninger, så virksomhederne kan realisere deres vækstplaner.”
Download billede af erhvervskundedirektør Anders Christian Andersen: https://we.tl/t-Fk0HxNu8x2
Adm. direktør i Daurehøj Erhvervsbyg:
“Vi havde brug for en større garantiramme, fordi vi skal stille garanti for alle de projekter, vi byder ind på, selvom vi måske ikke vinder dem alle. Bankerne var skeptiske, men vi fik en Vækstgaranti af Vækstfonden, så vi kunne byde ind på endnu flere projekter og vokse os endnu større. I dag er Vækstfonden stadig en vigtig strategisk partner.”
Læs mere om Daurehøj Erhvervsbyg på virksomhedens hjemmeside: https://www.d-byg.dk/
Download billeder af virksomheden: http://www.scanpix.dk/cgi/downpub.cgi?host=spdk&qid=zfNtDJ7ULamXXkM0SYxHN60cQBOuZ
Effekten af Vækstfondens aktiviteter i Region Sjælland
- Ca. 1,385 mia. kr. til vækst i sjællandske virksomheder siden 2000.
- Mere end 785 virksomheder. Siden 1992 har vi medfinansieret mere end 785danske små- og mellemstore virksomheder i Region Sjælland. Ca. 63 af disse virksomheder har adresse i Holbæk Kommune.
- Over 9 mia. kr. i omsætning. De virksomheder i Region Sjælland, der har fået finansiering fra Vækstfonden, omsatte i 2017 for omkring 9 mia. kr.
- Over 5.500 arbejdspladser. De virksomheder i Region Sjælland, der har fået finansiering fra Vækstfonden, beskæftiger ca. 5.500 medarbejdere.
Regioner |
Antal virksomheder |
Andel virksomheder |
Andel (Regionalt BNP) |
Region Hovedstaden |
1923 |
25,1 % |
41,0 % |
Region Midtjylland |
2.007 |
26,2 % |
20,6 % |
Region Nordjylland |
1.372 |
17,9 % |
8,7 % |
Region Sjælland |
785 |
10,3 % |
10,1 % |
Region Syddanmark |
1.570 |
20,5 % |
19,6 % |
Hovedtotal |
7.657 |
100% |
100% |
Kontakter
Pernille Lissebeck, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, 21800288 / pli@vf.dk
Anders Christian Andersen, erhvervskundedirektør i Vækstfonden, 21615556 / aca@vf.dk
Links
Information om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard fratræder6.10.2022 12:07:48 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond 1. januar 2023 har direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard meddelt, at han ønsker at fratræde.
Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.
Årsrapport fra Vækstfonden: Nordjyske virksomheder stormer frem22.4.2022 10:23:24 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, har netop offentliggjort årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også i Nordjylland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 196 virksomheder modtaget finansiering.
Årsrapport fra Vækstfonden: Sjællandske virksomheder buldrer frem13.4.2022 09:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, offentliggjorde fredag årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også på Sjælland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 105 virksomheder modtaget finansiering.
Vækstfondens bedste årsresultat nogensinde: Det viser danske virksomheders styrke8.4.2022 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfondens årsresultat for 2021 lander på flotte 4,2 mia. kroner. Et historisk overskud, som viser styrken og robustheden i danske virksomheder og som viser, at samfundsafkast og finansielle resultater kan gå hånd-i-hånd.