Erhvervslivet: Varde er blandt de bedste i Danmark til at få ledige i gang

Varde Kommune er blandt de bedste i landet til at hjælpe virksomhederne med at få de medarbejdere, der er brug for. Det viser den nye udgave af Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima, hvor 7.700 danske virksomheder har medvirket.
I undersøgelsen stryger Varde Kommune ind på en placering som nummer syv, når det gælder den kommunale indsats for at øge beskæftigelsen.
- Virksomhederne er meget glade for samarbejdet med jobcentret og for kommunens indsats for, at virksomhederne kan få de medarbejdere, de har brug for. Vi kan se, at antallet af konkrete samarbejder imellem jobcentret og virksomhederne i kommunen er i vækst, og vi kan se, at Varde Kommune faktisk er landets næstbedste til at få ledige i gang igen på arbejdsmarkedet, inden de har gået ledige i seks måneder. Det er bare glædeligt, siger formand for DI Sydvestjylland Jens Damgaard.
For erhvervslivet er indsatsen for beskæftigelsen en meget vigtig opgave for kommunen, fordi manglen på kvalificerede medarbejdere bliver en stadig større udfordring.
På den samlede rangliste over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark indtager Varde Kommune i år en 21. plads i DI’s undersøgelse. Kommunen går dermed en plads tilbage siden sidste år og må altså slippe en plads i toptyve.
- Glædeligvis er der dog mange skulderklap til Varde Kommune i årets undersøgelse, og resultaterne viser, at kommunen konstant har fokus på at tilbyde virksomhederne gode rammebetingelser, siger Jens Damgaard.
Kommunes store arbejde med at sikre et godt samspil imellem folkeskolen og områdets virksomheder værdsættes også i årets erhvervsklimaundersøgelse.
- Det er vigtigt for erhvervslivet, at skoleeleverne bliver gjort bekendt med de mange spændende jobmuligheder, der er på de private virksomheder, og vi kan se, at indsatsen fra Varde Kommunes ”erhvervsplaymaker” går rent ind hos virksomhederne i området. Det er dejligt, for det er fremtidens medarbejdere, der her er tale om, siger Jens Damgaard.
Virksomhederne er også yderst tilfredse med kommunens måde at udbyde offentlige opgaver på. I DI’s undersøgelse er Varde den næstbedste kommune til offentlige udbud. Til gengæld trækker kommunens dialog med virksomhederne ned i undersøgelsen.
- Der er ellers en god tradition for at kunne tale om tingene i Varde Kommune, og der afholdes jævnlige dialogmøder med virksomhederne, så det er nok et punkt, Varde Kommune må studere nærmere, siger Jens Damgaard.
Se alle resultater på di.dk/le18 - her kan du sammenligne kommuner og se placeringer i alle kategorierne i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2018.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2018
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2018, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er niende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- Knap 7.700 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer i alt 350.000 arbejdspladser, hvilket svarer til knap 20 pct. af den private beskæftigelse.
- Her i 2018 er undersøgelsen udvidet med enkelte nye spørgsmål og flere nye statistiske indikatorer. Undersøgelsen giver derfor et endnu mere nøjagtigt billede af kommunernes erhvervsvenlighed. Det betyder dog, at sammenligning med placeringer i tidligere år skal tages med et mindre forbehold.
- Som noget nyt er resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer også opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 40843207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 33773819.
Billeder
Information om DI Sydvestjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL TIRSDAG D. 17.12. 2024 – KL. 15.00: Miljøvenlige potter fra Esbjerg vinder DI-pris13.12.2024 13:01:17 CET | Pressemeddelelse
Det bliver virksomheden Ellepot A/S i Esbjerg, der vinder DI Sydvestjyllands Initiativpris i 2024. Ellepot A/S producerer miljøvenlige potter og formeringssystemer til planteavl til kunder i mere end 130 lande
Obligatorisk erhvervspraktik: Skolerne skal i gang med at skabe kontakt til virksomhederne nu16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Syd- og Sønderjylland. Men hvis det skal lykkes kommunerne allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydvestjylland.
Esbjerg Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune bliver nr. 18 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang i forhold til sidste år, hvor Esbjerg Kommune blev nr. 10. - En placering som nr. 18 er ikke en dårlig placering i vores undersøgelse, hvor de fleste kommuner konkurrerer for at klare sig godt. Samtidig er Esbjerg den af de største kommuner, der klarer sig bedst. De andre store kommuner ligger faktisk langt nede på listen. Men der er selvfølgelig nogle temaer i undersøgelsen, som vi vil gå i dialog med Esbjerg Kommune om, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Esbjerg Kommune går tilbage i flere af undersøgelsens kategorier. Det gælder f.eks. i kategorien ”Infrastruktur og Transport” . Her bliver det i år t
Billund Kommune går frem i DI undersøgelse om erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har i flere år klaret sig rigtigt godt i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. De fleste år har kommunen endda været i top 10. Men i 2023 faldt Billund Kommune helt ned som nr. 21. Det er blevet markant bedre i 2024. Billund Kommune får en 11. plads i DI’s undersøgelse, hvor erhvervsvenligheden bliver undersøgt blandt alle danske kommuner. - I DI Sydvestjylland er vi rigtigt glade for at se, at Billund Kommune er på vej i den rigtige retning igen. Vi opfatter Billund Kommune som en erhvervsvenlig kommune med stort fokus på de lokale virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør for Claus Sørensen Gruppen. I DI’s undersøgelse bliver kommunerne målt på 10 forskellige kategorier, som alle er vigtige for de lokale virksomheder. Billund Kommune klarer sig i år særligt godt i kategorien ”Arbejdskraft”. Her får kommunen en flot 1. plads. - I en tid, hvor mange virksomheder har svært ved at tiltrække den nødvendige
Vejen Kommune får flot 3. plads i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen Kommune er én af de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det bliver understreget igen i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen får en flot 3. plads i DI’s undersøgelse, hvor erhvervsvenligheden bliver undersøgt i alle landets kommuner. I undersøgelsen bliver kommunerne sammenlignet inden for 10 forskellige kategorier. - I DI Sydvestjylland betragter vi Vejen Kommune som en kommune med et stort fokus på det lokale erhvervsliv. Det bliver også understreget i vores undersøgelse i år. Vi oplever en meget stor konkurrence blandt særligt de jyske kommuner om at klare sig godt i undersøgelsen. Så en 3. plads blandt alle kommuner i Danmark er et rigtigt flot resultat, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen. I undersøgelsen bliver kommunerne sammenlignet inden for 10 forskellige kategorier. Vejen Kommune klarer sig særligt godt i kategorien ”Digitale Rammer”. Her får kommunen en flot 1. plads blan
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum